Ambassadørskab familie Ikke-kategoriseret MIG Mine piger sponsorerede indlæg Spring Gymnastik tanker

Søndagsreflektion og alene tid med min store datter :-)

3. februar 2019

Indeholder reklame

Søndagsreflektionen idag skal starte ud med et stort og rungende TUSIND TAK til hver og en af jer, aldrig har jeg da fået så stor respons på et billede på instagram, som jeg fik da jeg i torsdags fortalte om min beslutning, om at sige mit job op.

WAUW… Det betyder alverdens, især når beslutningen er taget, på baggrund af, at jeg gerne vil bruge endnu mere “tid” sammen med jer, sådan rent skrivemæssigt i hvert fald 🙂

Jeg tror måske, at jeg vil flytte min søndagsreflektion til om mandagen, fordi jeg snart får tid til at skrive den, og fordi søndag faktisk ofte er ret tæt pakket med gymnastik 🙂

Hvilket bringer mig til reflektion over weekenden der netop går på hæld. Fredag startede med fejrning…. Mine forældre kom forbi til fastelavnsboller og hygge, og for sådan at sige ægte tillykke med beslutningen…. De har om nogen lagt øre til mange ting over en længere periode, så det var naturligvis på sin plads 🙂 Ægte champagne osv, det venter vi med, til min ægte hverdag begynder 🙂

Fredag aften gik jeg faktisk i seng kl. 7, jeg tror min krop sagde tak for nu, jeg kan ikke mere. Jeg følte mig feberramt og træt, og magtede intet. Så jeg trak varmedunken med mig under dynen, og øjnene var lukkede ind X factor nogensinde var slut…. Jeg tror det var tiltrængt…. Det er faktisk vildt hårdt for ens krop, sådan at spekulere…. Ikke fordi jeg holder op med det, for nu skal livet som 100% selvstændig til at støbes, og jeg er ret sikker på, at det også skaber bekymringer. Jeg må ta dem når de kommer….

Lørdag tilbragte jeg i en hal det meste af dagen, Merle havde 1. prøveopvisning med hendes springhold. Så den dag var ligesom sat af til det, hun var pænt nervøs, det var jo sådan rigtigt første gang hun skulle lave deres opvisning, så der rumsterede mange sommerfugle. Hun var ikke særlig sulten om formiddagen….. Men det gik jo super godt, for dem alle, ih hvor jeg dog elsker at sidde der og bare nyde det…. At være i det, snakke med de andre forældre, som er lige så revne stolte som mig….

Det var kun Merle og mig der var afsted her, for Jesper og Neel skulle på træningsweekend med Neels hold. Der skulle øves serier, serier, serier og så endda også et par nye…. Det er Neels første år med seriøs spring træning, så vi har virkelig været spændt på, i særdeleshed hvordan hun ville tackle de her træningsweekender. For de er altså lidt hårde. De er super fede, og fantastiske for deres indlærring og samvær, men også hårde…. Men det her er nu den 3. i år, og hun tager det i stiv arm, hun ELSKER det kan vi se, især nu, hvor det der med hjemmetræning begynder at give mening.

I starten er det pænt svært at motivere til daglig hjemmetræning, de gider det ikke, og tro mig, de dage har vi bestemt stadig. Men pludselig tager hun et udviklingsryk, og det gør man bare kun, når kroppen er stærk nok til at gøre det, og det forstår hun langsomt men sikkert…..

Lørdag aften købte Merle og jeg take away, gik tidligt i seng (hun sov selvfølgelige ude hos mig) og lejede en film. Kæft det er hyggeligt, sådan et døgn bare hende og jeg, det sker ikke ret tit, men det er virkelig hyggeligt når vi sådan bare tuller rundt sammen. Og samtidig elsker jeg at vide, at Jesper er med Neel, og tager del i hendes, hvilket giver hende de aller bedste betingelser for at nyde det og se, hvor meget opbakning hun har.




Søndag snuppede jeg et par billeder af min ældste datter, af nogle af de første fine Bisgaard Nyheder som er landet, og ligeledes af Bobo Choses, som igen i denne sæson gør det fantastisk i farvesammensætninger på kryds og tværs, uden af det – i hvert fald i mine øjne – blir for skørt. Kollektionen hedder “how to make a garden” og jeg er helt tosset med den 🙂







Kl. 15.30 skulle Merle og jeg hente Neel og Jesper, og vi skulle se deres opvisning første gang, og hvor var jeg dog spændt….. Til det hele, springene, serien og alt hvad det indebar….. Hvor var det vildt, at se min mindste pludselig være en del af det her, sådan helt ægte, med opvisning og det hele…. Åh altså, sådan et rod af følelser, mest af alt stolthed, og så alligevel forstår jeg slet ikke, at mine piger pludselig er så store….

Og således afsluttes den første weekend i februar, jeg håber I alle har haft en super dejlig weekend.

    Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

    Svar