Identitetstyveri i flere afskygninger.

Ja…. Det er nok bagsiden af medaljen, eller hvordan man nu skal italesætte det. Nu har jeg jeg jo selv valgt det her erhverv, og jeg er pisse stolt af at være en del af det.

MEN……

Jeg synes også der tangerer nogle mindre pæne sider fra tid til anden, jeg oplever særligt to ting, som jeg kan mærke jeg bliver ked af, ked af på min branches vegne, og ked af inden i.

Jeg har oplevet 8-10 gange, at der bliver oprettet falske profiler på mine vegne, nogen som udgiver sig for decideret at være mig, fan af mig eller hvad pokker det er de kalder det. Jeg har fået hjælp af jer flere gange til at få dem lukket, og de fleste gange er det heldigvis også lykkedes. På det seneste har jeg også oplevet, at min profil decideret er kopieret ‘en til ‘en, men med et andet profil navn, det er så uhyggeligt pludselig at støde på sig selv….. Men hvor man hedder noget andet. Samme # osv….. Det er virkelig ubehageligt, og jeg forstår ikke, hvad pokker folk får ud af det.

Den anden vinkel der også florerer, det er rundsave på albuerne, og folk som indtager roller, de kan se virker på deres følgere, men hvis man har fulgt med længe nok, er det tydeligt, at det er iscenesat. ØV altså, hvad sker der….

Jeg kan sagtens forstå, at man flytter sig med moden, med farverne med hvad der nu en gang fylder i tidens trends, men når man går fra at være noget helt andet, til pludselig at være det, som ens følgere kan li, så bliver jeg sgu træt…..

Jeg bliver træt når rundsavene på albuerne bliver skarpere end de helt nyslebne ude i min skuffe….. Jeg er med på, at vi influencere ER konkurrenter. I hvert fald i det omfang vi skal tjene penge på. Men vi ER altså også kollegaer, og det skal vi huske.

Vi skal huske, at der var god hjælp da vi tog et par trin op, søde mennesker der var gode at spare med. Men at det også kunne være rart, at der er nogen til at gribe hvis det pludselig ikke går godt.

Ellers gør det fandme ondt at falde….

Nu har jeg været i gamet her i 8 år, og jeg må sige, det har været et ægteskab i modgang og medgang, og jeg holder meget af det, hvorfor jeg selvfølgelig nu også har taget steppet, at lade det være min hoved beskæftigelse.

Se nu fx i weekenden, hvor Mette Marie Lei Lange går viralt og får folk til at melde sig som bloddonorer i hobetal. Så bliver jeg sgu stolt på mit erhvervs vegne. Når man vælger at bruge sin stemme til den slags, og folk faktisk lytter, så giver det mening. Virkelig…. Tak for det Mette Marie.

Men alle de ufine sider, dem er jeg knap så meget fan af. Vi er mange kvinder i faget. Og kvinder er hæslige når kvinder er værst. Men jeg prøver virkelig på, at navigere rundt i det på bedste vis, at undskylde hvis jeg har trådt forkert og opretholde den pæne tone. Men vi laver alle fejl, jeg har også gjort det….. Lige i tiden synes jeg bare igen, at der er nogle mindre pæne sider der fylder der ude….

Hvem er det der får et kick ud af at kopierer andres profil, hvem fanden får et kick ud af at iscenesætte sig selv for at tilfredsstille andre…. Jeg forstår det ikke…. Det er muligt jeg heller ikke skal det, vi er jo forskellige som mennesker, og vi skal alle ha hjulene til at løbe rundt. Men skaber man succes på den måde???

Jeg har nok bare med dagens indlæg behov for at sige, at det jeg egentlig elsker så højt, også får mig lidt op på dupperne fra tid til anden…. Jeg har behov for at fortælle, at livet som influencer ikke altid er en dans på roser. Men det har så mange gode ting med sig, som jeg værdsætter utrolig højt, og igen, når der sker sådan noget som her i weekenden ovre hos Mette Marie, ja så bliver jeg stolt…. Nogle gange skal det heller ikke altid handle om malede vægge og billedvægge, nogen gange må det godt være mere alvorligt.

Hvad tænker I egentlig der ude, jer der læser med? Hvad synes I om branchen her, og al den kvinde fnidder der opstår fra tid til anden, opdager I det??