Bedst som jeg lige synes, at snuen og sløjheden forlod min krop, så gik jeg ned igen…. Startede mandag aften med at hilse på Ulrik, og til det vil jeg så sige, nu har vi vidst mødt hinanden…. “Hej He”j…. Vi behøver ikke ses igen foreløbig.
Efterfølgende er kroppen bare en vissen klat ingenting. Mens solen skinnede og fuglene sang bag mine nedrullede gardiner igår, var jeg noget nær fuldstændig ligeglad med alt. Fjernsynet var slukket og instagram orkede jeg stort set heller ikke at tjekke, for synes det var så umuligt at forstå, hvordan folk overhovedet kunne overskue at se glade og overskudsagtige ud på deres billeder, nu hvor jeg ikke en gang kunne stå op.
Praktisk talt, jeg forsøgte på et tidspunkt at arrangere lidt appelsin i yoghurt til mig selv, undervejs var jeg nødt til at ligge mig på køkkengulvet 3 gange, fordi jeg blev så svimmel at jeg ikke kunne stå på mine ben….
Søøøørgeligt syn…. Pigerne var også sådan, “ej mor, har du det slet ikke bedre?” da de kom hjem, og jeg stadig lå under dynen med en tot hø stikkene ud som det eneste…. Og nej, faktisk ikke….
Idag skal jeg ikke kaste op mere, men jeg er langt fra sulten, og mit hoved gør ondt…. For pokker da os…. Nu gider jeg ikke mere. Jeg har sjove opgaver der ligger og venter, så nu må min krop simpelthen godt lige komme tilbage til livet.
Jeg tror det vender idag, det føles sådan, men jeg tør ikke sige det højt, derfor kun de skrevne ord…. ha ha 🙂
Min store smukke magnolia gren, som jeg fik at min nabo da jeg skulle pynte op til lørdagens fest. Den står smukkere end smuk. Men den provokerer mig lidt i øjeblikket, fordi den minder mig om alt det smukke der foregår udenfor, og som jeg ikke har været i stand til at nyde de sidste mange dage….
Men nu har jeg vidst også taget min tørn af sygdom, så håber jeg for alt i verden, at resten af familien går fri…. Merles gymnastik opvisninger har været igang længe, men hun har lige nogle stykker tilbage, og lige om lidt, så har Neel også hendes. Hun øver og øver og øver og hvor bliver det fantastisk at sidde og se på hende og hendes hold også, det glæder jeg mig sådan til. Men i denne weekend, napper vi lige to mere med Merle 🙂
Overskudskontoen står i minus, og min mand trækker det store læs for tiden. Jeg tror også han håber, jeg snart er på benene igen….
Ingen kommentarer