Wauw en weekend, vejret har jo været fuldstændig fantastisk. Man kan næsten ikke finde ud af at være inde, fordi ude bare trækker så meget i ‘en, når luften er varm og solen bager ned. Jeg har været ude uden jakke på, pigerne har sprunget i haven i toppe, vi har grillet og spist sommer salater med melon.
Vi har naturligvis også tilbragt en del timer i en gymnastik hal, men det synes bare helt okay, selvom solen skinner….
I løbet af ugen har jeg også ændre en lille smule i hytten. Jeg havde pludselig en følelse af, at alt omkring var gyldent, brunt eller gult. Det havde jeg faktisk efterhånden lidt svært ved at være i. For jo, bevares, gul er virkelig pænt. Og det er da også påske lige om lidt, men jeg synes alligevel pludselig, at det var blevet en anelse FOR dominerende her hjemme. Den gule velour stol er måske alligevel snart for meget for mig.
For nogle uger siden købte jeg noget grønt hør sengetøj i H&M, og det at få det lækre grønne der ude i soveværelset, gjorde, at jeg fik lyst til at putte mere grønt ind i resten af huset.
Så jeg har købt et ret stort træ faktisk. Det er et figentræ, men ikke sådan en der kommer frugter på, og heller ikke sådan en der lugter af kattetis. Det er en mere holdbar plante, men den er i familie med de andre, og har derfor også de lækre blade, bare meget kraftigere end de andre figen træer.
Den har flyttet lidt rundt siden den kom ind, for den er virkelig stor, men sådan er det ofte når der kommer noget nyt ind, man skal jo lige tage ejerskab, og lade tingene finde sin plads.
Samtidig har jeg lånt et skrivebord hos et af mine gamle franske shoppe steder, Ezpace hedder det. Butikken ligger i Vejle, og er åben efter aftale. Jeg boede nærmest der inde for 8-10 år siden, og pludselig, da jeg stod der igen i fredags, der lod jeg mig rive med. Jeg synes stadig virkelig godt om de gamle franske ting, men jeg kan nu alligevel ikke helt finde ud af, om jeg er til det her skrivebord. Min mand sagde da jeg kom hjem “EJ, jeg troede vi færdig med det slidte skrammel” ha ha…. Og det må jeg så lige finde ud af om vi er. Men jeg savnede bare sådan et skrivebord, og lige der, med den fine grønne snoopy lampe på, der synes jeg altså det mørke slidte træ er ganske lækkert. Men nu må vi se, jeg ved hun har flere borde på vej, og dem skal jeg nok lige se, inden jeg helt beslutter mig.
I sofaen har jeg også tilført grønne hør puder, og en grøn plaid, begge er fra H&M home. Og det her køb er jeg virkelig glad for.
Tænk det er sjovt, at man for et mindre beløb, alligevel kan forandre stemningen så meget, bare ved at tilføre en anden farve hist og her.
I takt med at alt springer ud udenfor, så elsker jeg bare, at de samme farver spreder sig indenfor. Jeg har altid været glad for at blande service og farvet glas. Og her igår, til lørdagens gril, der føltes det fuldstændig som om, at foråret stod der midt på bordet og sprang ud 🙂
Jeg føler mig faktisk en anelse forårskulret ……
5 Kommentarer
Helle
8. april 2019 at 6:56Hvor fint. Ja vejret var fantastisk.
Jeg skriver for at høre hvordan kvaliteten på sengetøj fra hm er? Har overvejet st købe men altid holdt mig tilbage i sidste ende.
Mortilmernee
11. april 2019 at 12:09Hejsa
Kvaliteten er rigtig fin, men nu er den os lidt dyrere end HM plejer være, men jeg synes også det kan mærkes 🙂
Helle
8. april 2019 at 8:27Ser så fint ud. Jeg ville hære hvordan kvaliteten på sengetøj fra hm er? Har overvejet at købe men dog alligevel ikke. På forhånd tak ?
Josefine
9. april 2021 at 8:17Hvor er den smukke sofa fra? 🙂
Mernee
11. april 2021 at 12:09Sofaen var fra Sofakompagniet 🙂