Et barn med briller…

Som billedet ganske tydeligt viser, så er det vores aller fineste Neel, der nu har fået briller.

Det er der helt vildt mange andre børn der har, og alligevel, så kunne vi mærke på hende, at hun i starten, ikke synes det var det fedeste i verden.

Sagen var nemlig den, at hun lidt usikkert, efter nogen tid, fik fortalt, at ordene bevægede sig for hende når hun læste, og det gjorde, at hun nogen gange havde svært ved det, når der stod mange ord på siderne.

Over en længere periode, havde vi også snakket om, at hun ret ofte gav udtryk for hovedpine. Jeg tænkte bare, åh suk, hun har arvet det efter mig, at hovedpinen måske skal være en del af hendes hverdag også. Det er sjældent vi har givet panodil, søvn og væske har ofte taget det, men ikke altid.

Hun fortæller så, at hun har ventet længe med at fortælle det, fordi hun var bange for at skulle have briller…… SUK…..

Det er bare så synd, at børn i dagens Danmark, stadig har den der følelse i kroppen, at man bliver alt for anderledes, når sådan noget måske skal ske. Og det endda selvom flere af hendes venner og veninder, faktisk også har fået det i løbet af året.

Faktisk blev jeg også urolig for, om hun måske var ordblind, det har jeg trods alt beskæftiget mig med de sidste 4 år, så da hun nævnte ordene flyttede sig for hende, måtte jeg lige ringe til en tidligere kollega, og høre om hun tænkte det. Men når hun allerede her i første klasse har knækket læsekoden, så er hun ikke ordblind – og Neel er faktisk rigtig dygtig til at læse – Men hvis det havde været tilfældet, så ved jeg godt, hvor omstændigt det kan være for et barn, at få den rette hjælp igennem folkeskolen.

Nu var det ikke tilfældet, men jeg tog naturligvis et opkald til min læge næste morgen, som henviste os direkte videre til øjenlægen.

Her havde vi en tid for et par uger siden, og det havde vi forberedt hende godt på. Jeg var nemlig blevet oplyst, at de ville sprøjte noget væske ind, der ville få hendes øjenmuskulatur til at slappe af. Børns øjenmuskulatur arbejder utrolig meget, så for at de kan få den helt præcise vurdering, så er de nødt til det. Det var Neel rigtig bange for, og hun havde svært ved at svare på spørgsmål hos lægen – som ellers var rigtig sød – men hun tænkte kun på at få det andet overstået.

Børn snakker jo, og hun havde i hvert fald hørt fra sine kammarater, at det gjorde mega ondt…. Jeg havde dog hørt noget andet, og det var så det vi forsøgte at tale om.

Og det gik så fint, det gjorde ikke ondt. Det sved lige kort efter første dryp, og så mærkede hun ikke mere. Resten af dagen var hendes syn så til gengæld ret sløret. Hendes pupiller var pænt store, det så næsten uhyggeligt ud. Men det var det, værre var det altså ikke.

Lægen kom frem til, at hun har +1, altså en smule langsynet. Hun anbefalede derfor, at vi købte læsebriller til hende, som hun så bruger i skolen når de arbejder og når hun læser eller ser på tablet. Hun forudser, at hun i løbet af 4-12 måneder, har fået trænet øjnene til at se “normalt” igen, og ikke længere skal bruge brillerne. Det er åbenbart meget normalt, at børn i hendes alder oplever det som Neel gør. Hun sagde derfor også, gå til Louis Nielsen, lad vær at brug alt for mange penge på det, når hun nu ikke skal bruge dem længere.

Hvad vi så ikke vidste, da vi gik på optikker jagt, er at der er ret stor forskel på dem. Da vi går på strøget og ser den ene efter den anden, tænkte vi, hvorfor egentlig Louis Nielsen, der ligger jo SÅ mange, så vi tog den første og den bedste, nemlig Hans Laursen….. hvilket jeg idag fortryder stort.

Mage til ubehagelig oplevelse…… Vi kommer ind, med et barn, der skal have briller for første gang, og faktisk ikke synes helt tryg i det endnu, det tænker jeg hurtigt man ser på sådan et barn….. Vi siger så hvad vi har fået at vide, hvilken styrke vi skal bruge, og hvad hun har af muligheder. Afleverer endda en recept fra lægen.

Damen kommer så rendende med briller fra 1900 kr og op….. Hmm, jeg får så stille sagt, at øjenlægen har anbefalet, at vi ikke bruger alt for mange penge her i starten, da hun forudser perioden med briller er meget kort.

Hvis den her dame havde fået en citron stukket i skrutten, så kunne jeg måske ha forstået hendes udtryk, men det havde hun altså ikke, hun fik blot at vide, at vi måske ikke lige ville bruge omkring 2000 kr på de her briller i første omgang.

Hun havde ‘en kommentar “det var dog en ukompetent læge I har været til, hvis man er langsynet, så er man jo langsynet” – “jeg kan ikke hjælpe jer her, I må gå til Louis Nielsen hvis I skal ha noget til den pris”…. “HMF”……

Og så skal jeg ellers lige love for, at vi kom ud igen, jeg var fuldstændig lamslået, tænk at stå og sige sådan noget, lige foran et barn, og for den sags skyld også os…. Sådan en snoppet attitude, jeg var lamslået.

Da vi kom ud kiggede Neel også bekymret på os, om hun nu skulle til læge igen….. Og nej, det skal du bestemt ikke lille skat, vi finder lige en Louis Nielsen.

Det her er på ingen måde en reklame for Louis Nielsen, jeg vil blot gøre opmærksom på, at da vi træder ind i den forretning, oplever vi en helt anden atomsfære, vi bliver guidet og rådet, Neel får kigget på alverdens fine briller, hun føler sig tryg og hørt…. Og lige så stille, så finder hun et par, som hun faktisk synes hun er fin med.

En uge senere hentede vi dem, og nu er hun så pave stolt af de briller, og alle hendes veninder fik en mms da vi kom hjem. Og alle skrev wauwww tilbage, hun kunne ha fløjet.

Vi har også snakket om, om jeg måtte ligge billede op af hende, og om jeg måtte fortælle historien, og du kan tro jeg måtte. Hun har spurgt mig hver dag i 5 dage, hvornår jeg skulle ha taget det billede som jeg ville bruge, og her er det så, det billede vi tog, i søndags hvor hun lige var kommet fra spring og havde fået et bad.

Det blev et langt indlæg idag, men jeg havde virkelig nået på hjerte….. Jeg synes det er så synd, at børn sådan skal “overvindes” i forståelsen af, at det er helt okay at have briller. Om man skal have dem 2 måneder eller forever, det er fuldstændig lige meget, for det er bare så fint. Jeg synes hun ser viiiildt sød ud med dem. Jesper synes hun ser helt klog ud…. ha ha

I hvert fald er hun nu, rigtig glad, og om 6 måneder tager vi mod øjenlægen igen, og så må vi se hvad hun siger…..

Helt fra hjertet, vil jeg bare anbefale Louis Nielsen hvis I står i en lign. situation, de ved altså hvordan man håndterer et barn 🙂 Og det er meget muligt, at den anden dame bare havde en virkelig dårlig dag, eller at den næste kunde havde en helt anden oplevelse. Men vi gik i hvert fald der fra, med en trist feeling i maven.