boligindretning forandringer Hjem Inspiration

Evig forandring…

26. maj 2019

Jeg ved godt, at vores hjem sådan set altid undergår en eller anden form for forvandling…. Men fra at ha været helt lost for måneder tilbage, til at være der, hvor jeg er nu, det er helt utroligt, så meget ro det på mange måder giver.

Men jeg har, og vil altid have, et sind der har brug for forandring, og det er også derfor, at jeg flytter utrolig meget rundt. Både i vindueskarme, på vaser og på hylder. Ikke helt så meget på møbler, da vores lille bitte hus, ikke tilbyder den helt store mulighed for andre steder at stille fx en sofa. Så her begrænses jeg en del. Når det så er sagt, så flyttes alt nips og dims, derfor meget ofte.

Jeg er langsomt begyndt at rykke lidt rundt hos Merle, det er hendes værelse der sådan først og mest trænger til en overhaling, i den forstand, at hun er kommet af med tapetvæggen, og vi derfor arbejder lidt ud fra den nye rå væg. Gulvene vi malede for et par år siden, er heller ikke malet med en ret go maling, så de er derfor utrolig grimme nu, og vi skal indenfor kort tid, igang med at male alle gulvene på 1. salen. Hvilken farve de bliver, det holder jeg lidt for mig selv endnu, men det har jeg naturligvis også i tankerne, når der nu efterhånden sker lidt der oppe.

Merle var helt vild med den lyserøde kommode, I ved, den som Belle havde kastet op inde i stuen… ha ha…. Så den er faktisk rykket der op, og jeg har været ude, og finde en anden til stuen.

Jeg valgte at gå med en lidt mere rolig farve, så jeg kan arbejde med dims og dut oven på, istedet for at være lidt begrænset af slots stilen som den lyserøde kommode også lidt førte med sig.

Jeg har fundet det smukkeste gamle franske skab med flimmerglas. Skabet faldt jeg for, da jeg idag var forbi Ezpace i Vejle, hvor jeg hentede lidt nips til Merles værelse. Jeg ku bare mærke, at det lige var prikken over i’et der oven på den grå kommode.

Nu kan jeg så gå og rumstere lidt med hvad der sådan skal være inden i, der kan man jo lege med alverdens opstillinger/stilleben.

Det er en sjov følelse, sådan et tilbageføre det gamle franske i vores indretning. Men det er alligevel i en helt anden genre, end den vi havde for 12 år siden da Merle kom til verden. Her var det hele MEGET hvidt, og det er slet ikke det jeg søger idag. Jeg er ret vild med det rå mørke træ, som jeg prøver at integrere sammen med nyt design. Og alle mine fetish lamper 🙂

Ønsker jer alle en dejlig søndag aften





  • Reply
    Ditte
    27. maj 2019 at 12:16

    Hvad er det for en smuk farve, I har på væggene inde i stuen?

    • Reply
      Mortilmernee
      27. maj 2019 at 18:49

      Hvis du kigger på indlæggende under malede vægge, så er jeg ret sikker på den er der :-9

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar