Sikke en weekend, eller mini ferie….. Der har ikke været sååå mange afslappede timer i vores hus, men vi har fået det absolut optimale ud af alle døgnets timer, det tør jeg godt sige.
Onsdag aften startede vi med middag hos dejlige venner, og torsdag startede vi så værelses processen på 1. salen. Jeg ved godt, at jeg efterhånden har skrevet en del gange, at jeg først ville gå rigtigt igang i efteråret…. Men det trak altså lidt i mig, og med henblik på de kommende 2 reportager, så ville jeg bare så gerne lave noget af det nu.
Torsdag aften spise vi mad hos mine forældre, og fredag arbejde vi på værelserne hele dagen. Lørdag var vi inviteret på Hearland Festival, som kræver et indlæg helt for sig selv, mage til magiske sted, skal man lede længe efter, wauw hvor var der smukt.
Idag søndag fejrer jeg kærligheden og en fødselar. Min mand og jeg har været gift i 10 år idag, det forstår jeg slet ikke… Hold op hvor er det gået stærkt, kærester i 19 år, gift i de 10 af dem….. Kl. 12 tog jeg til dame fest hos min “tante” Jane, og lige om lidt, vil jeg så bruge de sidste søndags timer på at fejre vores ægteskab.
Så ja, med et tæt pakket ferieprogram, er jeg egentlig ret imponeret over, hvad vi også lige nåede på 1. salen.
Vi har malet alle gulvene oven på, i creme hvid, uden at blande noget som helst i, så nu satser vi på, at overfladen nu formår at være mere holdbar, stærk og med den glans, som den har lige nu.
Selvom jeg synes de lyserøde og gule gulve var rigtig fine, så blev de bare aldrig som vi ønskede, og det har irriteret mig en del med tiden…. Nu er de helt nymalede, og hvor er det pænt.
Hos Merle har vi også skiftet sengen, jeg har længe ønsket for begge pigerne, at de kunne få en fin seng med gavle, men jeg har bare ikke lykkedes med, at finde en, hvor begge gavle havde en højde, der kunne stå under skråvæggen. Indtil nu, jeg har fundet Merles seng i yndlingsbutikken i Århus – Les Coulisses – her var begge gavle lige præcis i en højde, hvor den kunne stå her….. Så jeg gik all in på salgsprofilen, således jeg som altid, har penge der “kører i ring” i forhold til det vi køber. Det går næsten altid nogenlunde op, og det er så fedt, at det kan lade sig gøre på den måde.
Jeg har også malet hendes skab sort, og så har vi købt nye skriveborde i fyrtræ, som har fået en voks, der gør, at de begge har fået en lækker mørk farve.
Maling gør underværker for et rum, og når man har en pige, der nærmer sig 11 år, så elsker hun nu, at hendes univers har bevæget sig i den her retning, og jeg er personligt dybt forelsket i hendes lille værelse.
Hos Neel er der sket næsten det samme, bortset fra, at hun ikke har fået ny seng, jeg vil prøve finde en anden til hende, således de alligevel ikke altid får det samme.
Men jeg har malet hendes skab, og hun har også fået samme skrivebord, så det læner sig naturligvis meget op af.
Men så alligevel ikke, for Neel leger stadig, og hun har masser af hyggelige små dimser og dutter og alt sit fine Playmobil, jeg ved ikke hvor længe hun gider det endnu, men så længe hun gør, så har vi plads til det, samtidig med, at vi også opgraderer lidt hos hende, det er bare som om, at nr. 2 blir hurtigere “størrer” end den første.
Men jeg er vild med de her rum nu, det var jeg sådan set også før, men nu harmonerer de ret meget sammen med resten af huset, den røde tråd følger med oven på, hvilket jeg synes er ret lækkert 🙂
Det har krævet en pokkers masse arbejde og knofedt, for at nå til det her resultat, men bortset fra Merles seng, så er det faktisk kun 2 fyrtræs bordplader og en hel masse maling der har gjort forandringen, det er egentlig ret vildt, hvor meget den slags alligevel kan gøre 🙂
Og nu vil jeg lukke ned, og kysse en masse på min mand……
Smuk søndag aften til jer alle.
16 Kommentarer
Venterpaavinblog
2. juni 2019 at 20:22Lyder som en herlig miniferie – og tillykke med kæresteriet 😀
Værelserne er så skønne med updates, akkurat som altid, rammer I plet – er desuden forelsket i alle hjemmets små, fine kommoder.
Mortilmernee
3. juni 2019 at 8:07tusind tak, ja længe leve kærligheden, den er jeg også aller mest vild med.
og af hjertet tak for din søde kommentar omkring forandringerne, den blev jeg meget glad for at læse…. Kommoder, ja, det er vidst endnu en svaghed jeg har 🙂
Spfie
2. juni 2019 at 20:47Hvad skete der med linoleums bordplader e?
Det er da ikke så længe siden de fik dem…?
Holdt de dårligt eller hvordan?
Fine værelser 🙂
Mortilmernee
3. juni 2019 at 8:06De blev solgt, de holdt rigtig fint men vi havde lyst til et andet udtryk nu, så vi solgte dem, og købte noget nyt for pengene 🙂
Anja
2. juni 2019 at 21:27Det ser så fint ud >:0) Den der skrivebordsdimsedutholder der hænger på væggen hos Merle, må jeg spørge hvor den er fra?
Mortilmernee
3. juni 2019 at 8:05kære Anja
Tusind tak, skrivebords dimsedut, det skal jeg nok lige ha beskrevet lidt bedre, hvad er det mon du mener 🙂 så vil jeg rigtig gerne svare. 🙂
KH LOuise
Stine
3. juni 2019 at 21:16Det ser virkelig super skønt ud! Må jeg spørge hvordan I opbevarer Neels playmobil, står det fremme eller er det gemt væk i kasser? Har lidt en udfordring med at finde en god plads til det på min datters værelse men vil gerne have det stående fremme så det ikke bliver glemt ?
Mortilmernee
4. juni 2019 at 13:37Tusind tak, hun har en del i skufferne i kommoden og i bedrollers under sengen. De største huse står på hemsen, men ellers har hun et par stykker stående som også ses på billederne her. 🙂
Anja
15. juni 2019 at 8:03Hi hi det kan jeg godt forstå. Den hvide holder der hænger på væggen over skrivebordet, med forskellige skrivebordsredskaber i :=)
Mortilmernee
17. juni 2019 at 8:19Kære Anja
Det er en opslagstavle fra vitra, den er så fin 🙂
Gitte
14. juni 2019 at 6:30Sikke nogle skønne værelser I har fået lavet, Hvilken olie gav i fyrretræspladerne?
Mortilmernee
14. juni 2019 at 10:24Hej Gitte
Hvis du går under fanen malede vægge, så lavede jeg et indlæg i sidste uge, hvor jeg også lagde billede op af den voks vi brugte 🙂 Håber du kan finde det, ellers skriv igen.
og tusind tak 🙂
Gitte
14. juni 2019 at 12:12Tak, men øv – jeg jeg ikke umiddelbart finde det 🙂
Gitte
15. juni 2019 at 12:13Tak, men jeg kan ikke finde det 🙂
Mortilmernee
17. juni 2019 at 8:18Den er i bunden af indlægget her 🙂
https://www.mortilmernee.dk/2019/06/04/sommerfoedder-farvekoder-og-hjertefest/
Gitte
18. juni 2019 at 9:16Tusinde tak 🙂