Fødselsdagsgave, fik jeg mon det jeg ønskede mig?

Mange har ønsket mig tillykke, som i flere end nogensinde før, og jeg er lykkelig for hver en hilsen…. Af hjertet tusind tak, for at sende mig en tanke, på min fine runde dag, som på magisk vis blev fejret i Paris.

En hel uge er det allerede siden, jeg forstår det faktisk slet ikke….. Ej heller faktisk, at jeg nu er gået ind i 40’erne, det er en tanke, jeg sådan liiiige skal omfavne. Ikke fordi jeg er alders forskrækket, men så alligevel, så synes jeg bare, at 30’erne føles meget anderledes end at være i 40’erne. I skrivende stund er min mand også stadig 38, han bliver 39 i efteråret…. Kuvøseguf er jeg ofte blevet drillet med, og lige nu, der føles den forskel på særeste vis, også større end nogensinde, i hvert fald sådan på skrift…. Ikke i daglig forstand heldigvis….

Nå, men i forlængelse af jeres søde tillykke, så har I også spurgt interesseret indtil, hvad jeg så fik i gave….. Idag vil jeg vise jer, hvad jeg fik af mine forældre….

Det var en gave, som har stået på min ønskeseddel længe, lige siden jeg så den første gang…. Men det var ikke sådan lige helt det, som mine forældre så som den ideelle gave.

De havde drømt om, at give mig sådan en – i deres øjne – mere mindeværdig ting, som en ring, et ur eller andet i den stil. Hvortil jeg hver eneste gang sagde, jeg ønsker mig kun ‘en ting…..

Det er naturligvis ikke fordi, at jeg ikke kan li ringe eller ure osv. Men jeg har bare aldrig nogensinde sådan ønsket mig den slags, i den forstand, at det skulle være noget jeg vil holde af for evigt. Jeg er meget impuls styret i hvad jeg falder for, og også derfor, vores hjem very ofte, får en eller anden form for udskiftning.

Jeg gik længe og tænkte, var der mon noget jeg kunne ønske mig, men jeg fandt det simpelthen ikke. Og så synes jeg det var helt forkert, at bruge penge på noget, som jeg ikke havde ønsket i hjertet, istedet for den her ting, som jeg virkelig ønskede mig højt.

Til sidst tror jeg de lod tanken falde lidt til ro, og så på mig, fødselsdagsbarnet, og tænkte, at det nu en gang var MIG, som skulle have en gave. Så var det nok alligevel bedst, at give en ting jeg virkelig ønskede mig.

Jeg forstår godt, når man fylder rund, at det er noget helt særligt, for det er det. Begge mine forældre bærer hver eneste dag, den gave de fik at deres forældre, den dag de fyldte 40 og 50. Og måske jeg også føler den lidt mere voksne tendens, når jeg fylder 50….. Men på nuværende tidspunkt, der er jeg bare stadig så meget i mit es, når jeg omgiver mig med indretning og design, og det er her mit hjerte banker aller højest…..

Og det ved jeg også, at de godt ved, og også derfor, at jeg fik lige præcis det, som mit hjerte ønskede sig.

Hvis jeg kigger helt ind, i tankerne der gør ondt, så tror jeg faktisk, at jeg ville holde aller mest af, en gang om 100 mio år, når mine forældre ikke er her mere, at jeg kunne gå med en af deres ure. Det ville for mig, være så meget mere værd, end at købe et nyt lige nu, der faktisk ikke siger mig så meget….. Men aller helst vil jeg aldrig arve noget som helst, jeg ville hellere ha min mor og far til evig tid….. Og så lige min gave som jeg fik idag 🙂

Og hvad fik jeg så……. Jo, jeg fik den her helt fantastisk stol Valerie Objects Solo seat by Muller van Severen. Jeg synes den er noget nær det aller smukkeste jeg længe længe har set…… Jeg elsker dem alle, både dem der kan gynge, dem der sidder sammen i to forskellige retninger, dem i alle farverne, bare dem alle…. Men, når jeg nu skulle vælge ‘en. Så blev det lige præcis den her, som er lidt mere afdæmpet i looket, fordi jeg bare gerne vil beholde den i mit hjem forever and ever……

Stolen er købt i Les Coulissses i Århus, og jeg har hentet den idag 🙂 Og jeg er glaaaaaaaaddddd.

Hvad jeg fik af min mand og børn, det viser jeg en anden dag 🙂