Når årstider og sindet følges lidt ad….

Det mærkes tydeligt i disse dage, at efteråret har fået fat. Lynhurtigt ændrer farverne sig på bladene, man lukker vinduer og døre, luften har fået en helt anderledes kølig og lidt mere fugtig tendens over sig…. Og mørket falder på tæt efter aftensmaden…

Eller ikke helt hos os, vi spiser jo alt aftensmad omkring kl. 17 de fleste af ugens hverdage, og der er det trods alt ikke mørkt endnu. Men når vi sætter snuden hjem af ude fra gymnastikhallen, får pigerne i bad og “fodret” dem af med havregryn, så er det der, den dunkle stemning som indbyder til stearinlys og lidt langsommere tempo.

Mit sind er lidt det samme sted i øjeblikket, lidt falmet og i en form for in between tilstande…. Jeg har nogen gange lidt svært ved at omstille mig rent fysisk fra solskinslyse sommertimer, til det kølige efterår. Det handler ikke om, at jeg ikke elsker de skiftende årstider, for det gør jeg….

Men rent mentalt, der sker der bare et eller andet…. Jeg nævnte det godt for et par uger siden, jeg er træt…. Mere end jeg var for en måned siden, men ikke mindre end jeg var sidste efterår…. Jeg kan ikke bare – som vejret – gå fra sol/sommer og 30 grader den ene dag til gråt/vådt og 17 grader den næste…. Jeg gør det naturligvis – for det skal man jo, men jeg går lidt i sådan en slags klon af mig selv ved siden af, og er ikke helt til stede.

Gir det overhovedet mening???

Jeg skal lige lande i det, det er egentlig bare det jeg prøver at sige…. Jeg skal lige acceptere, at det faktisk er tid til at finde strømperne frem, kigge lidt mere ind på tørklæder og frakker igen…. Mine strik har jeg allerede iført mig fler aftenener, og imorges havde jeg endda tændt for varmen i sæderne i bilen.

Jeg er en frossenpind…. Når vi går i seng om aftenen har vi de sidste mange måneder luftet ud og fået den friske kølige aftenluft ind, så natten ikke bliver alt for tung – en det kan jeg slet ikke mere, det tager mig evigheder at få varme i tæerne igen allerede….. Og så handler det også lidt om, at Jesper den anden morgen var ved at falde over en kæmpe dræbersnegl, der åbenbart havde sneget sig ind i aftenmørket inden vi lukkede døren, og den havde så tilsyneladende slimet sig rundt i soveværelset hele natten.

AAAAADDDDDDDD……

Det magter jeg slet ikke, jeg har noget med snegle, de er bare SÅ KLAMME…..

Nå, men idag gjorde jeg så noget godt for mig selv, jeg tog nemlig til frisøren, og fik piftet lokkerne lidt op. Vi er jo så heldige, at vi faktisk skal finde badetøjet frem igen om 3 1/2 uge, så jeg synes også godt, at den der fine sommerglød, godt måtte bevares i håret, og tilføres den udgroede del på toppen….

Det gør altid noget godt for sindet, når man gør noget godt for sig selv…..

Så selvom jeg lige skal lande i det her efterår, så har jeg alligevel fået øjnene ganske godt op for, hvordan drivhuset bugner af fine druer og hvordan tomatplanterne bærer frugt. Hvordan bladenes farve forvandles til en farvefest i de brune nuancer og hvordan de kølige vinde leger med gardinerne. Hvordan de tågede morgener omfavner markerne der omgiver os og hvordan den lave sol når meget længere ind i huset end normalt. Og hvordan simremad pludselig føles hyggeligt og lækkert i gryderne, og ikke omklamrende og alt for varmt.

Jeg kan sagtens se det, alt det fine….. Men rent mentalt, der er jeg bare lidt udbrændt lige nu…. Men jeg ved, når jeg er nået her til, hvor jeg faktisk er bevidst om det, så er jeg også nået der til, hvor jeg kan arbejde med det, istedet for imod det.

Det er i hvert fald det jeg prøver på…… Og så har jeg natuligvis også investeret i alverdens vitamintilskud til den kommende sæson.