Hovedpine, tankestrøm og mammografi.

Som man måske fornemmede ud af mit feed igår, var jeg nedlagt af migræne, det er jeg on/off i perioder, særligt omkring cyklus. Både op til og efter. Det er sådan noget jeg bare ved, og også prøver at planlægge mine dage lidt efter…. Men når der går tankestrøm og travlhed i den, så blir jeg også nedlagt…..

Og sådan en periode har jeg været igennem…..

Det startede faktisk hen over sommerferien, jeg begyndte at føle sådan en trækken ud i det ene bryst, som jeg havde svært ved at definere…. For 2 år siden var jeg til mammografi, hvor man fandt to bindevævsknuder, en i hvert bryst. Jeg har også fået 2 fjernet for år tilbage. Så jeg ved godt, at jeg har en tendens til at danne den slags.

Dem man fandt for 2 år siden fjernede man ikke, så dem går jeg selv og holder øje med….

For 5 år siden mistede mine forældre en af deres rigtig gode venner, hun havde kræft, mange steder til sidst. Og jeg kan huske, at hun snakkede om, at det sådan strålede ud i armen. Om det var fordi det havde spredt sig til lymferne, eller hvad årsagen præcis var, det ved jeg selvfølgelig ikke, men jeg har bare haft den sætning arkiveret, et eller andet sted i mit hoved.

Så da jeg hen over sommeren, begyndte at føle den trækken – strålen om du vil, så blev jeg sgu lidt bange….. Op omkring cyklus blev det helt galt, faldt lidt til ro igen, men aldrig væk.

Jeg skrev til min læge, som synes jeg skulle bestille en tid, og det gjorde jeg så.

Han fandt hurtigt de to bindevævsknuder, men ikke mere eller andre end dem, han synes dog, at jeg skulle forbi mammacentret til undersøgelse igen.

Jeg var heldig, at jeg allerede kom til 4 dage efter. Hurra for vores sundhedssystem, det er flot, at man tages hånd om i så hurtigt et tempo.

Når man møder op til den slags, så sidder man i venterum, med nogen som sidder der med alt andet end en fornemmelse, jeg fik ondt i maven, både fordi jeg var bange, men også fordi, jeg var bange for at spilde lægernes tid, når der nu sad nogen, der virkelig havde brug for dem…..

Sygeplejersken der startede med at lave mammografi var virkelig sød, særligt fordi, hun havde set forkert på mit cpr nr. og troede jeg var 30….. Tænk sig, hun troede jeg var 30…… Vi snakkede nemlig om, hvornår man sådan kunne begynde at føle tegn på overgangsalderen, og der blev hun ved med at sige, der går mindst 10 år endnu….. Da det så gik op for hende, at hun havde set forkert, så var de 10 år gået med et snuptag, og samtalen ændrede sig… Men jeg synes nu alligevel, at det var ganske skønt, at hun helt reelt troede jeg var 30 🙂

Men avs de blev flade der inde i maskinen….. Billeder fra flere vinkler, og så videre til ultralyd….. Her mødte jeg dog en læge, som var meget anderledes, hun var – lad mig sige – en anelse irriteret over, at jeg kom pga en følelse…. For man får altså ikke kræft af en følelse fik jeg at vide…..

Men hvor skulle jeg helt præcis vide det fra, jeg har bare det kære menneskes ord i mine tanker, og jeg har mærket knuder i mit bryst igennem de sidste 25 år, hvordan skal jeg vide, hvis det pludselig en dag er alvorligt????

Hun var grundig, heldigvis, og beroligede mig med, at de to jeg havde, var fuldstændig samme str. som de var for 2 år siden, og når man så rammer de 50, så begynder den slags bindevævsknuder faktisk at forsvinde – “altså om 10 år” bemærkede den søde sygeplejerske så ved siden af… Og så grinte vi lidt af det.

Da lægen gik følte jeg, at jeg måtte undskylde min ulejlighed, det var den følelse lægen efterlod mig med. Lettet, men lidt til besvær…. Og så blev jeg ked af det…. Fordi det tankemylder, som have fyldt SÅ meget i lang tid, nu pludselig kunne lette, flyve væk og lade mig få ro for en stund….

Sygeplejersken var sød, og sagde – “ingen kommer her til ulejlighed” det måtte jeg aldrig føle…. Hun spurgte om jeg havde brug for at snakke….

Men jeg skulle bare ud, ud i den friske luft, ud og mærke regn på kinderne og vind i håret…… Ud og mærke, hvordan tunge sten blev lettere og lettere….

Og så kom hovedpinen. Det er meget naturligt, at der kommer sådan en reaktion, ovenpå urolighed over længere tid….. Plus, jeg simpelthen har så meget at se til i øjeblikket.

Min kreativitet har føltes overskygget af travlhed og tankemylder….. Jeg har været drænet, trist og ikke helt mig selv….. En af humlerne ved at være blevet selvstændig, er alt det der følger med, som man ganske enkelt først opdager med tiden.

Der er mange fantastiske aspekter af det, og jeg fortryder det ikke et sekund. Men det er IKKE en dans på roser, der er virkelig mange ting at forholde sig til, særligt i fremtidsrelaterede tanker og planer. Jeg har mange ting at lære endnu, jeg er stadig i mit aller første år…..

Men idag, er den værste tåge af migræne lettet, solen skinner, efterårsbladende har på forunderligste vis forvandlet sig lige for øjnene af mig, og jeg opdagede det først rigtigt idag…..