Cover hjem… Men er det nu det?

Indenfor ganske få uger, har vores hjem været på forsiden af to magasiner. Det er faktisk samme artikel der i dem begge, men de der udgav sidst, var så vilde med den forandring jeg havde lavet imellemtiden, at de hyrede en fotograf ind til at skyde alle vinkler om, i præcis denne retning, som coveret endte med at have. Samtidig har de også valgt nogle forskellige billeder fra selve reportagen, så de ligner egentlig ikke hinanden.

Jeg er stolt, virkelig…. Og jeg tror faktisk nok, at der omkring jul, kommer endnu en. Måske ikke en forsiden, men i hvert fald en reportage her fra….

Det er vildt, med al den omtale vores lille ydmyge hytte har fået, og det skyldes naturligvis kun, at jeg har skabt så stor forandring i vores hjem, at det kan bære, at blive fotograferet så tit.

Måske kan det derfor også lyde lidt krukket, at jeg efterhånden kun siger ja, hvis jeg på forhånd ved hvilket magasin det lander i.

Men der følger også en lidt speciel følelse med, når ens hjem er så fotograferet, det er ikke et pres, det vil jeg ikke kalde det…. Men det er sådan en følelse, jeg har svært ved at sætte ord på. Jeg forandrer aldrig for at få lavet en ny reportage, det handler det slet ikke om, men jeg har sådan en “er I nu sikker på mit hjem kan bruges” følelse…. For jeg synes altid, at alle andre bor Så meget pænere end mig, jeg synes aldrig helt, jeg rammer den der følelse, hvor jeg tænker jeg har ramt rigtigt…..

Nu er mit hjem også min arbejdsplads, det er her jeg befinder mig virkelig mange af døgnets 24 timer, og det er også derfor, at rammerne ofte keder mig meget meget hurtigt….. For det er nu engang, bolig interessen, der i sin tid kickstartede hele min tilstedeværelse lige netop her, på min blog og på instagram…. Så forandringsbehovet og lysten til at skabe, har altid været der…. Men den resultatorienterede følelse, om at nå et bestemt sted hen, den opnår jeg sjældent…..

Måske er det sådan noget, man som en kreativ sjæl, altid vil slås med, at man aldrig er helt tilfreds…..

Jeg er egentlig ret glad i den måde vi bor på nu…. Men så alligevel, så savner jeg lyn hurtigt nogle bestemt farver, jeg forelsker mig i et andet design på køkkener, jeg længes efter at male vægge og jeg sidder ofte og gemmer boligbilleder i mange forskellige afskygninger. Og når jeg så først når der til, hvor jeg simpelthen går igang med at gøre noget om, så ender det tit med, at hele hjemmet får en tur…..

Her i efteråret, kommer jeg til at starte et samarbejde op, som jeg glæder mig helt vildt til, og jeg tror, at det vil give mig muligheden for at forandre og lege, meget mere end før, i hvert fald, så skal jeg prøve en masse af, i både farver, designs og møbler….. Men samtidig er jeg også lidt nervøs for, hvor det i virkeligheden fører mig hen…..

Nogle vil måske tænke, om jeg aldrig blir “voksen” og falder til ro…. Men det tror jeg faktisk ikke jeg gør – falder til ro altså. Jeg tror jeg ville “dø” langsomt, hvis man tog forandring fra mig….. Men jeg ville ønske, at jeg var lidt mere tilfreds med, hvad jeg egentlig laver…..

Mit hjem er min legeplads, min arbejdsplads…. Men også det sted, hvor jeg kobler af, er mor, er kone, er syg, er vild med dyr og meget meget mere….

Der var en der for nyligt skrev “jeg kan ikke se I skulle kunne hygge jer i jeres stue, det er ren opstilling”…… Og selvom det var ‘en, ud af virkelig virkelig mange pæne kommentarer, så var det den jeg arkiverede….. Bor vi virkelig ikke hyggeligt??? For jeg synes jo netop, at jeg virkelig hygger mig her, at vi har sådan en rar stemning – der ofte forandres – men vi føler ALDRIG at det ikke er hjem, et hjem hvor der er plads til uventede gæster, legekammarater, kreativ leg hos både voksne og børn og masser af gymnastik træning…..

Jeg er faktisk nysgerrig på, hvordan ser I på vores hjem??