Det nye liv med hund…. Og Insta-Politiet….

De første 5 dage med Heiko går på hæld, sådan en dejlig søndag aften. Jeg har haft 10.000 følelser i de 5 dage, og har derfor gået fra helt høj til 100% nedtrykt og op igen…. Mange gange…..

For hold nu op, hvor er det en kæmpe opgave, sådan at blive hundeejer. Det vidste vi selvfølgelig godt, og det er heller ikke fordi, der er noget der er kommet bag på os, men fra sådan mentalt at være forberedt, til faktisk pludselig at stå i det, og ikke have sovet i 3 dage, der er alligevel et stykke vej.

Vi har fået mange gode råd på vejen….. Og som første gangs hundeejer, så prøver man naturligvis at gøre det som man har hørt, og så alligevel, gradbøje det således det passer ind hos os.

Fx havde mange rådet os til at putte ham i sit bur, det bur vi har i bilen, når han skulle sove til nat -altså ikke i bilen, men flytte det ind til nat -. Og det er muligvis en rigtig go ide, bortset fra, at vi simpelthen ikke gider, at ha sådan et bur stående i vores lille bitte stue. Så vi havde en ide om, at vi godt ville prøve gøre det uden, således han ikke bagefter skulle til at vænnes ud af buret….

Så vi gjorde det, som ca. 50% frarådte på det kraftigste, men som de andre 50% havde haft go succes med. Vi skiftedes de første nætter, til at sove på en madras, ved siden af hans kurv, for at udvise tryghed, men samtidig vise ham, hvor hans seng var. Men naturligvis også for at mærke lidt efter, hvornår han lige skulle tisse osv.

Så vi lukkede ikke et øje de første nætter, hold nu op hvor var vi trætte, hele verden drejede rundt, og overskuddet var en by i Rusland. Fuldstændig som den gang vi havde små børn – og den her er uden ble. Hvordan vi overhovedet fik arbejdet, lavet mad og afleveret børn til gymnastik. Samtidig med at rende ud og rundt efter Heiko 24 timer i døgnet, det ved jeg faktisk ikke…… Det står sådan liiidt tåget for mig 🙂

Men så her til weekenden, besluttede vi, at prøve sove i vores egen seng, og lade ham være i sin kurv, i rummet lige på den anden side af soveværelset, og med glasdøre imellem, men stadig hver sit rum. Det rum, som han fremover altid skal være i, når det er nat, og når han skal være alene.

Og vi sov fantastisk…. Allesammen. Han havde kun tisset 2 små pletter på et tæppe vi bevidst havde lagt foran terrassedøren, og det var det. Han sagde ikke et kuk, og han var bare glad og tissetrængende, da vi kom ud til ham igen ved 6 tiden…..

Og sikke en forskel, man så pludselig føler, når man får søvn…. Og samtidig med, at Heiko selvfølgelig falder mere og mere til, og finder tryghed i os og vores hjem…..

De første 4 uger uger hvor han bor hos os, siger man, at hvalpen har sådan et åbent vindue, det er her man skal ud og vise ham en hel masse. Gågaden, sociale steder, masser af folk, legekammerater… Bare alt hvad han sådan i livet frem bliver præsenteret for som hund hos os. For efter de 4 uger, så lukker “vinduet” igen, og så er der fyldt op, med alt det, som hans verden skal rumme…. Det var noget vi fik fortalt fra opdrætterne, og dermed naturligvis noget, vi holder os til.

Gåture findes nærmest ikke endnu, det er noget med, at de må gå 1 min. pr uge gammel de er, om dagen. Så det vil sige, han må gå tur max 8 minutter om dagen lige nu, og det er ham der skal føre snoren, i hans tempo. Så i fredags, hvor vi var på strøget i Vejle, foregik det 95% af tiden, i favnen på Jesper eller mig. Og da selve halloween paraden kom – som vi var kørt ind for at se – trak Jesper naturligvis på go afstand af det hele, så han ikke lige blev bange for det.

På turen tilbage, gik vi forbi den gamle forladte jernbanebygning i Vejle, jeg har før brugt den som foto location, da den nogle steder har noget ret fint grafitti. Det her er aller første lille bitte gåtur for Heiko, kæmpe moment for os, at pigerne kommer med lille Heiko i snor, foran den fine bygning….. Hvad jeg derfor ikke opdager er, at det lykkedes mig at fotografere et hagekors på et af mine billeder, som ender på Instagram…..

Og så var fanden løs….

Jeg lagde billedet op, og tjekkede så først instagram efter lidt tid igen, for så at opdage, hvordan der var hidsige kommentarer…. At billedet af hunden naturligvis var meget sødt, men at vedkommende godt nok synes det billede manglede noget redigering. Jeg havde stadig ikke opdaget det på det her tidspunkt, og begynder at skrive, at alle billeder da ikke behøves være perfekt, og at dette blot var et foto af vores første tur med Heiko, et sødt lille moment, som jeg ikke følte behøvede ret meget redigering….. Så opdager jeg pludselig korset på jorden, og sletter naturligvis billedet.

Jeg fandt et andet, som er taget i en anden vinkel, uden kors, og lagde det op….. Og så kommer der sørme flere kommentarer, om hvorfor jeg ikke lod billedet være, og tog debatten op osv osv….

ÅÅÅHHHH ALTSÅ…. Først, jeg havde ikke sovet ret meget på det her tidspunkt, og billedet var uskyldigt, og viste en hyggelig stund med hund og børn, det var aldrig tiltænkt som en diskussionsplads omkring hagekors…. ALDRIG…. Og jeg havde naturligvis aldrig lagt det op, hvis jeg havde spottet tegningen der på jorden inden…. Men nu er det væk, og kommer aldrig op igen….

Siden vi har fået hund, er jeg også blevet bestormet med gode råd og ideer, tusind tak for dem, vi har også været på biblioteket og låne en bog om schæferhunde. Det er naturligvis området med hvalp, der er mest interessant for os lige nu…. Der er SÅ meget at lære…..

Jeg har dog også fået nogle knap så rare kommentarer, om hvor umenneskeligt det var af os, at tage ham med på strøget i fredags, det græd decideret i nogles hjerter….. Og efterfølgende naturligvis i mit. For er der noget jeg aldrig kunne drømme at gøre, så er det, at gøre Heiko ondt. Mit hjertet banker HÅRDT for dyr, jeg vil dem KUN det bedste. Vi fulgte blot de råd vi havde fået med…. Og jer der har haft hvalp med på en gågade, ved hvor enormt populær sådan en lille en er, og jeg tror stort set alle spurgte, “hvor gammel er han?” og efterfølgende “nårrrr, så er I ude og socialisere ham?”….. Så vi synes ærligt at vi var godt på vej til at gøre noget godt.

For at forklare lidt om mig selv……

Som ex kan jeg nævne vores seneste tur til USA, vi kommer forbi en dyreforretning i New York, og går ind, fordi vi måske skulle finde en lille gave til kommende hund og til Totte…. I butikken viser der sig at være en masse masse små glasbure med små hundehvalpe, der praktisk talt stod og græd. Der gik ikke længe før både Merle og jeg græd, den slags, kan jeg slet slet ikke…… Hvad sker der, åhhhh suk…… Men som modsætning går vi forbi et utalt af triste skæbner på gaden, sultne mennesker der tigger om en skilling til en kaffe og en burger…. Det gør mig ondt, naturligvis, og jeg blir trist om hjertet…. Men jeg græder ikke…. Måske fordi man ser det mere i gadebilledet i hele verden efterhånden, hvor behandlingen af dyr, mest er noget jeg bliver spammet med på facebook – Når først man har set ‘en ved I nok, så bliver man overdænget af det bagefter….

Eksemplet er blot for at italesætte, at jeg virkelig holder af dyr, og måske gør vi fejl i vores måde at opdrage på og lære ham på. Men vi gør kun vores bedste, og vi forsøger i aller højeste grad, kun at gøre hvad der er godt for at få den bedste, gladeste hund som voksen….. Og også for at forklare, at jeg aldrig kunne drømme om at knække en hund, eller noget dyr overhovedet…. ALDRIG…… Og han har endda allerede bidt 100 huller i en af mine Ganni strik trøjer…..

Man er ALTID velkommen til at kommentere hos mig, både under mine billeder og i private beskeder, jeg beder dog gerne om, at man holder tonen pæn, således der er belæg for en sober snak…. eller diskussion hvis nødvendigt, det er helt ok…. Men skriv nu pænt, jeg er sikker på, at ingen ville ha sagt sådan til mig irl….

Nå, men nu vil jeg ligge mig på gulvet og lege med min hund…. Og så håber jeg han er go ved os i nat igen, så vi er lidt mere friske og klar til en ny uge med masser af leg og ballade 🙂