Hundebarsel….

Ha ha…. Ja det er så min nye hverdags titel…. Det føles nærmest 1:1 som at være på barsel igen….. Bortset fra, at jeg ikke lige smider ham i en barnevogn når jeg har brug for frisk luft, skal handle eller har andre ærinder. Jeg er utrolig meget hjemme, og oplever utrolig lidt….

Jeg havde mange gode invitationer til events i den her uge, men til dels grundet vores bopæl, så havde jeg slet ikke mulighed for at tage til København og væk fra Heiko – og jeg har så heller ikke mulighed lige for at køre nuttetheds kortet og tage ham med. Så jeg må blive hjemme, og sådan bliver det med det meste for resten af det her år, det kan jeg godt fornemme.

Jeg grinte af mig selv forleden, for jeg havde totalt den der feeling, som jeg husker fra min barsel med pigerne, da Jesper trådte ind af døren, fik han ofte en baby “kastet” i armene, såden lidt “værsgo, nu er det din tur”. og sådan har jeg det også lidt lige nu….. Det er altså hans tjans at smutte ud hver gang han bliver søgende efter et tisse/pølse spot eller når der skal aktiveres for fuld skrue mellem 17 og 19…. Der har jeg simpelthen brug for et pusterum.

Han er pisse sød, ingen misforståelser her, og jeg mærker også nu, hvordan hans hengivenhed til os, bare vokser og vokser, hvordan de kære øjne kigger op på os, og bare lyse af kærlighed & afhængighed…. Han har kun os nu, og det er en opgave vi tager meget seriøst. Vi har fulstændig taget rollen til os, som forældre til nr “3”….. Men, vi glæder os naturligvis virkelig meget, til det her ekstreme hvalpe stadie er lidt ovre, til han bare er renlig…. Så man ikke skal flyve op af sofaen konstant, det er sgu hårdt, det er det virkelig.

Når jeg sidder og arbejdet bliver mine fødder ofte angrebet, eller han kommer stolt rendende med mine sneakers i munden….. HMMMM, og så skal man liiiige aflede, og finde en go leg, så han får forståelse af, at sko og fødder ikke er legetøj, men rose når han så angriber sit kødben eller et andet bidelegetøj….. Det er et lille barn, med sylespidse bisser, og det gør virkelig avs når han sætter tænderne i. Så vi prøver.

Han var også i tirsdags, ude og besøge hundeskolen for første gang, det var fedt sagde Jesper, det var så mange gode råd at få. Og fedt også at se, hvordan de hunde bare var helt kåde efter at lære…. Det er sådan det er med schæfere, de vil SÅ GERNE lære, så det skal vi virkelig prøve at efterleve, uden gå helt agurk i hundetræning. Det er slet ikke derfor vi har fået ham. Han skal være familiehund, men en der hører efter.

Jeg træner allerede med godbidder, at han skal lære at sidde, og jeg synes faktisk det går ganske godt…. Jeg er ret stolt af ham….

Nu er det ikke fordi, at bloggen går helt i hund. Men selvsagt er det virkelig det, hele min verden næsten drejer sig om lige nu, hvor det er helt nyt, og vi bare forsøger at tilegne os den nye rolle som hundeejere.

Der var ‘en der sagde til mig igår…. Ja nu var I lige nået der til, hvor I havde SÅ meget frihed igen, med den alder pigerne har, og så får I en hund…. Og han har ret, vi er lidt slået tilbage, til et stadie, hvor man igen er låst og afhængig….. Men det er en fase, så kort så kort…. Om lidt, kan vi gå lange ture, lære ham en masse og bare nyde ham…. Og jeg kommer aldrig til at føle mig bange eller alene om aftenen, og den tanke er jeg SÅ VILD med….. Og selvfølgelig er vi ikke låst, vi skal stadig ud og opleve en masse, og leve livet præcis som vi ønsker, han er bare en del af det nu 🙂