Udfordret…..

Søndagsreflektionen flyttede til mandag, fordi jeg simpelthen var SÅ dårlig igår, at jeg intet magtede….

Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har været SÅ dårlig efter en festlig aften….. Jeg har aldrig været den der bare stod op søndag morgen og intet mærkede, jeg har altid været temlig ramt dagen der på, men med alderen, så er den slags dage blevet mere udfordrende.

I lørdags var vi samlet 4 hold forældre fra pigernes gymnastikhold, vi synes det gir mening at samles med nogle forældre, hvor vores børn har samme interesse, men også for at skabe noget sammen, der ikke altid handler om gymnastik. Vi ses utrolig tit i gymnastikhallerne, så nu synes vi, det var på tide med en lille “fest”, der handlede om noget andet….

Vi havde bestilt lækker mad, og så gav vi den ellers gas….. Der er tydeligvis blevet mikset nogle drinks, som min krop IKKE var bekendt med, for hold kæft hvor var jeg dårlig igår….. Jesper og jeg vågnede kl. 7, fordi vi havde en hvalp der pep, men INGEN af os magtede noget som helst….. VI åbnede bare terreassedøren, og så gav vi pokker i, at det pis regnede, og at der ville være et utal af våde beskidte poter, bare han i det mindste gik på toilet udenfor…. Og sådan lå vi, skiftede til at gå ud og ørle på toilettet, sove, og ellers bare have ondt af os selv….

Over middag begyndte den værste kvalme at forsvinde, og vi var i stand til at stå op og ta et bad…. Men mad, det fik jeg ikke indenbords før vi ramte aftensmaden….. pyhhhhhhhh

Idag var alt godt fra morgenstunden, og jeg følte mig helt normal – desværre ved jeg ikke helt, om der er noget influenza der er ved at ha fat i mig, jeg har i hvert fald fået utrolig ondt i kroppen og fryser her til aften, så jeg er faktisk på vej i seng…….

Men når jeg ser tilbage på lørdagen, så var søndagskvalmen i hvert fald det hele værd. Kæft hvor er det fedt med sådanne aftenener, hvor man bare får lyst til at danse og drikke drinks til den lyse morgen….

Bekymringen….

Men nu til det, som faktisk bekymrer mig…. Jeg har snakket med dyrlægen idag, fordi vi ærligt ikke vidste, om vi var forkert på den.

Vores “lille” kat Totte, er ret bange for Heiko. Han har store pupiller når han kommer hjem, og han er meget på vagt for hvor han er, og hvis han ser bare en snert af ham, så smutter han sin vej…..

Vi har forsøgt at rose, give godbidder, kæle med ham og på bedst mulig vis, udstråle ro og kærlighed, for at vise, at alt er godt, og vi passer på ham, og at det stadig er hans hjem.

Men sådan føler han det jo ikke lige nu, han har fået frataget sin komfortzone, og frihed til at bevæge sig i hele huset….

Så jeg havde ganske enkelt brug for råd, til at vide, hvordan vi skulle gribe det an…… Ifølge dyrlægen, så gør vi heldigvis alt det rigtige, vi sørger for at give ham space, og ro, og vi viser ham kærlighed og steder i huset, som altid er hundefri og rolige. Hele første salen er hans, og han ligger også her og sover det meste af dagen…… Men han vil IKKE være i nærheden af hunden overhovedet…. Og han er skrækslagen, hvis vi prøver at føre dem sammen ved at holde dem begge oppe og snuse til hinanden osv…. og det sagde dyrlægen også, at vi ikke måtte, for katten har brug for flugtveje… ALTID, og det har han ikke i vores favn og heller ikke i lukkede rum hvor man tvinger dem sammen.

Men jeg vil så gerne høre fra jer, er der nogle af jer, der har gode erfaringer med at føre kat og hund sammen, hvor katten har været ene i starten, og der nu er indført en hvalp i huset….

Lige nu er vi jo lidt presset på alt, en hvalp i højt gear, er en kæmpe opgave, og det er det absolut et stykke tid endnu…. Jeg blev helt glad da dyrlægen sagde, “du siger intet jeg ikke har hørt før”, “men lige om lidt, så ændrer han adfærd, og så kigger I på ham og siger til jer selv, “DET VAR DERFOR JEG FIK HUND”….. For det havde vi virkelig brug for at høre….

Nu er det ikke sådan, at vi har fortrudt, men som jeg skrev i sidste uge, så er det virkelig et hårdt stykke arbejde, og man vil så gerne gøre det rigtigt, og man aner bare INTET……

Lige nu er jeg samtidig bekymret for min kat, så der foregår mange tanker i hovedet, hvor jeg bare enormt gerne vil gøre det absolut bedste, for begge vores dyr.

Så kære læsere, hvis I har tips og erfaringer, så del dem endelig med mig, jeg vil elske at høre jeres historier…. Også dem der ikke er gået godt, for det kan vi helt sikkert også lære af…..