Et helt friskt år…

Pyh det har jeg faktisk ventet på….. Jeg nyder ferien, og det gør jeg stadig, for jeg har både mand og børn hjemme helt ind til på mandag. Vi tør ikke helt tænke på, at det faktisk allerede morgen, “bare” hedder weekend igen, men sådan er det jo altid, ferier blir på mystisk vis altid, fortryllet til speed, så snart man tjekker ind i det….

Men vi nyder det, og vi sover længe, og vi har vendt liiiidt for meget rundt på nat og dag. Sådan går det altid, og det fortæller mig, at vi helt sikkert er udprægede B-mennesker hele banden. Kreativitet, gode snakke og rolige timer uden bling og bib på diverse elektroniske ting, det foregår bare altid i de sene timer….. Og så elsker vi at tulle rundt i roligt tempo, til langt op af formiddagen….

Men sådan er hverken liv eller samfund bygget op, så vi triller ind i det travle hamsterhjul igen om lidt, men indtil da, så tager vi det stille og roligt.

Pigerne skal sove med veninder idag, en her og en ude, og vi skal ikke en pind. På søndag skal vi fejre Neel, fordi hun fylder 9 år på mandag.

Men vi er trådt ind i et helt nyt år, det føles altid nervepirrende at tage hul på. Sådan lidt, man vil helst ikke lave rav i den her fra start af…. Jeg har ikke som sådan nogle fortsætter for 2020, jeg har bare en drøm om, at det blir en smule mere i opadgående kurve end det forgangne år.

Jeg har masser af ideer til forandringer, så dem glæder jeg mig til at tage hul på, idag starter jeg med at male en stol. En gammel thonet stol, den rumsterer jeg med i kælderen, og ja, så malede vi hele køkkenet i kalk maling her i juleferien. Så der sker allerede lidt.

Men mit fantastiske samarbejde med Montana fortsætter også langt ind i 2020, og det gir mig rig mulighed for at lege og skabe, og jeg glæder mig sådan til det. Vores hus trænger til en kærlig hånd udvendig, det SKAL vi ha gjort noget ved i år, terrassen går snart til og huset trænger til at blive malet. Det er bare nogle af de ting, som der ikke blev afsat tid til i 2019, og som vi simpelthen ikke synes vi kan udskyde mere. Det blir flot, en gang når vi er færdige, men det er en kæmpe opgave…..

Rent personligt, så går jeg ind i mit andet år som selvstændig. Det var i januar 2019, at jeg tog beslutningen om at gå helt for mig selv, at joine hos Collab Management, og lade mig blive en del af et fællesskab, som har bragt mig så meget mere, end jeg nogensinde havde turdet forestille mig. Jeg har stadig uro i maven, om det nu går, og hvordan skal det fortsætte osv osv. Men det handler også om, at man jo er en forældre, man er ansvarlig for andre end sig selv. Man har hus og faste regninger hver eneste måned, som skal betales.

Så der skal altså være en vis for for stabilitet, i det man foretager sig, og det har man simpelthen ikke, når man arbejder som jeg gør. Og det er følelser og mave rumsteren, som jeg stadig arbejder med, jeg synes det er super svært at navigerer rundt i, og jeg er ikke helt sikker på, at det altid er så godt. Men samtidig, så har jeg det bedre på så mange andre parametre, jeg er 100% herre over mig selv, og hvordan jeg skaber min arbejdsdag, og den frihed, den er udefinerbar, og ubetalelig næsten ned til sidste krone…..

Det er den form for vægtskål jeg nogen gange står i, hvor det til en hver tid, er friheden der vinder over usikkerheden. Men hvis der på et tidspunkt, blir overvægt på den anden skål, så må jeg naturligvis tage det til efterretning og handler på det. Men for nu, håber jeg, at 2020 fortsætter i samme fortryllende spor for mig og pigerne i collab, det er simpelthen den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Og jeg er faktisk ret stolt af, at jeg gjorde det. Og Maria, vores agent, som vi fandme har været heldige med…. Det kan aldrig nævnes nok, hvor dybt taknemmelig jeg er for hende.

Pigerne starter snart en opvisnings sæson, som jeg har glædet mig uhørt meget til. Det er jo første år, hvor de er på samme hold, hvilket gør det hele meget sjovere og lidt nemmere. De har et godt pakket program for forårsmånederne, både med opvisninger og konkurrencer, men de elsker det, og de brænder for det, og så længe de har den ild kørende i sig, så bakker vi op for fulde gardiner, pakker madpakker fra tidlig morgen, og befinder os ude i hallerne weekend efter weekend. Min mand blir at finde som modtager på holdet, så jeg kommer til at sidde oppe blandt de andre stolte forældre, med våde øjne og stole hjerte…. Shit hvor jeg glæder mig…..

Men ellers vil jeg benytte den fine torsdag, på årets 2. dag, til at ønske jer alle et rigtig godt nytår. Jeg håber i fik taget hul på det, præcis som I ønskede…… Og så ser jeg frem til, at dele en masse med jer i det nye år, både det gode, det svære, det udfordrende og det kreative og vores oplevelser ude i verden……