SUK……

Jeg tog et valg i torsdags, om at gå en smule offline her i weekenden, det trængte jeg til, der var gode planer i udsigte, og jeg havde egentlig masser af gode visioner for de kommende dage. Og så trængte jeg til, ikke lige at være på de sociale medier samtidig

Men sådan skulle det ikke gå…..

Fredag var total fredags slow mood, vi slappede af, hyggede og pigerne kom tidligt i seng, fordi der stod en spændende weekend og ventede på dem. Opvisningsweekenden, hvor hele deres opvisning skulle sættes sammen, alle serier og spring trænes, i det hele taget, en weekend, som de havde set stort frem til, den hvor alle deres træningstimer pludselig gir rigtig mening.

Jeg, havde lavet planer med en gammel veninde, som jeg ikke har set i 10 år. Vi var to alen ud af et stykke gennem gymnasiet, den gang havde jeg ikke mobil telefon, så vi brugte utrolig mange timer i vores forældres fastnet linje, så snart vi ikke lige var sammen. Men da vi var færdige med gymnasiet, skiltes vores veje, og på en eller anden vis, gled vi ud af hinandens liv…..

For ganske nylig sendte jeg hende så en besked, at jeg havde lyst til at se hende igen, og følelser var gensidige, og nu hvor jeg havde en hel lørdag aften til rådighed, så valgte jeg at invitere hende.

Hun kom sidst på eftermiddagen, og vi hyggede os helt vildt, rødvin, tapas og snakken kørte der ud af.

Men kl. 21 blir jeg ringet op, fra gymnastikhallen, at Merle er kommet forholdsvis alvorligt til skade, hendes albue er røget af led, og hun skal på skadestuen.

Så jeg lod tapasbord være tapasbord, min veninde kørte mig i hallen, og således endte vores ellers virkelig hyggelige aften, temlig brat.

Jeg blir mødt af Neel som er helt slået ud, og af Merle der sidder lig bleg, med masser af mennesker omkring hende, Jesper har heldigvis fået albuen sat på plads, og de var klar til at køre mod skadestuen….

PIS OG LORT….. og øv hvor var og er jeg bare drøn ulykkelig på mit barns vegne….. Opvisningerne starter om små 4 uger, og nu sad hun her, og troede hele hendes sæson var fuldstændig ødelagt, samtidig med at hun havde drøn hamrende ondt….

Hvor ville man ønske BIG TIME, at man kunne tage alle smerterne og påføre dem sin egen krop i stedet for hendes….. En ting som er fuldstændig umulig, det ved jeg godt, men bare en helt almindelig forældre følelse at stå med.

Så fra at 3 af mine kære skulle have overnattet i hallen, endte jeg med at tage Neel med hjem, fordi hun var så ked af det, og da Jesper og Merle kom retur fra skadestuen, kom de også hjem og sov.

Heldigvis, var intet brækket, og det kan skyldes, at hun er så bom stærk, at der ikke sker mere end der gør…. Nu har hun armen i slynge en uge, og så skal der tages nye billeder, der kan fortælle os, hvordan hun skal fortsætte sin genoptræning. Lige nu har hun ondt, og den er hævet…. Hvilket er helt normalt har vi fået at vide….

Sygeplejersken havde dog fortrøstningsfulgt sagt, at hun helt sikkert ikke er ude af alle de kommende opvisninger, men hun skal selv mærke efter, i hvilket tempo hun kan begynde at træne op igen…. Når der blir sagt go for det.

Neel var med hele dagen idag igen, og da vi forældre fik vist opvisningen for første gang ved middagstid, var hendes mave “på plads”, i den forstand, at hun kunne gennemføre uden for meget ballade i maven…… Hun var og er SÅ ked af det på Merles vegne…..

Så hvad der skulle ha været en dejlig, fredfyldt og super fed weekend, endte bare alt andet end happy…

Så idag, søndag, som jeg troede skulle ha foregået i pigernes nye smukke nattøj fra On Cloud Nine, udformede sig anderledes. Merle er med nød og næppe badet, og puttet i en hættetrøje, således selen til slyngen, ikke skraber hende på halsen. Så den indvielse må vi have lidt til gode…. Så træls, for hun er sååå glad for det…. “EJJJJ mor, jeg har altid ønsket mig sådan en stribet pyjamas”, udbrød hun da posten kom forleden…. I må ha til gode at se den på, og Neel vil nu også vente med indvielsen af hendes natkjole.

Nu tror jeg så faktisk bare snart vi alle går i seng, jeg har ikke lukket et øje i nat. Så mange tanker…. frustrede, nervøse, bekymrede og kede af det tanker…. Mit lille barn i smerte, det går jo ikke…… Åh altså…..

Og nårrrr ja, så har jeg åbenbart også en falsk kat…. Da jeg tænkte på min søndagsreflektion i torsdags, havde jeg tænkt, at det skulle ha haft lidt mere spalteplads, men set i lyset af denne weekend, ku jeg faktisk ikke være mere ligeglad med insta politiet, og de til tider helt håbløse meninger man skal forholde sig til…..

Håber jeres weekend har været mere rar end vores….