ANNONCE MONTANA
Søndagen rinder ud…. Og den værste storm har vidst også efterhånden lagt sig her i det jyske, hvor jeg tror, den nok raserer temlig kraftigt over det sjællandske i skrivende stund.
Sikke et vildt vejr vi har haft idag, helt urolig vådt og blæsende…. Havde faktisk overhovedet ikke lyst til at bevæge mig udenfor en dør. Men vi har alligevel være i Bauhaus, ude og handle, og senest hentet take away, fordi pigerne netop er smuttet på mini ferie hos mine forældre.
Dagen er også blevet brugt på, at integrere det senest ankomne Montana i hytten. Det handler om deres nyeste variant, som de kalder Montant Mini. Montana mini er en serie af opbevaringsmoduler, som består af et åbent modul, et modul med låge, et modul med hylder og topplader i to størrelser. Montana Mini er kun 8 millimeter tyk og fremstår dermed lettere end det oprindelige Montana 12 mm system.
Modulerne har to indlejrede magneter med en mat kromoverflade, som er synlig på begge sider af modulet. Magneten er en designdetalje, som er unik for Montana Mini, og en funktion, der hjælper modulerne til at flugte med hinanden. Mega smart.
Som bekendt har vejret IKKE været med os idag, men jeg har efter bedste evne i virkelig mørkt vejr, forsøgt at vise jer, hvor de smukke nye moduler er placeret. Og også et glimt igennem rummene, her hvor mørket er faldet på.
Jeg er vild med de her nye små moduler. De gør nemlig, at vi nu kan prøve at have noget hængende, på det meget smalle gang plads, som vi har mellem køkken og væggen. Vi har valgt farven mist her til køkkenet. En farve, der alt efter hvordan lyset falder, kan changerer både over i mint og over i lys blå.
Vi har 2 mere, som skal bruges på 1. salen, de kommer nok til at hænge hos Merle. Der skal ske en del hos pigerne her over de næste uger, og jeg glæder mig helt vildt. Idag startede vi lidt hos Merle, inden hun drog afsted til mine forældre, og hvor hun dog elskede det. Jeg blir altså helt happy inden i, når jeg kan mærke, hvordan vores piger begge elsker forandringer…. Så har de alligevel også noget af mig, det ved jeg…. Deres crazy sportsgen, det er i hvert fald fra deres far.
Men nu skal jeg ha set det seneste afsnit af DR’s nye serie, det første afsnit sys jeg var ganske godt, så jeg er spændt på afsnit 2 :-).
Imorgen drager skal Jesper og jeg i biografien og se KLOVN, har nogen af jer set den? Jeg synes den får meget blandende anmeldelser.
1 kommentar
Tatjana Standke
31. juli 2021 at 17:17Hello. what is the color of the mini module? very nice!!! Kind regards, Tatjana