Mit liv

Tanker om Corona… Vis respekt…

11. marts 2020

Det er svært at skrive et indlæg i øjeblikket, uden at berøre det som vi alle går og taler om, nemlig Corona Virus. Jeg indrømmer blankt, at jeg selv var en af dem, der troede det var en storm i et glas vand. Og at jeg på ingen måde havde forudset, hvor omfattende det hele efterhånden bliver for vores lille land og for verden.

Jeg startede med at blive irriteret over, at pigernes opvisninger var aflyst, til nu at se, hvordan virksomheder får svært ved at overleve. Det er virkelig kritisk, for rigtig mange. Både økonomisk, men i særdeleshed også for dem, som måtte været svækket på immunforsvaret.

Jeg ved ikke nok om det, til at gå ind i diskussioner om noget som helst, men jeg forsøger naturligvis, at tage det ansvar, som er os pålagt som helt almindelig dansker og menneske. At tænke mig om når jeg færdes ude i det offentlige rum. Det er da det mindste vi kan gøre.

Nu er jeg også i den heldige situation, at mit job ikke kræver, at jeg skal med offentlige transportmidler for at møde ind, ej heller behøver jeg at handle, mens der er aller flest mennesker, jeg er priviligeret og jeg ved det. Derfor kunne jeg heller aldrig drømme om, at dømme hvad andre måtte foretage sig.

Det der naturligvis også er tankevækkende er, hvordan vi blir låst i mulighederne for at færdes over landets grænser, skisportssteder er lukket ned for i år. Hvordan man føles fremmedgjort hvis man pludselig skulle møde en Italiener eller en fra Kina. Eller når nogen står og koster henne i mælkekøleren.

Jeg så en video på TIK TOK igår, hvor der var en der lod som om han snakkede i telefon, og samtalen gik ud på, at han fortalte vedkommende, at han lige var kommet hjem fra et af de meget ramte områder, og følte sig mega dårlig. Og så hoster han helt vildt. Man kan se, hvordan folk omkring ham spidser ører og bakker hurtigt bagud med deres indkøbsvogne.

Jeg forstår godt reaktionen, havde nok endda gjort det samme. Men det er den her menneske forskrækkelse, jeg ikke bryder mig om. Jeg tror virkelig, det kræver en enorm indsats efterfølgende, at fjerne berøringsangst og få rejsefriheden helt ind i hjertet igen….

Det er IKKE nogen joke det her. Og jo før vi alle tager ansvar, jo hurtigere og bedre kommer vi igennem det.

Jeg ville egentlig ønske, at man kunne sætte hele landet i karantæne i 2 uger, og så på den måde få afværget alt. Men det kræver naturligvis, at hele verden går i karantæne, og det er selvfølgelig ikke realistisk, jeg ved det godt. Jeg synes bare det hele på ‘en og samme tid, er utrolig skræmmende, samtidig med, at man overfor pigerne, skal blive ved med at italesætte, at det ikke er farligt. Men det er sgu farligt, i hvert fald for nogen….

Gid Corona fik Corona og døde……

Imellemtiden henviser jeg til nedenstående vigtige måde at håndtere hverdagen på.

Og så vil jeg ellers ønske jer en go onsdag aften…..

    Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

    Svar