Den her uge er simpelthen fløjet fra mig, jeg har haft den travlteste uge på hele året (indtil nu), taknemlig er et fattigt ord, når jeg i min lille virksomhed, stadig har godt at se til, på trods af de meget specielle omstændigheder.
Selvfølgelig kan jeg mærke det, meget er både aflyst og på hold, men nogle nye og uventede opgaver er i stedet dukket op, og jeg har bare haft så meget igang i mit hoved i den her uge. Støvsugeren har stået permanent fremme, for så skulle jeg male et loft, så en væg i gangen, og pludselig også en i stuen. Så skulle der et skab ned, og et nyt reol system op, og samtidig har jeg skudt kampagner i alverdens hjørner. Alt har, lad mig sige det mildt, sejlet….. Men jeg har elsket det, og jeg er bare glad for, at det kan lade sig gøre. Børnene har naturligvis også været her med alt deres skoleræs, som vi helt ærligt, glæder os til at holde lidt fri fra…. Men igen, jeg klager ikke, jeg er glad for, at min arbejdsdag faktisk normalt er hjemmefra, så vi har ikke skullet stå på hovedet for at løse logistikken. Vi har bare støvsuget mere og smurt mange flere madder.
At jeg samtidig så lige valgte at sætte gang i en forandring i stuen, tror jeg udelukkende skyldes, at jeg på forunderlig vis, kommer mere op i gear, jo mere jeg har at se til…. Og jeg kunne bare mærke, at en ide jeg længe har rumsteret omkring, simpelthen måtte prøves af.
Jeg savnede min bøger omkring mig, jeg har så mange lækre interiør bøger, og de har bare ligget stablet oven på, i et hjørne, fordi jeg ikke har haft andre steder af gøre af dem, så er der en enkelt hylde i stuen, hvor favoritterne var i turnus, og sofabordet kunne man stort set ikke se, på grund af bøger og magasiner. Men nu har jeg købt et nyt smukt sofabord, og det lover jeg, at jeg ikke dækker til med bøger, for wauw hvor er det FLOT…. Det er iøvrigt fundet i yndlings butikken i Århus, Les Coulisses.
Mit gemte feed afslørede, at jeg har gemt reoler ned i et væk, og ja…. Onsdag aften sagde jeg til Jesper, “er du ik lige sød at hjælpe mig med at få monteret et reolsystem i stuen igen?”…. Jeg har ikke en gang været tilbage og finde billeder af den gamle, men det tror jeg at jeg skal.
Men han gjorde det og jeg malede væggen hvid. Vi kørte i Bauhaus, og her til morgen, følte jeg mig klar til at vise det frem til jer….
Den slags kræver tid at få indrettet helt rigtigt, hylder skal måske flyttes op og ned, bøger stå anderledes, andet dims og dut skal flyttes eller byttes ud…. Men det er kun det hyggelige, og alt i alt, er det bare drøn hamrende lækkert, at ha bøgerne tilbage i stuen.
I får billederne her, af hvordan stuen reelt er møblet, fordi vi normalt jo ikke har den store bambus sofa stående i stuen, men den var en del af et samarbejde med Tine K Home jeg lavede for et par uger siden, og den er ganske enkelt strandet, fordi vi er så meget hjemme, og pigerne elsker at hænge ud i den…. Så derfor, billeder både med og uden ekstra sofa. Når solen varmer haven ægte op, og haven rigtigt skal igang, så skal den altså udenfor den fine sofa, for det er faktisk et havemøbel :-).
Ønsker jeg alle den dejligste weekend, og måske endda også påskeferie 🙂
6 Kommentarer
Janet
3. april 2020 at 23:48Du skal da helt klart beholde bambus inde, den giver varme. I øvrigt nominere jeg Jesper til verdens bedste mand, hvis jeg vil lave om eller hænge noget op, skal jeg lave en ansøgning i 45 ekspl.??❤️
Mernee
6. april 2020 at 8:21Ja den er ret meget optur den sofa, men den gør at jeg ikke har plads til mit absolut favoritmøbel, nemlig den smukke stol jeg fik i 40 års fødselsdagsgave, og den SKAL VÆRE HER….
Og ja, jeg er pisse hamrende heldig med ham, det ved jeg heldigvis godt, og jeg værdsætter ham højt 🙂
Gitte
4. april 2020 at 21:14Bøger giver en særlig stemning til en stue ? Har du mon lyst til at lave et indlæg om dine yndlings interiørbøger?
Mernee
6. april 2020 at 8:20Hej Gitte
Det gør det bare, jeg er også vild med det. Go ide med sådan et indlæg, det laver jeg gerne.
Cecilie
14. november 2022 at 22:54Jeg er meget nysgerrig på, hvor hylderne er fra?
Mernee
15. januar 2023 at 18:45De er fra erfa :-9