Status her fra vores påskedage er ret speciel, vi er gået ind i uge…. “who knows what?” med børn hjemme, og den eneste forskel lige nu er, at der ikke er hjemme skole på programmet. Ellers er det fuldstændig samme scenarie som alle de andre dage. Og så alligevel ikke, for Jesper er her også, men ham har vi dog heller ikke set så meget til, da han arbejder de fleste af døgnets lyse timer, udenfor, på vores hus.
Men, jeg synes alligevel jeg fornemmer den der ferie stemning, og mere end nogensinde før, er man virkelig trukket i hi. Vi er bare os, vi ser serier lige så længe vi har lyst, vi drikker vin til maden hver dag, pigerne springer i haven, solen bager ned fra en skyfri himmel, og jeg har fået årets første fregner på næsen.
Det føles næsten ægte ferie agtigt, og man glemmer sporadisk, hvor kaotisk et det foregår ude i verden.
Morgenlyset der vækker mig hver eneste dag er klart og skinnende…. Og i de fortrængte stunder, nyder jeg den ro, der opstår i mit sind….. Men det er ikke længe, for så overtager endnu en uro. Den som opstod for et par dage siden, da planen for, hvordan vores land langsomt skal åbne op igen blev præsenteret.
Fuldstændig uventet, er det de små der skal stå forrest i dette “eksperiment”. Jeg ved ganske enkelt for lidt om det, til at udtrykke mig alt for kraftigt omkring det. Men jeg må indrømme, jeg har mine bekymringer. Jeg har svært ved at se, hvordan det hele skal gå op, med alle de restriktioner som lærere og pædagoger skal opfylde. Jeg ved godt, at børn er sejere end man tror, men alligevel, så tror jeg også, at de får svært ved at huske alle de retningslinjer der forventes af dem. Og jeg ved da slet ikke, hvordan vuggestuerne og børnehaverne skal løfte den opgave.
Jeg kan godt se, at hvis børn kun har 25% chance for smitning, og at det som udgangspunkt også er meget få der får alvorlige symptomer, så er det måske her, man skal starte med at “lave” immunitet …. Og man må antage, at de mindste børns forældre, også er i mindre risiko, end de ældste børn i gymnasierne…. Jeg kan godt se det. Men jeg må bare indrømme, at jeg er bekymret, og indtil vores skole har meldt helt klart ud, hvordan det skal foregå her, så vil jeg alligevel have lov til at føle det sådan….. Mere end nogensinde før, ville jeg ønske man kunne se ind i krystalkuglen, og vide hvordan det kommer til at forløbe…..
Men for nu, vil jeg bevare min trygge hule, gå ture i solskinnet med min familie, spise masser af go mad, beundre de smukke citroner på mit citrontræ, nyde den kæmpe forvandling der er igang på vores hus… Wauw, det er så vildt så flot det bliver….. Dog opstår et lille issue når man sådan istandsætter sit hus, det bliver pludselig meget tydeligt, at resten af haven, terrassen, hegnet …. ja stort set alt, pludselig syner endnu mere slidt, end det gjorde før. Alt tager sin tid, og så må næste step nok blive terrassen…. Intet holder evigt, og slet ikke når man har købt et gammelt hus som os, der er ALTID noget at tage sig til. Men for nu, nyder i at huset igen snart står flot og “skinnende”.
Jeg har dog på ingen måde holdt ferie de her 3 dage, for jeg har haft en del deadlines der skulle holdes, men altså, man er jo ret meget i træning med at mestre både børn OG arbejde efterhånden, så det gik alt sammen. Dog ser jeg frem til de næste dage, hvor der nok alligevel vil være mere ro på.
Idag har været fantastisk, Jesper er nået virkelig langt på huset, i mine pauser har jeg dimset lidt rundt indendørs, snuppet en lur udendørs, pigerne har sprunget, lavet armbånd, stenet og spist is…. Det emmer helt ægte af feriestemning, og det får det lov til at gøre, i mange dage endnu….
Smuk aften til jer
Ingen kommentarer