Indeholder reklame
Farverne jeg omgir mig med er ofte ret årstidsbestemt, eller i hvert fald meget inspireret af det som jeg møder ude i naturen. I disse måneder er det skarpe tulipan farver der pryder de fleste blomster butikker, lige om lidt er det bonderoser og snart har vi valmuer fra grøftekanten i vaserne.
Men som en fællesnævner har vi de skarpe lækre røde og lyserøde farver, smukt forankret i de fine naturlige farver som omgir mig hele året.
Særligt rød har fanget mig denne sæson, der kan godt gå år imellem at rød er sådan kraftigt repræsenteret i mit univers. I år har den virkelig fat. På nogle ting fuldstændig gennemført, i andre detaljer kun som en mindre detalje.
Jeg ser også nogle af mine yndlingsbrands har taget Rød til sig i år, som en stor kontrast til deres ellers meget lækre, sikre og faste farvevalg. Særlig Aiayus kollektion med rød har jeg selv forelsket mig i.
Rosa/lyserød vil nok for altid være den farve der holder ved mig sæson efter sæson, det er den jeg altid falder først for, den mit øje helt automatisk tiltrækkes…. Men i år, elsker jeg bare at mikse den op med lyserød.
I vores hjem har der igen også sneget sig flere farver ind, end der længe har været. Det er ikke på en dominerende måde, men jeg har ikke for tiden det der rolige dusede udtryk, som jeg i en lang periode havde brug for. Det er ikke der jeg er længere, nu skal jeg have farvespil i hver en krog, nogle mere end andre. Jeg har også flere billeder på væggene end vi længe har haft, og jeg elsker det.
Bøgerne i sig selv giver naturligvis gode farvespil på den store væg, men også puderne og tæpperne i sofaen har fået et lille pust af skapere nuancer.
Jeg tilbringer dog også helt urolig mange timer udendørs, det tror jeg de fleste af os gør i øjeblikket, så selvom vi ser meget til vores hjem i kraft af man ikke kan så meget andet, så er det også ude universet der efterhånden fylder for mig. Og også derfor jeg er begyndt at hive flere og flere havemøbler frem, og sætte fine puder her og der.
De smukke magnolia træer, har et skær af rosa over sig, de er dog allerede der, hvor de drysser og er på vej til at afblomstre, og pga de mange nætter med frost, har de fleste blomster også fået brune kanter i år, alligevel kan jeg ikke dy mig for at stoppe op, og snappe et lille foto når jeg møder dem.
Har I også taget rød til jer i år, eller er det bare mig der er dybt forelsket 🙂
Ingen kommentarer