Kan man tænke sig syg….

Søndagsreflektionen lod vente på sig, for jeg var ærligt ikke helt i stand til at sætte mig ned og sætte ord på tanker og dagenes gang…. Vi har ellers haft en rigtig fin weekend. Lørdag morgen var vi afsted og arbejde på en kommende kampagne, efterfølgende hyggede vi med gode venner udendørs, både kage og aftensmad blev indtaget i behørig afstand, og gode savnede snakke fik lov at fylde dagen.

Søndagen var vi ude og lave test forsøg til funtrax videoer med røg kanoner…. En fed oplevelse for pigerne, vi satser på, nu med lidt mere erfaring, at der kan laves flere af dem 🙂 Og ja, så lavede vi da lige endnu en tik tok familie film som afslutning på dagen…

Og det var godt den her weekend var fyldt ud, for mine tanker var på arbejde…..

Jeg har over 3-4 måneder døjet med smerter i ryggen, sådan et ømt sted, som jeg i starten kun ramte ved at sidde på bestemte stole, hvor ryglænet ramte præcis på det ømme sted. Efterfølgende blev jeg også øm ned i lænden, som langsomt også begyndte at “stråle” ud i siden….. Jeg har slået det hen LÆNGE, og da corona ramte, var det ikke lige det jeg synes min læge skulle bruge sin tid på.

Men jeg ku godt mærke, at mit hoved alligevel kredsede om det. Mange gange har jeg også spurgt Jesper om han har kunnet mærke noget “forkert” der inde…. Det har hjulet med massage og varmecreme, men så kom det bare snigende igen.

Da jeg var ved lægen med Neels hænder sidste uge tog fanden ved mig, og jeg fik en tid til mig selv. Måtte hellere få det tjekket…. Og siden jeg fik den tid, har mit lille dumme hoved virkelig arbejdet… Google tog også over på et tidspunkt, og det skal man ALDRIG gøre. Jeg ved det godt, men jeg falder tit i den fælde alligevel…

Så jeg har ærligt talt haft travlt med at fylde timerne ud, indtil jeg skulle afsted idag….

Min læge undersøger mig grundigt, og finder ret hurtig de ømme punkter, de var IKKE svære at provokere frem. Han fastholder mig også, så han kan se om jeg nemt kan dreje i hoften, og her opdager han så, at jeg faktisk har ret svært ved at dreje til venstre. Det er ikke fordi det gør ondt, jeg kan bare ikke komme halv så langt til venstre som jeg kan dreje til højre. Og her falder dommen så, jeg har simpelthen så mange ting i min ryg der arbejder og over-kompenserer for det sted, som er låst. Og derfor blive min venstre side så let øm og irriteret.

Jeg har fået en henvisning til fys, som jeg skal igang med så hurtigt som muligt…. Så alt det jeg selv troede, det kunne jeg godt pakke langt væk ifølge ham…. Selvfølgelig, hvis ikke det forbedret med fys behandling og øvelser, så skal jeg afsted igen. Men han var ret sikker på, at jeg ville mærke betydelig bedring ved at få løst op for de ømme steder….

Så idag er jeg ærligt talt helt flad, regnen siler udenfor, og jeg har ligget på sofaen med en dunkende hovedpine og bare stenet TV, jeg har brug for at falde ned igen, og lade nye tanke omfavne, at jeg i første omgang overhovedet ikke behøvede at være urolig….

Min læge spurgte på et tidspunkt, om det var noget jeg kunne sove for….. Han kigger på mig, og ved jo godt, at mit sind ofte spiller mig et puds…. Han omformulerede “altså sådan at du vågner pga. at have ondt”, sagt med et smil i øjet. Og nej, det gør jeg ikke, så ondt har det aldrig gjort…. Men ja, jeg har ligget vågen og spekuleret, særligt de seneste dage…. Og sådan er jeg bare…. Det er noget jeg har hjemmefra, min far i særdeleshed har en tendens til at se sort med det samme, og på foruroligende vis, er det altså en tendens jeg har taget med mig…..

Jeg tænker ikke jeg er den eneste, som reagere på den måde, i hvert fald ved jeg, at flere af mine veninder har lidt den samme tendens… Jeg maler ofte totalt fanden på væggen, og er nærmest taget til min egen begravelse inden jeg går til mit årlige tjek for modermærker…. Man skulle synes, at man med alderen bliver bedre til at tackle sin tankestrøm, men det gør man så overhovedet ikke, for nu er man bevidst om, hvad man i givet fald ville skulle forlade.

Imorges da jeg skulle til lægen, havde jeg bedt min telefon minde mig om det lidt i 8. Da alarmen ringer kommer Merle ud på badeværelset. “mor, din telefon siger du skal til lægen, skal du det?”. “Ja det skal jeg lige om lidt” svarer jeg så. “hvorfor” siger hun med det samme, og jeg kan godt se, at de små bekymrede øjne forventer et sikkert svar. Og det fik hun “jeg skal bare til et lille tjek som altid, for at se om alt er som det skal være”. “Men tror du ikke det er det” siger hun så. “jo helt sikkert, det er kun sådan et tjek” siger jeg. Så var hendes øjne rolige og ubekymrede igen, og hun drog glad afsted i skole…..

Og således er min mandag gået i helt roligt tempo, jeg har nydt regnen, og synet af bedene der har rakt ud efter de savnede dråber, jeg har endda tændt brændeovnen, og ladet varmen brede sig i stuen…. Min aftensmad – som bare var pitabrød – smagte bedre end nogensinde før….

Men man kan virkelig i tankerne gøre sig selv syg, syg af bekymringer, der aldrig burde have lov…. Jeg ved godt vi er forskellige som mennesker, og nogen lade sig slet ikke slå ud på samme facon som mig. Og hver gang lover jeg også mig selv, at jeg ikke skal tage sådan på vej. Men sådan er jeg, og det må jeg så lære at leve med… Og en gang imellem, give lidt spalteplads her på bloggen. Mit eget lille “frirum.”

Billederne af de gule marker er iøvrigt foreviget i sidste uge, hvor man næsten følte det som om sommeren var her 🙂 Jeg tror snart jeg skal lave et indlæg med gule minder år efter år. Det kunne være helt sjovt at se.