Indeholder reklame for Mofibo
Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi savner gymnastikken og vores “rigtige” liv, men langsomt har jeg også lært at værdsætte den tid, som det her har givet os. En ufrivillig pause, fra et hverdagsræs, jeg slet ikke havde opdaget, hvor tæt pakket det var…. Jeg tænker helt sikkert, at det blir dejligt når det kører “normalt” igen i efteråret, forhåbenligt, men lige nu, der nyder vi faktisk, at hver eneste eftermiddag foregår med leg, rolige stunder, gymnastik i haven og fordybelse i lydbøger.
Vi har ganske enkelt lært at gå mere i “zen”…. Vi sidder længe over aftensmaden, vi får nogle helt anderledes snakke med pigerne om livet og hverdagen, der er simpelthen indtaget sådan en form for abstrakt feriestemning. Kalenderen på væggen er tom for planer, weekenderne bruges på skønne projekter på huset. Og det hele endda også selvom pigerne er startet igen. De fleste af mine bekymringer omkring skolestarten er efterhånden manet til jorden, antallet af håndvaske er reduceret – ved hjælp af virkelig gode cremer er Neels hænder næsten normale igen. Det faglige savner jeg nok stadig, men intet er pt som før, så vi må nok bare sætte os til tåls med, at det er sådan det blir, på den her side af sommerferien. Pigerne er glade, og så sørger vi får de læser lidt ekstra her hjemme.
Men vi har ikke nogle børn, der sådan gider alt for meget læseri, de er bare mere fan af lydbøgerne, og det synes jeg er en go ting. For det giver dem plads til at kravle ind i deres egen lille verden. Neel nyder fx at lytte nogle bøger som stadig er for svære for hende at læse, men som hun enormt gerne vil læse, så her benytter vi os også af lydbøgerne.
Vores piger leger virkelig meget sammen, de føles næsten som tvillinger, da de har en form for mangel på en legemsdel så snart den anden ikke er hjemme, og det er særligt i de her stunder, at de også benytter sig af lydbøgerne. Når de er hjemme begge to, opholder de sig 90% af tiden sammen. Et søskende bånd vi værdsætter utrolig højt. Jeg er selv enebarn, og bevares, jeg savnede en søskende, men først nu ser, hvor givende det virkelig er…. Jeg ved også godt, at vi nok er heldige med, at de enes så godt. Selvfølgelig har de deres uenigheder, men de ER virkelig gode sammen, og er så glade for at lave stort set ALT sammen.
Dagens billeder er taget af Merle, der har været “alene” i eftermiddag, mens Neel var hos en veninde på legeaftale. Og imorgen er billedet nok anderledes.
Hos Mofibo kan I blot følge dette LINK, så får i automatisk 30 dages gratisk adgang til hele deres lydbøgsunivers. Det kan virkelig anbefales, også til den der stund lige før sovetid, der er det rart at ligge og lytte til en historie 🙂
Jeg så et fint skriv på instagram igår, hos Louise Guldager, hun beskrev øjeblikket noget så fint. Under et skønt ferieminde havde hun skrevet
“Dengang vi rejste sorgløst rundt i verden ? Og hvor 5-årig måske nok var ok moderat imponeret over et af verdens højeste vandfald, men vendte det ryggen i dyb eufori over en orm ? Det kan godt være, de voksne i familien lige nu savner bredere horisonter og mere udvidede rammer for udfoldelse. Men de mindste finder stadig ro i det nære og velkendte. Det prøver jeg at huske mig selv på, når corona-kuller giver mig uoverstigelig udlængsel“
Jeg arkiverede Louises ord med det samme, for jeg kunne ærligt ikke ha beskrevet det bedre selv. Og selvom vores piger er større end Louises, så er det helt sikkert, at de har præcis de samme følelser inden i de små kroppe, og vi voksne, får langsomt men sikkert øje på helt det samme. Det her er en tid, hvis økonomiske konsekvenser jeg ikke helt tør overskue, men samtidig en tid, vi aldrig får igen, så jeg har valgt at prøve nyde så mange øjeblikke som muligt.
Ingen kommentarer