haven Hjem

Ny terrasse….

15. maj 2020

Jeg har glædet mig som et lille barn til at udgive det her indlæg…. For hold nu op hvor er jeg blæst fuldstændig bagover, over hvor sej og dygtig en mand jeg har….. Han er også træt nu, lad mig bare afsløre det, han har arbejdet de sidste 2 weekender, og hver eneste aften efter arbejde i den her periode. Det er sådan han er, når han går igang med noget, så blir der arbejdet igennem, til han er færdig.

Og således, har vi nu på små 2 uger, fået verdens smukkeste terrasse, hvis jeg selv skal sige det. Jeg har ærlig talt ikke tænkt mig at skjule hvor stolt og glad jeg er, for jeg synes hans arbejde fortjener kæmpe ros.

Det er lidt som shelteret den gang, ideerne har vi kastet op i luften, og så har han formet det inde i hovedet, og bygget uden en eneste tegning. Så beklager, jeg kan simpelthen ikke give jer noget decideret at arbejde efter, hvis I måtte ha lyst til at kaste jer over samme proces, for det hele ligger inde i hovedet på Jesper.

Vi har naturligvis googlet os til forskellige ideer, hegns typer, terrasser og valg af træ. Vi havde også først kig på noget mørkere og mere hårdt træ. Men vi havde alligevel også et vis budget at arbejde indenfor, så den ide blev hurtig droppet. Selve gulvet og trappen er lærketræ, og så er hegnet i noget billigere træ, da det alligevel skulle males.

Terrassen har fuldstændig samme størrelse som den gamle, og på mystisk vis syner den bare SÅ meget større, det er måske også fordi den står så ny og flot, og træet stadig helt smukt og uberørt, med tiden blir det naturligvis også gråt, men det er helt okay, for det er det look vi rigtig gerne ville have.

Det fine kirsebær træ som står foran terrassen ønskede vi ikke at fælde, så det har han også fået integreret i trappen på smukkeste vis.

Hovedtrappen består af lidt flere trin, og så er selve trappe konstruktionen gjort bredere, således vi kan sidde der, sætte krukker eller hvad vi nu måtte have lyst til.

Det kommer nok ikke som den store overraskelse for nogen, at vi ser utrolig mange gymnastik “opvisninger” i haven, og nu har vi vores helt egen lille tribune til dette foretagende. Ikke et øje tørt.

Langs terrassen er min elskede blåregn og den ny indkøbte chokoladeranke også kommet i jorden, nu skal de bare lige guides op af, så de med tiden kan danne det smukke grønne vildnis som vi ønsker os.

Men nu vil jeg ikke trække den længere, her er den så, vores fine nye terrasse:-) Den gamle holdt i 14 år, så vi håber denne holder mindst lige så længe :-).

Budgettet for sådan en terrasse ligger på ca. 17.000 kr i materialer 🙂 Men igen, det kan man selv skrue op og ned, alt efter valg af træ, kvm, om man kan lave det selv eller skal bruge håndværker osv osv.

Den fine hovedtrappe, her skal jeg ha plantet storkenæb i hver side af nederste trin
Terrassen er bleve lukket, og træet er integreret
Terrasseområdet foran vores køkkendør
Terrassen foran soveværelset
Her skal havemøblerne bo 🙂
Hus og terrasse set fra haven
Terrassen inden de små trin kom på, billedet er blot fordi lyset faldt så smukt på huset igår aftes 🙂
  • Reply
    Jette Gad
    15. maj 2020 at 20:23

    Ej men for sevsen hvor er det smukt Louise… det er er perfekt match til huset… jeg glæder mig til at se det dekoreret med storkenæb, havemøbler og masser af hygge…

    • Reply
      Mernee
      15. maj 2020 at 23:04

      Kære Jette

      Tusind tak, vi er også meget meget glade for resultatet, de nye havemøbler har netop fundet sin plads også, det ser bare så lækkert ud. Glæder os til kr. himmelfarts dagene hvor de lover lunere vejr igen 🙂

      go weekend

  • Reply
    Heidi
    17. maj 2020 at 12:41

    Wouw wouw og wouw, hvor ser det fantastisk ud? Det er jo en drøm af en terrasse?
    Glæder mig til at se billeder, hvor havemøblerne har fundet sin plads?

    • Reply
      Mernee
      19. maj 2020 at 8:55

      Tusind tak Heidi, og havemøblerne har allerede fundet plads, nu mangler jeg bare lidt bedre vejr at vise dem frem i ;.-)

  • Reply
    Cathrine
    17. maj 2020 at 21:32

    Hej Louise
    Det er virkelig en flot terrasse i har lavet. Jeg er nysgerrig på taget på det overdækkede område – er det klare trapezplader?
    Hilsen Cathrine

    • Reply
      Mernee
      19. maj 2020 at 8:55

      Kære Cathrine

      Tusind tak, vi er også virkelig glade for den, og ja det, er lige præcis sådanne plader der bruges som tag .-)

  • Reply
    Sara
    31. maj 2020 at 22:21

    Hej Louise
    Det er så flot! Den overdækkede terrasse ligner sådan noget jeg går og drømmer om at lave herhjemme. Det ser kanon flot ud. Taget ser meget lige ud – der er ingen hældning? Hvad med vand? Og blade og den slags? Bliver det ikke svært at holde?
    Hilsen Sara

    • Reply
      Mernee
      2. juni 2020 at 10:33

      Kære Sara

      Taget har faktisk en hældning jo, den hælder ned mod vinterhaven, således vandet ender i den tagrende og dermed ledes med samme vej 🙂 SÅ derfor ingen problemer med at holde.

      ha en dejlig dag

      KH Louise

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar