Vores verden bliver måske aldrig den samme som den var en gang, i hvert fald er den virkelighed, som vi har gennemgået de seneste 2-3 måneder, så dybt liggende i os alle, at man finder nye måder af leve på.
Det har været en tid hvor Corona har sneget sig ind som en ubuden gæst ved samtlige tilstedeværelser. Stoppet for nærvær, samvær, at slentre hånd i hånd ud i nattelivet, spise på yndlingsrestauranten, nyde en god film i biografen og kramme sine nærmeste. Der har været berøringsangst i forhold til at bruge det som markedsføring – fordi det simpelthen har virket forkert. Ingen ønskede det her, man ville bare vågne om morgenen til sin normale hverdag.
Men sådan blev det ikke, og nu, hvor verden så småt begynder at normalisere sig, så vil vi helt sikkert have tankerne om dette år liggende i baghovedet til evig tid. Håndsprit vil være en del af vores hverdag i mange år frem, det tror jeg på.
For et par dage siden så jeg en reklame på tv for dr oetker, det viser sig først helt til slut i reklamen, hvem der står bag, men den fangede mig virkelig. Den beskriver så fint, den tid vi har gået igennem, hvordan vi som mennesker har fundet nye veje at mødes, hvordan vi har løftet i flok, kæmpet os igennem, og stået sammen alene. Hvis ikke I har set den, så hold øje med den på jeres TV. Eller se den lige HER.
Vi har også selv åbnet op for at ses med vores venner igen, men ligesom så mange andre, så krammer vi ikke endnu, vi sidder ikke tæt om bordet, og vi ses gerne udendørs når vejret tillader det. Så derfor mødtes vi igår, på en fantastisk strand, ikke så langt fra hvor vi bor.
Vi havde medbragt mad til bål, tæpper, campingstole til de voksne, vin, juice og brænde 🙂 Inden man lige kaster sig ud i den slags, skal man naturligvis lige tjekke, om man må tænde bål der hvor man er, men reglerne lyder således:
Vi kom til stranden ved 4 tiden, og først da klokken nærmede sig 21.30 pakkede vi sammen, der var vinden alligevel for kold, og solen var næsten gået ned. Men hvor er det bare en helt særlig måde at mødes på. Det kræver naturligvis lidt pakning af diverse hjemmefra, og naturligvis når man er retur, og for mit vedkommende, også lige et bad. Jeg er ikke såååå go til lugten af bål der hænger bagefter. Men hyggen, vinden, duften af hav, børn der leger i vandkanten og solen der danser over træ toppene, det er bare så dejligt. Og så er gode stunder med sine venner, altid virkelig virkelig rare.
Så derfor, bare en anbefaling her fra, til de mange dejlige sommerdage der venter forude, var det her måske en ide, til jer der gerne vil mødes nogle flere, og stadig gerne vil have lidt luft omkring jer.
Må I alle få den dejligste pinse 🙂
Ingen kommentarer