Mit liv Rejser Søndagsreflektion

Weekend næsten uden fotos og nye ferieplaner… igen…

22. juni 2020

Indeholder reklame

Og således lykkedes det mig, at holde en weekend, hvor der stort set ikke blev taget et eneste foto. Og det har sin helt egen årsag.

Sidste weekend, var en noget anden historie, som gik op i sygdom og arbejde, hvor vi tilbragte en del af tiden på Skejby sygehus eller i drivhuset, den weekend var lidt hård ved os. Så den her, den skulle bruges på noget helt andet. For lige at opdatere på Neel, så er hun helt frisk igen, dog har hun stadig de der ærtelignende buler bag øret, men vi har snakket med lægen 3 gange i løbet af ugen, og de er helt rolige omkring det, de siger det er hævede lymfeknuder, og det er helt normalt når kroppen har været ramt af infektion. Hvis vi nogensinde oplever det igen, vil jeg nok tage det en smule mere roligt, men når man lige opdager buler på sit barn der ikke plejer at være der, så mistede jeg ca alt ilt i mit hoved. Jeg er stadig ikke begejstret for at de er der, og vi mærker dagligt om de er på vej til at forsvinde, men det går meget meget langsomt, og jeg mærker ikke den store forskel endnu…. Så vi holder øje, og holder os til, at lægen siger vi skal være helt rolige…… Har nogen af jer prøvet det???

Men for at vende tilbage til den her weekend, som var af en helt anden kaliber….

Fredag stod det simpelthen ned i stænger, der var ikke meget fotogent over den dag og bilen var til service. Impulsivt besluttede vi at mødes med dejlige venner sidst på dagen, og så gik aftenen med grill, vin og gode snakke. Et par stories tror jeg det blev til, men ellers ikke.

Lørdag havde de lovet regn, men sådan blev det heldigvis ikke, det var faktisk tørvejr hele dagen, og det betød, at vi kunne være ude, en hel del mere end vi havde troet. Først sov vi længe, det var virkelig tiltrængt, om formiddagen var vi en tur til byen, og om eftermiddagen kom mine forældre. Eftermiddagskage udviklede sig til aftensmad, vi var ude og plukke smukke blomster. En fantastisk lille “mark” med kornblomster er opstået næsten ved siden af vores hjem, hvor heldig har man lige lov at være.

Og jo, de her billeder fik jeg taget i weekenden 🙂

Søndag fik vi igen gæster til morgenmad, det var pigernes “tante” Jane, som fungerer som den der familie vi ikke rigtigt har, men så er vi lykkelige at vi har hende. Jeg har kendt hende siden jeg blev født, og nu har pigerne hende i deres liv for altid også. Tak for dig Jane 🙂

Søndag aften lavede jeg fotos til et samarbejde der kører på instagram lige nu, det er en konkurrence, hvor man kan vinde den smukkeste Palissade bænk fra Hay, bænken er udloddet af Jacobsen Plus, et lokalt bolighus som har specialiseret sig i at forhandle kvalitets design møbler, accessories og lamper. Bænken kan skimtes på det øverste billede, men ses tydeligt nederst i indlægget. Og man kan deltage lige HER i konkurrencen om at vinde den.

Og således gik en weekend med masser af samvær og nærvær, vores store nyindkøbte bassin i haven blev tømt, regnen silede, der blev slået græs, vi fik drukket vin og nu er bassinet flyttet, fyldt op igen, klar til en uge med helt fantastisk vejr.

Men weekenden startede jo også med, at regeringen igen lavede om på grænserne. Vores bookede rejse til Syd Tyskland, som jeg faktisk havde lovet at lave et blog post på (det skal jeg nok gøre alligevel hvis I ønsker det), den er nu annulleret. Vi vælger simpelthen at køre længere syd på.

Naturligvis skal vi ikke bo midt i en storby, vi har købt mundbind, og vi har fundet nogle steder, som ligger forholdsvis isoleret, så vi selv kan vælge til og fra, hvor meget vi vil ud og “mænge” os. Vi skal bo to forskellige steder. Og ingen af områderne har været hårdt ramt af corona.

Vi mangler liiiige en sidste bekræftelse fra det sidste hotel, men når vi har det, så vil jeg gerne dele det med jer, for vi har fundet de vildeste perler, tror vi i hvert fald, og det er ikke særlig dyrt heller.

Vi ved godt, at der er meget delte meninger i år, om hvor vidt man vælger at køre eller flyve til udlandet, men vi gør det. Vi tager de samme forbehold som man gør her hjemme, vi kører i egen bil, og vi har tænkt os at opholde os en hel del udendørs og i store natur områder. Vi skal selvfølgelig ud og spise, besøge et par byer osv. Men med de regler og forbehold som landende nu engang holder sig, så er vi sikre på, at det nok skal blive en rigtig god ferie alligevel.

Vi glæder os i hvert fald – og håber ikke de ændrer grænse betingelserne atter en gang – …. For os er den der fornemelse, når man sætter sig i bilen, og har en masse køretimer foran sig, den helt rigtige ferie feeling. Følelsen af frihed og samvær, forventningen om det nye man skal opleve, de varme solstråler på kroppen, naturen og alle de gode timer og snakke med vores piger. Jeg glæder mig som et lille barn, til vi rammer den dag, hvor hjulenen drejer syd på 🙂

Den smukkeste grønne palisade bænk fra Hay, som kan vindes i samarbejde med Jacobsen Plus
  • Reply
    Tanja
    22. juni 2020 at 21:25

    Vores søn på 14 år har haft hævet lymfeknuder bag begge ører i mange år. Han fik dem i forbindelse med en infektion og han har løbende fået dem tjekket. Vi har fået at vide, at der ikke er noget at være nervøs for, men at de nok altid vil være forstørret…

    • Reply
      Mernee
      24. juni 2020 at 11:35

      Kære Tanja

      tusind tak for din besked. Utroligt nok har jeg fået en del beskeder fra jer som har oplevet lign. hvilket har beroliget mig en del. Det er åbenbart slet ikke så unaturligt som vi troede. Heldigvis 🙂 Nu håber vi bare de snart falder mere til ro på Neel også :-9

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar