Som alle andre, har vi også ændret vores ferieplaner virkelig mange gange. Først havde vi den her helt fantastiske rejse planlagt sammen med mine forældre. Vi havde længe et håb om, at ferien kunne opretholdes, men vi fornemmede godt, at Corona gjorde feriedrømme umulige.
For en måneds tid siden besluttede vi derfor, at annulere det hele, og flytte hele rejsen et år frem. Så nu ved vi i hvert fald præcis hvad vi skal næste år, og hurra for det.
For det er et KÆMPE arbejde at planlægge den slags kør selv rejser som vi elsker. Der er så mange ting der gerne skal gå op, stedet man bor, omgivelserne, skal det være hotel el. lejlighed, er der handle muligheder, er der restauranter, skal der overhovedet være det? Hvad er der at se, og hvad er afstandende her til osv osv.
Længe tænkte vi, at vi nok bare ikke kom nogen steder i år, men så åbnede grænserne sig til Tyskland. Her nåede vi derfor at booke en uge i Syd Tyskland, faktisk på samme hotel, som vi var for 3 år siden, det sted kan I læse om her, det var et helt fantastisk sted, hvis man er til natur oplevelser.
Så skete der det, i sidste uge, at stort set hele Europa pludselig er åbnet op. Vi ved godt, at alt kan ændre sig, og vi har naturligvis også booket således, at alt kan annulleres igen, men som det ser ud nu, har vi fået booket en ferie, der går længere syd på, med nye og spændende oplevelser på programmet. Og jeg vil gerne dele det med jer, da jeg tror det igen er lykkedes os, at finde nogle vidunderlige perler.
Vi har booket de første vi nætter af vores ferie i Italien. Ca. 18 timer væk hjemmefra. Vi har booket 4 nætter på et fantastisk sted med 6 værelser, det vil sige, der naturligvis ikke bor ret mange. Stedet ligger lidt ind i landet, ikke ret langt fra Cinque Terre. Vi borede også i det her område for 3 år siden, bare på den modsatte side af Cinque Terre. Det sted var også helt magisk, det kan I se lige HER. Det er samme tur jeg også refererede til længere oppe. Det var min første rejse til Italien, og virkelig den der tog mig med storm i forhold til at køre selv.
I år har vi så booket på et hotel der hedder Villa Bertagni, som sagt et fint “lille” sted med 6 værelser. Det ligger smukt placeret ude i naturen, med kort afstand til den smukkeste store sø og ja, bare italienske bjerge omkring os. Og så har vi muligheden for at tage til Cinque Terre hvis vi har lyst til det, eller besøge andre smukke steder langs kysten.
Efter 4 overnatninger her drejer vi bilen mod Frankrig. Det glæder jeg mig helt vildt til, for jeg har aldrig været andre steder end Paris. Vi har to hold venner som har rejst meget i Frankrig, to af dem har faktisk boet der som ski guider for år tilbage, og alle taler de uhørt fantastisk om Frankrig, så i år tænkte vi, at nu var det altså det vi så impulsivt måtte prøve.
Så vi kører ca. 6 timer, for at lande på endnu et helt fantastisk sted. Det første billede i indlægget her, er faktisk vores hotel…. Kæmpe wauw ik, jeg er selv helt på røven over det.
Det lille slot hedder Château de Picomtal, og ligger ret tæt på den smukke by Moustiers Sainte Marie, og også ret tæt på den smukke Verdon kløft. Udover det, har vi besluttet at tage en tur til den lille franske by Martigues, som er et par timer væk fra hvor vi bor.
Stederne her i Frankrig er en blanding af anbefalinger fra venner samt inspiration fra instagram. Jeg glæder mig helt vildt til at opleve Frankrig, som noget andet end Paris, som jeg elsker meget højt, men det blir dejligt også at få nogle helt andre og nye billeder ind i hjertet 🙂
Stederne vi skal bo, har vi fundet ved en hel masse research.
Vi bruger virkelig lang tid på at søge på de ting vi gerne vil se, de steder vi skal bo og på områderne. Så det at skulle starte forfra for 3 gang, det hang mig ærligt liiidt ud af halsen. Men, nu hvor vi har det hele på plads, datoer, stederne og ting vi gerne vil se, så føles det alligevel helt rigtigt, og det var naturligvis hele indsatsen værd.
Vi har skrevet med begge hoteller om Corona, om området, om hvordan det er der nede lige nu, regler osv osv. Så vi har helt styr på, hvordan vi skal være forberedte på at besøge stederne. Hvordan selve byerne og områderne er omkring. Det tager vi når vi kommer der ned, og hvis de ikke anbefaler nogle af stederne, så gør vi det ikke, og så “nøjedes” vi med naturen.
Stedet i Frankrig, har stort set ikke været ramt af Corona, de har ikke en gang krav om masker. Og det var naturligvis også med til at afgøre hvor vi gerne ville hen af.
Jeg tror på, at muligheden for at blive smittet der hvor vi skal være, en mindre, eller i hvert fald på fod med, hvis vi opholdt os i et sommerhus område eller en campingplads i Danmark.
Vi må bare alle forlige os med, at verden ser anderledes ud end før, at der er forbehold over alt hvor vi bevæger os. Men vi forsøger alle at opretholde så normalt et liv som vi plejer. Vi elsker at rejse, vi plejer at rejse, og nu hvor muligheden opstod, så gør vi det, under de forudsætninger der gør det muligt. Og vi glæder os.
Jeg kommer naturligvis til at ligge billeder op undervejs som jeg plejer, så hvis man har lyst, så foregår det hele på instagram om nogle uger…. Men jeg lover også at lavet et nyt indlæg, med vores egne oplevelser og erfaringer når vi kommer hjem igen.
Til jer, som plejer at være glade for mine rejse indlæg, er inspirationen hermed givet videre. Og hvis ikke I skal noget i år, så måske til næste år 🙂
Må I alle få den mest fantastisk sommerferie hvor end I befinder jer i denne helt særlige sommer 2020.
Ingen kommentarer