Det har været en vild weekend, på alle måder. De sidste detaljer faldt på plads i vores køkken, og da jeg viste det færdige resultat på instagram igår, blev jeg blæst bag over af fantastiske kommentarer, wauw, af hjertet tak for dem alle. Jeg havde virkelig forventet mange kommentarer om, at det ikke var noget for dem, at farvevalget var crazy og at vi nok hurtigt ville blive træt af det. Men nej, ikke ‘en eneste endnu, i den genre. Det er alligevel imponerende, og det blir jeg da naturligvis oprigtig glad for, nu vi selv er så pokkers stolte over resultatet 🙂
Idag søndag har vi haft noget helt andet på programmet. De sidste 5 uger, har vores 2 små damer nemlig øvet og øvet sig ‘et helt bestemt spring, som de idag skulle stille op i til konkurrence. Det er det Tumbling går ud på, og som er et af de hold de går på.
Neel skulle i første omgang stille op i et lidt mindre krævende spring end Merle, men pga corona, blev den række og ned, aflyst for denne gang. Så Neel valgte simpelthen for halvanden uge siden, at gi sig i kast med samme spring som Merle.
Vi vidste godt, at den dag nok ville komme, hvor afstanden imellem dem, ikke længere er så synlig rent niveau mæssigt. Neel har haft alle ods med sig, da hun har haft Merle at spejle sig i, en airtrack i haven og en far der har lært at tage imod. Og så er hun, bare rigtig go den lille fis……
Merle er også super dygtig, men hun har ikke haft samme hurtigt stigende kurve som Neel, og synes derfor nogen gange, at det kan være lidt specielt, at lillesøster pludselig sniger sig ind på hende.
Vi har MANGE snakke om det her hjemme, for det er klart, at det er noget, som fylder hos dem begge. For Neel, har det også fyldt, at mange der laver det samme som hende, faktisk er nogle år ældre, og hun derfor, rent socialt, kan have lidt svært ved at føle sig helt på hjemmebane, og Merle, synes pludselig ikke hun er go nok, fordi hendes lillesøster pludselig kan meget af det samme.
Og det er så her, vi som forældre, virkelig er på arbejde, og det er ikke altid vi kommer i mål. For hvis den ene har en periode der går rigtig godt, så kan det være der er noget der driller helt vildt hos den anden, og omvendt. Og lige gyldig hvad vi siger, så er det bare mega træls, at man ikke lige synes man lykkedes.
Vi prøver at sige, at vi ikke i vores hjem, er i konkurrence mod hinanden. Vi støtter op om hinanden, og vi glædes og græder med hinanden. Jeg håber, vi når ind, de fleste gange. Men nogen gange, så gør vi ikke, og så har vi en der er lidt ked af det, og som så alligevel skal stryges lidt med hårene.
Jeg har ikke lukket et øje i nat, og det er ikke fordi, vi på nogen måde, har en forventning om, at vores børn skal komme hjem med medaljer, vi vil bare så gerne, at de kommer igennem med det spring de nu en gang øver og øver på, og at de selv synes, at de har gjort deres bedste. Det er så bitte bitte små detaljer der gør, om pointene rasler op eller ned, og jeg har til dags dato, stadig INGEN begreb om, hvordan de bliver vurderet.
Nerverne var helt uden på tøjet, Neel stod allerede op kl lidt i 6, og kom ned i sit konkurrence tøj. Vi skulle alligevel først køre kl. 8.00. Hele ugen har vi fornemmet, at det virkelig fylder for dem. Mest på den gode måde. Gode sommerfugle kalder vi dem.
Pga corona aflysninger i foråret, var dette også Neels aller første konkurrence, så selvom hun har været med ude og kigge Merle, havde hun aldrig prøvet det før. Det lille menneske, uha hun var nervøs. Og det var mor og far her også 🙂
Men hun klarede det så godt, hun fik gennemført sine spring og blev nr 11 ud af 14 ….. Merle, endte simpelthen på podiet med en flot bronze placering. Hun var selv enormt overrasket, og selvfølgelig vildt glad. Og vi var da bestemt også stolte.
Og som vi havde sagt SÅ mange gange, så vil de i en konkurrence, altid ligge en foran den anden. Og idag, var det altså Merle. Neel var ikke helt tilfreds med sine spring – det har jeg været inde på før, hun har enormt høje forventninger til sig selv – så kunsten for idag, har været at løfte hende en smule, men samtidig også udvise stolthed overfor Merle.
Eftermiddagen har de tilbragt under hver sit tæppe i sofaen, set bagedysten fra igår, de er helt baldrede. Nerverne er dog i ro, de har fået mad i maven…. Og de er glade og tilpasse. Og her til aften, var Neel nu alligevel ganske stolt over at hun turde 🙂
Men det her, blir selvsagt første dag ud af mange, hvor vi skal lære at mestre den hårfine balance, på vores to gymnast piger.
Så det har virkelig været en vild weekend, masser af følelser, og trætte forældre, oven på de seneste dages arbejde og en krop der føles som værende helt ude af kontrol idag. Jeg er sgu virkelig berørt når jeg sidder på de tilskuer pladser. Jeg vil så gerne de er tilfredse, at de får gennemført og vigtigst at alt, ikke kommer noget til…..
Nu er jeg træt, og kalder det en tidlig aften….. & lad mig slutte indlægget af, med at vise jer det færdige og farverige køkken …. 🙂
Ingen kommentarer