Indeholder reklame
Set i lyset af, hvad verden har at byde på i øjeblikket, eller altid, så synes vores små problemer, naturligvis ikke af særlig høj karakter. Omend, det er nu engang lidt svært at tænke på, når man lige står midt i det.
Som med alt i livet, går det op og det går ned, det siger vi også til pigerne, med deres skole og deres spring. Nogen gange har man gode tider, og nogle gange driller det bare og benene er tunge.
De her weekend startede hyggeligt, der kom de sidste møbler til Neels værelse, sengebordet har vi ventet 7 uger på, og kommoderne fra Montana har også været lidt undervejs. Alt forsendelse fra udlandet er i udu pga corona, så det var ventet, og næsten havde vi glemt, hvad vi havde bestilt for længe siden. Men fredag kom de smukke kommoder og det fine sengebord. Så vi har syslet der oppe hos hende, og fået hendes værelse helt på plads.
Men selvsamme aften, slår hun sig på en hård kant, så der kommer hul på skinnebenet, det bløder en del, men vi er ikke der, hvor vi lige tænker skadestue. Lørdag bløder det stadig, så vi facetimer med vagtlægen, der alligevel synes vi skal køre ind og få det renset og få sat strips på. Man limer eller syer ikke når der er gået mere end 6 timer, så er der nemlig øget mulighed for infektion….. MEN øv, søndagens træning kunne hun derfor ikke, og det var hun bare træt af….
Merle, fik i tirsdags den første af 2 vacciner for HPV. Det skrev jeg en del om lige HER, da vi havde en lille snert af forbehold for den. Jeg ved ikke hvor det kom fra, for vi har egentlig aldrig været i tvivl, men pludselig, da der stod 12 år i kalenderen, så var det alligevel ikke helt så nemt at bestille tiden. Men vi gjorde det, og hun tog det så fint, og smuttede ud og hyggede med et par veninder lige efter. Men fredag, klagede hun pludselig en del over ømhed i armhulen, og det tog til i løbet af lørdag. I forbindelse med hjemmetræning måtte hun endda kapitulere ved armbøjninger, og jeg ved, når hun siger fra, så gør det ondt.
Jeg blir altid meget bekymret, når der er noget med vores piger. Jeg kan huske for nogle måneder siden, hvor Neel havde hævede lymfeknuder bag ørene, jeg gik totalt i panik. Og lige nu, hvor Merle så har en hævet armhule, må jeg sige, at jeg igen er en smule i uro….. Det er heldigvis aftagende nu, hun synes i hvert fald ikke det er så slemt mere, så jeg HÅBER, at det er på vej retur. At det var en lille efterreaktion på vaccinen, små hormoner der drøner eller måske en lille infektion hendes krop skal bearbejde. Jeg ved det ikke, og vi holder naturligvis øje….. Men jeg kan ærligt sige, at min nattesøvn her i weekenden, har været jævnt forstyrret.
At det så har stormet som en halv orkan natten til idag, gjorde ikke tingene bedre…. Men vi havde trods alt en go weekend. Vi fik som sagt, ordnet Neels værelse, vi fik slappet af, Jesper fik samlet puslespil, vi spiste middag med gode venner og der blev sprunget, i hvert fald for Merles vedkommende…. Så værre er det ikke, men har vi det ikke altid sådan, at vi trives bedst, når vores børn trives? Det gør jeg i hvert fald…..
Lad mig vise jer et par billeder fra Neels værelse 🙂 Lyset har været lidt utaknemligt idag, men jeg håber alligevel I kan fornemme det, og som det nok ikke er svært at se, er Neels yndlings farve blå 🙂
Med posten her til morgen, ankom også nogle virkelig fine jule ophæng. Jeg efterspurgte dem på instagram, og som altid, var der god hjælp at hente. Jeg blev henvist til Fil de Fer i København, og endelig havde de fået lidt ind i butikken igen….. De er simpelthen så så fine.
Så nu har jeg hængt dem, på de smukkeste grene med paradisæbler, dem fandt jeg i øvrigt i torsdags, hvor jeg havde en vidunderlig dag med min mor i Århus. Vi spiste go mad, gik en masse km. Vi fik i særdeleshed øvet os i mundbind ind og ud af alle butikkerne, og vi havde mange gode snakke….. Så derfor, var også weekenden så kontrastfyldt, da jeg torsdag vandrede bekymringsfrit rundt i Århus.
Idag mandag, nyder jeg mine små “ballariner” som de kaldes hos Fil de Fer, og de får lov at hænge helt indtil efter jul. Måske flytter jeg dem over på gran på et tidspunkt, og måske forøger jeg med et par stykker mere. Jeg ved Leif Sigersen lavede dem oprindeligt, så jeg tror jeg vil se, om ikke jeg kan finde lidt af hans også 🙂
Billedet herover, er fra i lørdags, hvor jeg var ude og få noget frisk luft med pigerne….. Efteråret er SÅ smukt der ude lige nu, og frisk luft til tankerne, hvad end der fylder dem op, det er altid godt. Det er en slags terapi for mig med luft til hovedet….. Og jeg har også gået 11 km med en veninde idag…. Det at få vendt tingene, når man er ude og spadsere, det skal man altså ikke kimse af….
Spændt på hvad ugen bringer….. Der er en del corona tilfælde i vores lille bitte kommune nu, så jeg tænker, det kun er et spørgsmål om tid, før vi blir ramt eller sendt hjem i isolation….. Vi tager det som det kommer, vi er trods alt heldige her i Danmark, vi kan se masser af streaming og vi kan få leveret madvarer til døren, så det går nok….. Og indtil da, kan vi alligevel bevæge os frit rundt i landet….. Det er ikke alle forundt….
Dog så jeg et interview med en fra Kina i go aften Danmark i fredags, de er helt på den anden side nu, ingen mundbind mere, ingen forsamlingsforbud. De er stort set tilbage til normale tilstande…. Så jeg vil da sige, hvis de midt i orkanens øje, er der nu…. Så er der altså håb for os derude……
Ønsker jeg alle en god start på ugen 🙂
2 Kommentarer
Kirstine
3. november 2020 at 21:21Sikke dog et eventyrligt fint værelse hun har ! Jeg forelskede mig lidt i den fine flet-vægdeler (eller hvad sådan én hedder??). Hvor er den fra?
Mernee
4. november 2020 at 16:24tusind tak, jeg synes også det er et virkelig fint rum 🙂 Rumdeleren har jeg fundet i Les Coulises i Århus 🙂