Hjem Julen

Mit bud på dette års adventskalender….

9. november 2020

Mit bud på årets adventskalender har jeg glædet mig til at dele med jer. Hos os, sidder den allerede oppe, og det gør den fordi, fra. 1. søndag i advent, vil den jo allerede være lidt “amputeret”. Derfor sidder den her nu, mest fordi jeg synes den er vanvittig smuk, men også fordi, jeg gerne ville sende inspiration ud til jer, inden I selv skal igang med jeres.

I år har vi lavet noget helt anderledes. Det er ikke noget der ikke er set før, men for os, er det nyt, at gøre på den her måde. Inspirationen føles amerikansk, og jeg ved ærlig talt ikke, hvorfor vi aldrig har gjort det her før. Vores hus indbyder så meget til at køre på med jul op af trappen til 1. salen, og vi har også før snakket om, at det ku være hyggeligt at prøve. Men så ved jeg ikke hvorfor, men vi kom aldrig længere…. Før i år.

Så nu har den fået fuld gas….

Vi har simpelthen pakket hele gelænderet på trappen op til 1. salen ind i gran. Ikke ægte gran, for det kommer til at drysse alt for hurtigt, så altså kunstig gran, med lyskæder på. Den har siddet på trappen over weekenden, indtil idag, hvor jeg endelig fik det smukke papir og bånd som jeg havde købt, således pakkerne også kunne komme på. Gaverne har jeg haft styr på et par uger, så de ventede kun på at blive pakket ind 🙂

Så selvom jeg var nedlagt af migræne idag, så tog julen altså ved mig, og jeg fik lavet de smukkeste pakker og sat dem fast på gelænderes oven på den fine gran.

Alle her i husstanden er vild med det, det er simpelthen SÅ SÅ hyggelig en stemning det giver. Lyset, pakkerne, grannet ….. Jeg elsker, at den skal sidde der længe endnu, så vi rigtig får lov at nyde den…. Jeg kan også se, at jeg langt fra er den eneste, der har tidligt behov for at jule i år. Vi har brug for det, julen, hyggen, stemningen…. En slags “flugt” fra virkeligheden….. Så jeg tillader mig at forsvinde ind i den rare varme stemning, fordi den gør mig så godt.

Det smukke gavepapir og garn har jeg fundet hos Studio Belle-Soeur, det flotte bånd, har jeg købt af søde Sussie Frank på instagram. Tror aldrig indpakningen har været finere her i huset 🙂

  • Reply
    Juleslik
    13. november 2020 at 23:51

    Det ser simpelthen så hyggeligt ud og jeg synes ikke at det virker for amerikansk. Du har virkelig fundet noget dejligt papir og bånd, det er en dejlig kombination. Jeg synes du er rimelig tidlig på den med julekalenderen, så skal jeg vel se at komme igang også. Jeg ønsker jer en rigtig fin juletid.

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar