Nervepirrende, stolthed, travlhed og marcipan….

Søndagsreflektionen på denne 2. søndag i advent….. rummer lidt af hvert….

For sikke en uge det har været….. Eller faktisk den seneste tid, har været en anelse til den spændende side, i hvert fald for vores piger.

Men inden jeg kommer til det, så har det været en fantastisk uge sideløbende. Gode samarbejder har jeg lavet, og så har jeg været en tur i København. Sådan en dag, jeg kan leve længe på. Jeg kørte hjemme fra tidlig morgen, og mødtes ved 11. tiden med Mille ved Torvehallerne på Nørrebro…. Vi havde hele dagen foran os, planer naturligvis, for hvad vi absolut måtte forbi, men ellers gik vi bare rundt, fra Nørrebro til Vesterbro, til Nyhavn og en masse der imellem…. Vi nåede faktisk ikke alt, men vi havde verdens bedste dag. For et år siden var vi i bureau sammen, det er vi ikke mere, men både før bureauet og efter, har vi haft en del kontakt, og den har vi simpelthen opretholdt. Det er så dejligt, at have en, som man kan spare og snakke med om vores erhverv. Den er jo ikke altid så lige til at forstå, for dem som ikke er i den, på samme måde som os, og selvom vi er hinandens små konkurrenter, så er vi også kollegaer, og nogle af os veninder…. Der bare har en arbejdsrelateret til fælles 🙂

Så mens vi travede gaderne tynde, spiste lækker mad og kage, drak kaffe og grape juice, fik vi også vendt “verdens situationen” som er noget nær det særeste – det ved vi jo alle….. Ved 18 tiden vente jeg bilen mod Jylland igen, og således fløj en fantastisk dag afsted.

Jeg havde dog været lidt spændt på, hvordan jeg mon ville have det på denne dag, for dagen før, havde vi haft en ret afgørende dag for vores piger.

Nu ved jeg naturligvis ikke, om der meldes nye restriktioner ud imorgen, men indtil nu, har deres træninger kørt forholdsvis normalt. Men alle konkurrencer har stort set været aflyst. Og det betød, at der hvor der normalt sidder nogle landstrænere og kigger lidt på dem, uden de ved det, ikke har fundet sted i dette efterår. Derfor vidste de, at onsdag d. 2 december, ville der komme en landstræner i tumling forbi. Der var specifikke krav til dem, alt efter hvad år de var født, og efter endt træning, ville man så få at vide, om man var udvalgt til landsholdssamlinger i det kommende år.

Det har de vidst i 4 uger, og jeg kan nok ærligt sige, at det har sat sit præg på stemningen her. Der har været nerver uden på de små kroppe, som jeg ikke har set længe. Der har været gode træninger, hvor alt føltes fantastisk og der har været dårlige træninger, hvor hele verden var væltet. Vi var ærlig talt ret spændt på, hvordan det her skulle gå.

Merles bedste veninde og hendes søster var også med, og ligeledes et par af Neels spring veninder. Så ikke nok med, at man var spændt på sine egnes vegne, så var vi naturligvis også vildt spændt på, hvordan det ville gå de andre som også ønskede det 🙂

Men da jeg kom ud og hentede, kom der 2 meget glade piger springende imod mig, og ligedes min veninde Annette og hendes to døtre (Merles veninde og søster)…. PYYHHHAAA, og Neel havde også fået 2 af hendes to spring veninder med.

Helt ærlig, jeg er sgu mega stolt…. Det er vi naturligvis både Jesper og jeg…. Det er ikke fordi de er udtaget til landsholdet, men nu får de muligheden for at få nogle træninger, sammen med nogle af de dygtigste, og herefter, må vi så se, hvad det bringer med sig. Lige nu, er de bare så glade, stolte og ligeledes lettede over, at de klarede deres spring, og at de får lov at være med….. Og det kan jeg virkelig godt forstå.

Og netop derfor, havde jeg også en tur til København, med et lettet og glad hjerte 🙂

Weekenden har også været godt fyldt ud. Pigerne var lørdag hos mine forældre, de skulle lave den årlige marcipan, og da jeg afleverede Jesper og et par kammerater i Vejle, hentede jeg mine damer igen. Spiste aftensmad hos mine forældre og så tog pigerne og jeg hjem og så en go film og spiste popcorn.

Idag er huset hovedrengjort, der er handlet ind til ugen, og så blev vi inviteret til julegløg og frisk bagte kanelsnegle hos vores venner i Vejle. Der tilbragte vi derfor hele eftermiddagen, indtil pigerne blev afleveret til spring. Elsker impulsive aftaler med dem vi holder af. For selvom vi ses meget, er der altid liiiige plads til lidt mere 🙂

Og således fløj endnu en uge afsted. Jeg ku godt mærke, at jeg var nødt til at komme på den anden side, at den udtagelse, før jeg kunne skrive om den, og så har dagene bare været tæt pakket imellemtiden…. Så derfor først et lille skriv fra mig idag 🙂

Næste uge tegner også dejlig, der er gode kampagner der skal laves, og så nyder jeg bare stemningen, som er i huset. Julen, som gør, at det næsten føles normalt…. Hvis ikke man åbner nyhederne.

Jeg skærmer mig lidt, når jeg er her hjemme, så mærker jeg ikke helt, hvor alvorligt det faktisk er, hvordan garnet igen strammer sig om os alle…. Jeg håber virkelig snart den kurve bliver brudt for alvor, så vi kan se imod lysere tider. Jeg bliver så evig trist, over alle de brancher, der lider mere og mere. Hvordan den ene efter den anden må fyre mennesker og se endnu en sæson glide forbi uden indtjening…. Så uhyggelige og alvorlige konsekvenser, der ligger mange år frem…..

Jeg håber I alle, også formår at holde uhyggen lidt ude og nyde den tid, vi befinder os i…. For den er helt særlig den her tid, med sin lille snert af magi 🙂