Så er det her… Et helt nyt år, man tør næsten ikke træde ind i det, af frygt for allerede at gøre noget forkert. Der er så mange gode visioner, ideer, ønsker, drømme og tanker for et nyt år. I år, faktisk mere end nogensinde, drømmer vi allesammen om en helt almindelig hverdag, med hamsterhjul og det hele…. Jeg har også en drøm om, at prøve leve lidt sundere, meeeeen, allerede her har jeg fejlet. Jeg spiste en liter is d. 1 januar, jeg spiste lækker brunch med pandekager og sirup hos dejlige venner igår, og så har jeg fået hjemmelavede cookies hos nogle andre skønne venner idag…. SÅ, det kører ikke så godt med den sunde platform. Måske skal jeg bare erkende, at så længe man kører i feriemood, så gælder reglerne ikke helt… ha ha. Who am I kidding…. Jeg kommer aldrig til at holde den slags. Jeg elsker søde sager……
De sidste par dage har vi sat vækkeuret kl. 8.30, for at vække pigerne, på den måde bliver i morgen forhåbentlig knap så hård når uret ringer kl. 07.00. Hjemmeskolen starter ud, på ubestemt tid. Man frygter lidt, at den her forlængelse vil vare helt frem til vinterferien, jeg håber det virkelig ikke, men nu må vi se, vi tager en periode af gangen, så må vi simpelthen forsøge at få det bedste ud af det.
Der hvor jeg er mest udfordret, er faktisk på min alene tid. Jeg har været inde på det mange gange, jeg har brug for ro, og perioder/timer, hvor ingen snakker til mig. Og med hjemmeskole uge efter uge, efterfulgt af ferie, kan jeg godt mærke, at jeg får en kortere lunte….. Og min høresans kan efterhånden sidestilles med en hund. Jeg hører ALT, og alle lyde irriterer mig….. Men jeg trækker vejret dybt ned i maven, og krydser fingre for, at aula og lærerne har godt styr på det meste, således jeg også får ro til at starte mit eget arbejdsliv op igen fra i morgen.
Men nu har vi taget hul på 2021, året vi har så mange forventninger og håb for, hvor vi alle går og drømmer om, at vaccinen vil blive vores “redning”. Det er et år, hvor jeg personligt har utrolig svært ved at sætte ret mange mål op, for hvordan udvikler det hele sig, kan jeg tillade mig arbejdsmæssigt at håbe på et år der minder om 2020. 2020 var rent økonomisk faktisk mit aller bedste år, så set i lyset af det, har det på ingen måde været påvirket af corona. Derfor håber jeg, at min lille forretning vil leve fortsat videre fremover…. Men jeg mærker den usikkerhed, man som selvstændig altid står med. Man kigger tilbage på året før, og ingenting kan sammenlignes, ingenting ligner hinanden, ingen perioder har på noget tidspunkt været sammenlignelige med andre år.
Jeg har hele året rundt, et lille bitte sted inde maven, der altid er på usikker grund. Gør jeg det godt nok, leverer jeg det kunden ønsker, fik jeg taget de mest optimale billeder, skrevet det gode content. Men jeg har det bedste bagland omkring mig, som er så utrolig gode til at finde de bedste match, til at guide og hjælpe og udarbejde de mest optimale arbejdesbetingelser for mig. Jeg er ok tryg…. Det er jeg…. Men nu er jeg bare spændt på at komme igang, og se hvad sådan et helt nyt år bringer med sig.
Vi har små drømme for vores hus, både inde og ude…. Vi drømmer om, at sommerferien med mine forældre bliver en realitet i år, at pigerne får lov at komme ud og vise lidt mere gymnastik, at solen vil skinne lidt mere i månederne der kommer, at vi endda måske vil se lidt hvidt fra oven….. Og ja, så er jeg da ret spændt på, hvad der sker efter d. 17 januar.
Men nu er vi igang….. 2021…. Året er dit….. Spændt på hvad du har at byde på…..
1 kommentar
nuwan
7. januar 2021 at 10:04Nice blog; Thank you for sharing