Solen har kigget sporadisk forbi i løbet af ugen, for hurtigt at blive afløst af grå masser og store snefnug. Ikke rigtig noget man kan bruge til alverden, men alligevel, har pigerne fået bygget verdens fineste Olaf snemand… Jeg er imponeret, de tøser holder fanen højere end højt, og det burde være min opgave som mor, at hjælpe dem med at opretholde det gode humør. De står op, de gør sig klar, de sidder på google meet, de laver hjemmetræning og de får det bedste ud af dagen. Men de savner også, de savner deres venner, fællesskabet, at møde i skolen og de savner rigtig meget deres gymnastik …… Og også at foretage sig noget i det hele taget. At have planer og noget at glæde sig til…..
Jeg selv, er ved at være i den tyndslidte ende, og med udsigt til 3 uger mere, og en forberedelse på yderligere forlængelser, synes jeg lyset i tunnelen er slukket for en stund.
Jeg er bare ikke den der mor, der kl. lidt i overskud begynder at bage med ungerne, når jeg aldrig rigtig har gjort det før, jeg spiller ikke flere spil, bare fordi de er her mere. Lige nu er det også en længere vandring for mig, at komme igennem dagene.
Og det handler ikke om, at jeg ikke elsker mine børn og nyder at bruge tid sammen med dem. Jeg har bare også snart et enormt behov for, at få min hverdag tilbage, som jeg er vandt til at have sammen med mig selv og mit lille firma…. Det er svært at tænke tanker og udvikle ideer når man konstant har nogen flyvende rundt om ørene på en, når der er folk i huset 24/7. At skrive en tekst, med afbrydelser, er ikke sådan helt optimalt for mig, jeg mister simpelthen tråden.
Min lunte er kort og når vi rammer pigernes sengetid, så er jeg bare FÆRDIG…. På den mentale halvdel i hvert fald…. Jesper forstår det sagtens, han er jo stadig ude og passe sit job, så for ham, er der bare et andet overskud når han kommer hjem, han har savnet os alle, og elsker de timer der er fra eftermiddag til puttetid, og det er så her, mine batterier er ved at være brugt.
Jeg ved I er mange der har den samme følelse som mig, som jonglerer med alverdens titler dagen lang, arbejder på meget mindre plads end mig, samtidig med, at I måske har flere eller endnu yngre børn, der skal bruge meget mere hjælp. Jeg ved selvfølgelig også, at vi kommer igennem…. Og de der dage, hvor solen sender varme gyldne stråler gennem stuerne, der føles det en smule lettere…. Eller når pigerne kommer ind med knald røde kinder, efter at at være fordybet i en snemand i haven, de opdagede igår ikke engang at det blev mørkt undervejs…..
I formiddags gik jeg en lang tur med min veninde…. Og vi snakkede om, at når en gang vi er tilbage i hamsterhjulet, så vil man nok pludselig høre sig selv, kunne vi dog bare få et par uger med corona, den der periode med al tid i verden….. Lige nu, glæder jeg mig til at sige den sætning, det gør jeg virkelig…..
Jeg kan også mærke, at rødvin og fastelavnsboller åbenbart går utrolig godt i spænd…. Og jeg skal virkelig passe på, at jeg ikke glider ned i sådan et trøste spise mood, for DET blir jeg træt af på den lange bane…. Men hvor er det nemt, at overtale sig selv til at hygge sig med noget usundt, når nu man alligevel ikke skal en dyt…
Kender I ikke også det?? At man simpelthen bare spiser lidt for meget i den her tid….. Som jeg hørte en sige i foråret. De siger vi skal gå mod lyset…. Og der er lys i køleskabet…. ha ha….
Nej, jeg har ikke helt mistet mit gode humør, og jeg kommer selvfølgelig også igennem det her, men jeg synes det er hårdt, jeg synes dagene er lange… Og jeg savner sådan, at se mine piger lave deres elskede gymnastik opvisninger her i foråret…. De mistede stort set hele foråret 2020, og noget siger mig, at foråret 21, er på vej i samme retning…. Jeg håber håber ikke det ender sådan totalt, men nu må vi se….
I denne uge kom dog en helt og aldeles vidunderlig nyhed, der har floreret rygter længe, men nu blev det bekræftet, at min all time yndlings serie Sex And The City udgiver endnu en sæson…. YEEESSS….. Desværre uden Samantha, som er en ret bærende karakter i den serie, men det skal ikke ødelægge min glæde, det skal det bare ikke …… Jeg er spændt på hvordan den bliver, for jeg frygter lidt, at det bliver ala da Beverly Hills 90210 pludselig kom igen sidste år, det var i sandhed en katastrofe…. ha ha
Nu er det snart fredag, og X factor tid…. Og så må vi jo se, om weekenden kan byde på et eller andet 🙂
Lad mig slutte dagens indlæg, men gyldne solglimt og gode stunder….
2 Kommentarer
Astrid Jackson
4. april 2021 at 21:12Hej, hvad størrelse er din vitra akari lampe i jeres soveværelse 🙂 ?
Mernee
5. april 2021 at 9:29Det er den mindste af dem 🙂