Bidrager jeg selv til en skævvridning???

Jeg vil starte det her indlæg med at sige, jeg ikke på nogen måde, er ude på at se ned på nogen, eller sige, at det de gør er forkert. Alle skal gøre præcis som de ønsker, har råd til og kan. Det vil jeg gerne slå fast med hammer og søm.

MEN…. jeg har over den seneste tid, bidt mærke i, at det her univers, som jeg elsker så højt, er stukket lidt af, i hvert fald for mig. Jeg føler ofte, at dem jeg elsker at følge med hos, er steppet op, i bolig, i interiør, i renovering i tøjstil i levestandard generelt, og jeg kan mærke, at jeg til tider, kan synes mindre og mindre om mit eget lille univers, fordi det slet ikke kan måle sig, med nogen af dem, jeg måske en gang, synes jeg var lige med.

Det kan føles som om, at provinsen er lidt udskældt, der er gået sport i ekstrem renovering og MEGET dyre møbler. Det er blevet “new normal” og måske målet for mange, at stræbe efter den slags bolig. Og helt ærlig, en helt normalt lønnet person, kommer jo aldrig i nærheden af en bolig til XX mio med et kæmpe renoverings budget.

Jeg bor selv i Hedensted, en lille by mellem Vejle og Horsens placeret midt i jylland. Vi har i sin tid givet 1.265.000 for vores hus, vi har taget ekstra lån i det for at kunne skifte tag, vinduer osv. gennem tiden. I dag har det måske en værdi lige under 2 mio. Hvis vi er heldige.

Jeg drømte i mange år om at bo I København, men tiden den gang, hvor man skulle etablere sig, kunne ikke få det til at lykkedes, og nu er børnene godt integreret lige her, vi har fået gode venner i byen, og jeg har nok til dels forliget mig med, at vi bliver her en rum tid endnu.

Boligmarkedet er stukket fuldstændig af i København og Århus, og med før omtalte hus budget, kan man nok godt regne ud, at vi alligevel ALDRIG ville kunne købe mere end en 1 værelses kælder lejlighed til den pris, som vores lille hvide murermester villa kan indbringe her i provinsen.

Så derfor, får jeg nogen gange lidt ondt i maven, når jeg gang på gang tænker, at det der, der opnår jeg aldrig.

Jeg læste en story hos Maria Franck idag, og hun ramte lige ned i det her indlæg med sine ord. Hun havde sammen med et par veninder siddet og snakket, og for at citere hende ordret skrev hun “vi kvinder på 30+, bliver ofte ret påvirket af det vi ser på Instagram – og især boliger. Det kommer selvfølgelig an på hvem man følger, og man kan jo bare lade være med at følge med. Men på en eller anden måde, sad vi alle med følelsen af, at gennemsnitsdanskeren bor i store villaer i Københavnsområdet, eller herskabslejligheder til 5-6 millioner og op. På trods af, at ingen af os har det budget til bolig. Men vi følte omvendt, at det er vores budget, der må være helt galt”.

AV….. Den ramte mig, den ramte mig både fordi, jeg faktisk selv ofte sidder med samme følelse, men samtidig tænkte jeg, sidder der nogen, og får den følelse af at følge med hos mig? Det ville jeg blive utrolig ked af….

Jeg ved godt, at jeg gennem årene, selv har købt dyrere møbler end jeg gjorde for 10 år siden da jeg startede bloggen. Det handler om flere ting. Den gang var jeg på dagpenge og barsel, vi havde lige købt hus og vi var unge forældre. Igennem årene har vi begge fundet et mere stabilt fundament for vores økonomi, og så har vi valgt at købe lidt dyrere, for at have tingene i længere tid, i stedet for at skifte så meget ud. Og så er der naturligvis også nogle ting, der er blevet en realitet i kraft af gode samarbejder.

MEN. En af grundende til, at vi til tider også har en smule råderum er, at vi bor hvor vi gør, hvor huse i det hele taget koster noget HELT andet. Og måske, det faktisk også er derfor, at jeg stadig overlever her i branchen, fordi det synes en “smule” atypisk, at leve som influencer, lige her hvor vi bor. Jeg kender ingen andre i nærheden der gør det, og jeg møder stadig mange her, som simpelthen ikke forstår, hvordan det kan lade sig gøre. Ordet influencer bliver også mere udskammet for mig, senest med den flok der valgte at flyve til Dubai her midt i en pandemi. Sådan er vi altså IKKE allesammen.

Som jeg startede mit indlæg, så er det IKKE skrevet for at træde på nogen, eller se ned på en måde at leve på. Jeg synes bare, jeg havde lyst, til at give lidt indblik i, hvordan min verden ser ud, og hvordan jeg selv ser på det her. Jeg kan nemlig sagtens selv få mindreværdskomplekser over andre universer, jeg kan få ondt i maven når min bolig ikke performer, fordi jeg så tænker, at jeg slet ikke er med der hvor det sker mere….

Det er her, det vigtigt, at holde fast i sig selv, og det man har gang i, og det man har råd til. Men det er svært. Det er det virkelig….. Det er blot en form for observation af mine egne følelser, hvor min egen branche, også kan bide mig i måsen fra tid til anden….. Lidt som når en trend er fin og særlig, så er den i løbet af kort tid, fuldstændig udpint af os selv, der “fandt på den”….. Det er branchen i en nøddeskal.

Jeg havde simpelthen bare brug for at italesætte, hvad der har fyldt i mit hoved den seneste tid, hvor den materialistiske del af min verden, kan skabe et onde i maven, og hvordan jeg selv er med til, at skabe den hos nogen fra tid til anden. Men jeg håber også, at man er med lige præcis her, fordi jeg også har så meget andet at byde på. Tanker, følelser og hverdags ritualer, som leves helt anderledes, end i et pulserende og travlt byliv.

Tak fordi I læste med, og rigtig dejlig aften til jer 🙂