Alpaca magi midt i en kedelig tid….

Søndagsrefleksionen er naturligvis nødt til at handle om det, som vi for 2 uger siden bookede, og havde glædet os helt vildt til.

Ingen forventninger havde jeg, for helt ærlig, det er jo virkelig svært at vide, hvad det sådan helt reelt ville gå ud på. Men jeg håbede selvfølgelig, at det ville blive uforglemmeligt for alle.

Og det blev det. VIRKELIG…. Jeg havde været lidt nervøs for, om pigerne måske ville være bange for dem, vi vidste jo reelt heller ikke hvor store de var, om de ville spytte på os, eller hvad de sådan ellers kunne finde på.

Men jeg må bare sige, aldrig har jeg da mødt et roligere dyr. Så fint og godmodigt, og helt igennem vidunderlig. Vi fik naturligvis en masse go information om dem, inden vi lige fik stukket en snor i hånden, med en stor ulden tot for enden. Fx må man helst ikke røre dem på hovedet, og man skal sådan stille og roligt liiiige se hinanden an. I starten går dyret ca. en lille meter bag dig, men efterhånden som man vinder deres tillid, så ender de faktisk med at gå helt oppe på siden af ‘en. Pigerne var de hurtigt på siden af, og de havde sådan en skøn tilgang til dem, der måtte både krammes og det hele til sidst. Hvor både Jespers og min var liiidt mere skeptiske i selfie situationen. Og det er jo det skønne ved dyr, de har nemlig en mening og en holdning, som der skal være respekt for. 2 timer havde vi dem, imens vi gik en smuk rute på ca. 2 km. For hurtigere går de nemlig ikke. Og det er helt perfekt, for så når man at nyde og tage det hele ind undervejs.

Faktisk ville jeg gerne være gået ruten en gang mere, da jeg jo nød, at dyret og jeg var helt tæt til sidst på turen.

Alpaca er et flok dyr, og de har derfor deres helt bestemte sted i sådan en flok, hvor de gerne ville gå. Så jeg kunne ikke bare sige, jeg vil gå med den brune som nr. 3. Nej Nej, alpacaerne havde en række de ville gå i, en der førte an, en der skulle ha overblik som bagtrop, og så de to i midten, der lige skulle se det hele an. Og således valgte vi på den måde, hvilken rækkefølge vi skulle gå i 🙂

Turen her er på ingen måde reklame, udover, at vi bare var enormt begejstrede for det, og også derfor jeg naturligvis gerne vil dele det her, og hvis man har lyst til at se det an, og bestille sin egen tur, så kan det gøres lige HER.

Det var i sandhed en vidunderlig adspredelse i en tid, hvor der ikke er mange sjove ting i kalenderen, og hvor et pressemøde med 14 dages mellemrum er det eneste man ser frem til med håb…..

Og ellers bød weekenden på gode stunder. Lang gåtur, lur på sofaen, lækker mad hos mine forældre og heldigvis så vi solen igen her hele søndagen, selvom de havde lovet at det ville skifte tilbage til regn og rusk. Jeg håber de tager fejl, og at det ikke bliver så slemt. Jeg havde absolut lige vænnet mig til, at de varme stråler var ved at få lidt magt. Fredag havde vi også vinduespudser, både inde og ude, så lige nu, er det simpelthen så rent og fint at kigge ud igennem ruderne….. Og så magter jeg ikke lige, at blæst og halløj skal svine de nypudsede vinduer til…..

I sidste uge var der endda en dag, hvor solen var så varm, at jeg kunne sidde ude et par timer, det er naturligvis lidt uhørt for årstiden, men hold nu op hvor var det lækkert. Mere af det TAK…

Har I iøvrigt lagt mærke til min nye header på bloggen her? Den kan nok kun ses fra en computer, men den er bare så fin her til synes jeg, og minder om stunder vi glæder os til at få flere af 🙂

Og således, vil jeg bruge søndagens sidste linjer, på afslutte mit indlæg fra i torsdags, som gav en overraskende vild respons. Og ligesom jeg sagde på story fredag morgen, så handlede indlægget IKKE om, at noget er forkert, eller at nogen skulle forsvare hvorfor de bor hvordan. Det handlede udelukkende om, at være realistisk omkring sig selv, og hvad man selv har. Og ikke spejle sig for meget, i noget som alligevel er urealistisk. For det får man det virkelig ikke rart af. Det er en følelse jeg selv øver mig i, når jeg kan mærke den lige bider mig, og det var præcis derfor, jeg gerne ville italesætte, at det er okay, at være og leve præcis som man gør. Da vi selv købte hus, for maaaaange år siden, fandtes de sociale medier slet ikke, og vi købte derfor udelukkende ud fra budget og mavefornemmelse. Idag tænker jeg, at man har mange mange flere drømme og ønsker til, hvordan ens bolig skal se ud – fordi man bliver bombarderet mange flere steder, og det er der det bliver farligt, med al den meget dyre inspiration, som er på de forskellige platforme.

Man skal kunne sortere lidt i det, og finde ståsted i hvor man selv er. Og være tilfreds i det. Vores liv er passeret på de prioriteringer vi har gjort os, og vi bor derfor ikke midt i Århus eller København, for det har vi simpelthen ikke råd til, og får det nok heller aldrig. Så derfor øver jeg mig dagligt i, at se herlighederne i det her sted. Naturen og den luft jeg omgiver mig med, og det råderum det giver vores økonomi, at bo her. Men det er bare mig, og de øvelser jeg gør mig…. Og som jeg gerne ville påpege, og italesætte, at de fleste af os skal blive bedre til.

Hvis du ikke ved hvad jeg mener, så er det indlægget HER jeg snakker om.

Ønsker jer den dejligste aften