Søndagsreflektionen har en dejlig snert af forår…. Og selvom der pludselig lå et hvidt lag udenfor vinduerne lørdag eftermiddag, så synes jeg alligevel, at vejret er så tilpas magtfuldt lige nu, at det hurtigt fik ben at “gå på”…..
Det har regnet en del, og derfor har der ikke været alverdens udendørs beskæftigelser denne weekend, udover vores dejlige lange gå tur lørdag formiddag. Her i Corona tiden har vi fået mange timer “foræret”, som vi før ikke havde i en travl hverdag, og her er opstået vores gode lange ture lørdag formiddag ( Jeg sad selvfølgelig hellere ude i en gymnastik hal og så opvisninger, men nu får vi det bedste ud af de her weekender). Det er nemlig en dejlig start på weekenden. Vi får snakket godt med pigerne, vi får rørt os, og så har vi rundstykker med hjem til sidst.
Igår nåede vi det lige præcis ikke hjem inden regnen piskede ned, men det var jo lige meget, for vi skulle kun hjem til en lun stue, brændeovnen og lørdags syslerier.
Traditionen tro, har vi sat årets første planter igang med at spire. Det er en hyggelig proces, at følge de små fine skud når de begynder at poppe op. I år har jeg valgt at være lidt på forkant, for I spørg næsten altid hvad vi har sat, så derfor dette indlæg, hvor jeg viser jer præcis hvad vi har sat i år 🙂
Balou tog også del i spiringen i år, med stor interesse. Det var heldigt vi skulle gøre rent bagefter, for der var fine små poter rundt i det meste af køkkenet.
Vi har i år sat tomater, agurker, ruccola, peberfrugt, tallerkensmækker og kornblomster. Pigerner har også fået 2 krukker på hver sit værelse, hvor de har valgt en grøntsag i den ene og blomster i den anden.
En snert af påske har også fundet vej til vores vinduer, så jeg synes sådan helt ægte, at det der forår lader mærke på sig. Vejrudsigten i næste uge ser også noget sjovere ud en den forgangne. Godt nok stadig med nattefrost, men så længe der er sol på eftermiddagen, så er jeg virkelig taknemlig 🙂
Fredag aften var vi til middag hos vores dejlige venner, og i dag søndag, har den sædvanlige rutine stået på…. Jeg elsker søndag eftermiddag, hvor vi med go samvittighed rammer sofaen, i et rent hjem og med køleskabet fyldt og klar til næste uge…..
Næste uge skal Merle ha ude undervisning en enkelt dag i et par timer, det er ikke meget, og jeg synes måske det er en smule komisk…. MEN, jeg glædes over, at de lige får lov at se hinanden, og lave et eller andet sammen, her i de to uger, før påske ferien rammer. Så er det alligevel ikke helt så mystificeret, når de forhåbentlig vender tilbage, til en bare lidt mere normal hverdag på den anden side af påsken.
Jeg har været i gemmerne og fundet nogle af de ældre forspiringsindlæg til jer, så hvis I har lyst til at også at se mere til dem, så er der link til her til 2017, 2018, 2019, 2020. Og så tror jeg, at jeg vil lave en lille update på det om et par uger, så vi kan få en status på hvor meget der faktisk sker. det plejer at være ret vildt….
Må I alle få den dejligste søndag aften og en go start på den nye uge 🙂
2 Kommentarer
Lisa
15. marts 2021 at 20:57Kornblomster er SÅ smukke <3
Et år såede jeg dem direkte i jorden i oktober. Det betød, at de blomstrede super-tidligt – allerede i april-maj så vidt jeg husker. De kan nemlig fint tåle kulden om vinteren.
I år er det blevet til dahlia-knolde og forspring af pragtsnerle i min vindueskarm.
Jeg glæder mig til at se resultaterne af jeres spireprojekter – elsker bare have 🙂
Mernee
18. marts 2021 at 9:08Det lyder godt nok også fint…. Jeg er spændt på om de kommer her i krukken i hvert fald, for de er så fine 🙂 Mest af alt nyder jeg bare processen når det begynder at pible op af jorden… Fornemmer du har samme passion 🙂