Indeholder reklame for Lampemesteren
Okay, det her indlæg har jeg glædet mig helt uhørt meget til at dele med jer. Projekt gang trak en anelse ud, men det er fordi, min kære mand simpelthen har arbejdet ned i detaljerne, for at få gelænder og trappe til at matche den som går op til 1. salen. Og det gør man ikke bare sådan lige på en eftermiddag.
Desuden har han også været mest arbejdsom i weekenderne, hvor han rigtigt har følt, at han har kunnet få noget fra hånden. Derfor er de sidste detaljer blevet tilført i dag, og jeg kan nu trykke udgiv, efter de sidste billeder er uploaded her til bloggen.
Lad mig dog lige starte med et foto, af hvordan det hele så ud før vi gik igang….
Ja som I kan se, skal det være skidt før det bliver godt 🙂
Resultatet er blevet fantastisk, vi er simpelthen så glade for det. Fornemmelsen af, for det første at komme ind i huset, men også når man går gennem gangen, fra køkken til til stue, og omvendt, det er bare så fedt 🙂
I loftet har vi også tilført en ny lampe, den smukke Le Klint 101, som jeg længe har gået og drømt om. Jeg har bare aldrig helt vidst, hvor jeg synes den skulle placeres, men her var det som om, at det ikke kunne være andre.
Før sad der en pære ud fra loftet, og den gav et mørkt gulligt lys. Jeg kan ikke forklare, hvorfor vi aldrig rigtig har fået den skiftet, for det var et elendigt lys vi havde i gangen før. Men den har bare hængt der utrolig mange år.
I vores søgen efter lampe var det første vi prioriterede derfor, at den skulle lyse mere hvidt, og så skulle den kunne lyse hele rummet op, og gerne lidt ned at trappen også. I forhold til loftshøjde og fordøren, har vi derfor valgt den mindste variant, og vi synes den passer perfekt ind her i vores “nye” gang 🙂
Men nu skal I se det, det færdige resultat.
Vi mangler stadig lige at få malet trappen op til første salen, og så er vi heller ikke helt færdige nede i selve kælder rummet. Men det kan man bedre tage over tiden. Det vigtigste var, at få det rum, som vi ser hele tiden, færdigt, præsentabelt og beboeligt. Og det er det simpelthen nu :-).
Nu er det, at vi skal til at indøve de nye vaner, hvor hovedtrafikken, skal føres mere ind igennem kælderdøren, det bliver en øvelse, som kommer til at tage tid. Men nu er det i hvert fald meget mere indbydende at komme ind den vej, og gå op af trappen , fordi det hele virker meget mere integreret.
Jeg har iøvrigt en rabatkode ovre fra instagram, som jeg også gerne vil dele med jer. Hvis I også er på udkig efter smuk ny belysning, så kan I, med rabatkoden mernee15 opnå 15% rabat ved køb på Lampemesteren.
2 Kommentarer
Venterpaavinblog
26. april 2021 at 13:07Øj♥️. Det ser bare godt ud – herhjemme er min kæreste også igang med at bygge et gelænder med balustre til underetagen, der skal matche vores trappe fra 1. sal til stueetagen – en trappe, der ligner Jeres en hel del. Det er ikke noget han har prøvet før, men gåpåmodet fejler ingenting 😁🤘🏻
Mernee
28. april 2021 at 9:51Fedt, jeg synes det er enormt sejt når de sådan tør kaste sig ud i det uden at have prøvet det før 🙂 er sikker på I får et flot resultat :-9