Billedet her over er taget søndag aften, hvor batterierne var fuldstændig flade, derfor fik jeg simpelthen ikke nedfældet min ugentlige søndagsrefleksion. Den ekstra fri dag i fredags, blev brugt flittigt i samspil med de to andre. Haven er blevet knoklet godt og grundigt igennem.
Jesper havde bestilt en kubik meter jord, og så var planen, at der skulle graves et godt lag af de steder det var muligt, således vi forhåbentlig kunne komme det her skvalderkål lidt til livs.
Ovre i vores venstre side af haven, stod 3 store buske/træer, og med årene, har grenene viklet sig så meget ind i hinanden, at de langsomt var ved at kvæle sig selv. Jeg elskede de her buske, deres helt enormt smukke røde grene, den ene af dem er så vild i efteråret. Men den var ærligt ikke køn mere. Så jeg begyndte at klippe den lidt ind, hvilket til sidst resulterede i, at Jesper kom med saven, og det meste af de 3 buske røg. Det skabte en masse nye muligheder for at skabe et større bed, og det var i den grad nemmere, at grave skvalderkål væk lige her.
Med den store nye frie plads, opstod pludselig muligheden for at sætte nogle træer, som jeg rigtig gerne ville have. Jeg elsker de store thuja træer. De fleste tænker nok på kirkegårde når man nævner thuja, men de står ofte også i gamle 60’er haver, og de er bare enormt høje, smukke og majestætiske. Jeg foreslog Jesper, at vi kunne sætte sådan 3 langs hegnet, således vi hurtig får en lukket have igen, og ideen var han med på.
Hvad han var knap så interesseret i, var hvad størrelse de skulle købes i, og hvordan de skulle komme hjem. I den her weekend lærte vi i hvert fald, at vi på vores næste bil, skal have anhængertræk…. ha haa….
Det lykkedes mig nemlig at finde 3 store thuja tæer i 2 meters højde. Og dem skulle vi så liiige ha presset ind i vores ellers ok rummelige ford focus stationcar.
Det lykkedes også, meeeeen, Jesper var knap så begejstret da vi sad der i den største grønne plantage. Gran grenene skiftede konstant kanal på radioen, og vi kunne på ingen måde se hinanden der omme på forsædet.
Heldigvis grinede vi begge inden vi ramte Hedensted, men synet at bilen bagefter, fik alligevel smilet til at stivne lidt på Jesper. Jeg fik den hurtigt støvsuget, og så var alt godt igen…. Men det er bare ‘en af de ting, som jeg ved min mand er knap så begejstret for ved mig, jeg er ikke helt så forsigtig omkring vores bil, som han, og det lærer jeg nok aldrig 🙂
2 trailere blev fyldt med have affald, og jeg kæmpede som en gal, rundt mellem stauderne, for at komme noget mere i mål med mængden af skvalderkål. Og til sidst blev den nye lækre jord kørt på, og vi kunne sætte de smukke nye træer i jorden. Jeg havde også 15 krukker med forskellige stauder, som i år kommer for 3 år i træk. Jeg elsker krukker, og kommer også til at fylde mange af dem igen. Men jeg kunne se, at mange af dem trængte til at komme ud i den “ægte” jord. Det var derfor helt perfekt, at bruge noget af al den nye plads til de gamle stauder.
Der er stadig meget bart i haven. Og selvom jeg kan se, de små spæde skud i hver eneste plante og træ, så ses det ikke helt, på billeder endnu. Men følelsen af ny stukkede kanter, god ny næring til jorden, og at årets første kamp med skvalderkål er taget. Det er helt helt fantastisk….. Det er en sand fornøjelse at kigge ud i haven nu.
Det er også helt okay, at de nu lover regn de kommende dage, det har de brug, de nye planter i jorden. Og når solen så kommer igen på den anden side, så eksploderer det fuldstændigt der ude…..
Igår var jeg også ude og køre med pigerne, vi skulle hente nyt garn til Merle, der er startet på endnu en strik trøje. På vores vej så vi flere af de store raps marker, de er lige på nippet til at eksplodere i deres gule farver…. Så smukt så smukt.
Noget andet vildt der også skete i weekenen, var faktisk, at Balou var i haven med os, uden snor. Han var ude det meste af lørdagen og mange timer søndag. Lørdag aften endte han desværre med at blæse så højt op i naboens træ, at han gik i panik, og ikke kunne komme ned. 3 timer sad han der oppe, indtil Jesper måtte hente en stige, og kravle yderligere op i træet, for til sidst at få ham ned. Der er mange ting der skal prøves af lige nu, og han blæser ind og ud af huset og haven….. Jeg håber håber, at han hurtigt får ræst af, så det får en mere naturlig tilgang for ham at være både inde og ude. Jeg ville ønske, at han bare ville være inde altid, men alt hvad han gør, viser os, at han bare gerne vil ud, og så gør det også ondt, at gå så meget imod hans natur…. Vi kan se hvor meget han elsker at blæse rundt udenfor nu….. Det er dog stadig med kontrol. Når han er inde, kan han ikke selv gå ud, og sådan bliver det for en tid endnu.
Hans hvide pels tiltrækker også flåter opdagede vi igår, 3 fandt vi i Merles seng, og en havde bidt sig fast i hende. Det er endnu en “spændende” detalje vi skal forholde os til…. Og vi skal naturligvis holde meget øje med hendes bid de næste par uger. Og så skal han bare støvsuges for flåter når han kommer ind….
De sidste par aftener er han derfor gået fuldstændig om kuld når døren bliver lukket…. Som om han først slapper helt af, når der ikke er adgang mere…
Men sikke en weekend, i er begge helt mørbankede, og skal liiiige sunde os en smule igen. Næste weekend, kommer der noget fantastik, som vi impulsivt bestilte igår. Så der skal arbejdshandskerne på igen…. Det bliver så fedt 🙂
4 Kommentarer
Line
3. maj 2021 at 20:41Smukke, smukke thujaer! Jeg er helt enig – det er de fineste træer 🙂 Må jeg spørge, hvor du har fundet dine henne? Er selv på udkig nemlig 🙂
Mernee
4. maj 2021 at 11:28Kære Line
ja de er simpelthen bare flotte, vi har fundet dem hos Grejsdalens planteskole 🙂 De havde dem nemlig i flere sorter og i den her lækre højde 🙂
marianne
4. maj 2021 at 22:45Har du noe tips til å få bukt med skvallerkålen? Må bedene graves opp og vendes fullstendig?
Mernee
6. maj 2021 at 13:33Nej desværre, det er virkelig bare hårdt arbejde…. Man kan også lægge en pressening over, og dække hele området til i et år, men så dræber man også alt andet under, og det er vi ikke interesserede i… Så det er hårdt arbejde, og således kun noget vi forsøger at holde nede, da vi aldrig kommer det til bunds…