Jeg prøver ihærdigt i den her tid, at hive mig selv op ved hårene, for at trække noget positivt sind og godt humør ud af dagene. Men sandheden er, at det er lidt sværere end det plejer.
Billedet herover, er fra i mandags, det var sidste gang vi så solen. Det havde faktisk regnet hele dagen, og pludselig brød den ud og skabte den mest magiske aften, som jeg fluks forevigede. Siden har det regnet og regnet, og det har føltes som at se ud igennem et par duggede briller dagen lang. Indtil her til aften, hvor eftermiddagen pludselig brød ud i forårets smukke sollys….
Jeg trives ikke når det står på over så lange perioder, og hver eneste dag, øges vejrudsigten bare med endnu en dag med regn og kølige vinde…. Det får indvirkning på mig rent mentalt, det er tydeligt. Jeg prøver også at holde mig lidt fra nyhederne efterhånden. For jeg kan mærke, at hver gang jeg læser, at nu lukkes der ned her og der, at en eller anden ekspert forudser 3. bølge af corana, så dykker mit sind endnu et par grader. Jeg kan ikke rigtig mere…
Vores sommerferie er bestilt, for et helt år siden, den går til Italien, og jeg lover jer, så snart vi ved, om det bliver en realitet at køre der ned, med et coronapas (test i Jespers og mit tilfælde, for vi når helt sikkert ikke vaccinen inden) så er vi dem der er strøget. Vi har SÅ meget brug for det.
Men indtil da, forsøger vi, som altid, at få det bedste ud af de dagene, uanset vejret. Og Kristi Himmelfarts ferien havde vi glædet os til. Den har også været dejlig, vi har nået en masse, samtidig med, at vi har fået slappet af.
Vi har fået startet op i drivhuset, vi har kørt tur, vi har besøgt nogle af de elskede blomstermarker som naturen bugner i. De er også forsinkede i år, men de er der virkelig nu, og det skulle vi simpelthen ud og nyde. Særligt her til eftermiddag, hvor solen pludselig brød ud.
Pigerne har været på en enkelt overnatning hos mine forældre, og vi havde en aften med lækker mad og gode venner. Alt i et stille og roligt tempo, hvor vi alligevel føler vi har nået en masse.
I dag er der blevet gjort den sædvanlige søndags rengøring, handlet ind til ugen der kommer og så har jeg trukket mit ind i en serie, fordi det pt er den “flugt”, jeg synes aller bedst om når det driller lidt i hovedet.
Så derfor, ikke verdens mest positive søndags refleksion, men der skal være plads til ærlighed her, og det er sandheden lige nu, at jeg ikke trives helt så godt, som jeg kunne…. Jeg ved der højst sandsynligt “kun” skal lidt flere solskinstimer til, før det vender, men indtil da, så ville jeg bare lade jer vide, at går I måske og tumler selv, så er I ikke alene. For jeg ved præcis hvordan det føles.
Ellers håber jeg I alle har haft nogle dejlige dage med dem I har kær, og hey, allerede næste weekend, får vi endnu en dag foræret. Det er så dejligt :-). Jeg krydser fingre for, den byder på lidt mere solskin 🙂
Ingen kommentarer