Der er lidt stille på min kanal i øjeblikket, jeg ved det godt. Det har flere årsager. Særligt den her uge, har være kaotisk, og mine tanker er fyldt op, at alt det “ægte” liv, det som kan vælte hverdagen, i mere end en forstand, og hvor den visuelle verden, på mange måde, pludselig bliver sekundær.
Jeg har været til begravelse i den her uge, ikke tæt familie til mig, men tæt til min mor. En ældre dame, men alligevel ikke. Sygdom tog livets glæder fra hende alt for tidligt. De efterladte står, med 1000 spørgsmål, og uforløste ønsker, den definitive afsked er aldrig okay. Afklaret, det tror jeg aldrig man bliver. Vi vil altid gerne lige have ‘en stund mere, et lille smil, et lille ord, et kram og et ae på kinden.
Det var en smuk dag, vejret viste sig fra sin fineste side, det var lige i hendes ånd, og vi sad alle, med vores egne små minder, tanker og bevægede øjeblikke. Det er bare så definitivt…… Livets gang, jeg bliver aldrig helt venner med den…..
Oven i det, tumler jeg også rent privat, der er flere facetter af livet, der er lidt bekymringer på pigernes vegne, der er bekymringer på mine egne vegne, jeg har også tænkt en del på min mor og børnene til Kære Rita der gik bort, jeg tænker på min far…. Jeg tænker og tænker, jeg spekulere, og det er som om, at den en bekymring overtager den anden.
Sådan er det ofte, og den her uge, har bare været særlig hård. Jeg har ikke sovet så meget, og jeg mærker tydeligt, at jeg er tynget. Der er ikke så meget at gøre, det er ventetider, vi ikke kan gøre noget ved, svar vi stadig er i venteposition omkring….. Og derfor, er jeg bare ikke klar til detaljer….. Livet you know…..
Her til aften, er Jesper ude og spille godt, jeg var ude og gå en dejlig lang tur med pigerne. Solen var fremme, og vi fik nogle gode snakke. Så dejligt, og de havde brug for det, begge to….. Jeg priser mig lykkelig for, at vi har deres fortrolighed, at ked af det, er okay, at tanker kan deles, at små ukendte følelser, er noget man kan snakke med mor og far om….
Imorgen går vi endnu en forlænget weekend i møde, og måske en bekymring mindre, det håber vi…. En dag af gangen….. Sådan er det bare nogen gange….
Ingen kommentarer