En periode med stormfulde tanker er næsten slut….

Det har været stormfuldt og turbulent i mit hoved længe…. Eller det føles i hvert fald længe, selvom det måske “kun” har stået på en måneds tid eller to. Jeg har været ude af stand til at være mit eget glade selv. Det har været svært, at lave glade billeder og små fine opstillinger, fordi det har føltes så ligegyldigt, i forhold til, hvad jeg gik og ventede på.

Jeg har skrevet i små brudstykker, at der var noget der “drillede” i tankerne, og jeg ved godt, at når man deler den slags, så skaber det en naturlig nysgerrighed ude på den anden side, og jeg har fået de sødeste gode beskeder fra jer. Men jeg har bare ikke været i stand til at skrive noget, før nu…. Hvor jeg er på den anden side….

Jeg har skrevet om det før, at tankerne kan gøre en “syg”, og det er sådan det sker for mig. Sådan er vi bare nogen der er, og det kan man ikke rigtig gøre noget ved, men ventetid og mig, er verdens dårligste match.

Det der har naget mig, er naturligvis personligt, men jeg vil alligevel gerne dele det med jer, fordi jeg har oplevet, at når jeg deler, så får jeg heldigvis også gode ting tilbage, og ny viden, jeg ikke ville ha fået, hvis jeg havde beholdt det inde i mig selv.

Sagen er, som jeg har skrevet om før, at jeg har en del bindevæv og bindevævsknuder i særligt det ene bryst. Jeg har enormt svært ved selv at kontrollere om de vokser eller ændrer sig, og over det sidste halve års tid, synes jeg, at særligt en af dem, har gjort væsen af sig. Jeg mærker den 24/7, og når man så har et mind’ set som mig, er det bare utrolig svært, at slå det hen….. Jeg har derfor igen, været hele møllen igennem, fået mammografi og ultralyd, fået sammenlignet billeder med tidligere, og igår fik jeg bekræftet, at alt er fuldstændig fredeligt og godartet. Jeg snakkede dog med lægen om, at det kunne være en ide at fjerne den, når den forstyrrer så meget, så jeg er nu henvist til brystkirurgi, som jeg så bliver kaldt ind til på et tidspunkt. Ventetiden er lang i øjeblikket, corona har virkelig sat sine spor i vores system, og naturligt, kommer sådan en som jeg, langt bag i køen, da det ikke er farligt. Det er jeg helt okay med, jeg er i trygge hænder nu, og alt er sat i værk. Jeg tænker, det bliver en gang efter sommerferien…..

Oven i det, har min far gennemgået en del undersøgelser. Han har været i MR scanning, ultrascanning og en masse andre undersøgelser. Men også han, er i dag, kommet ud fra den aller sidste scanning, og er fulstændig frikendt, i forhold til det, som han startede med at blive undersøgt for. Min far er ligesom mig, tynget helt ind i kroppen. Så det er rigtig godt for ham, at der nu kan komme ilt og blod til hjernens igen, at de gode tanker kan flyve frit og at sommersolen sådan ægte kan skinne og skabe gode øjeblikke.

Jeg er okay nu….. Jeg er helt okay fysisk…. Mentalt, skal det lige bundfælde sig, og så er der stadig bekymrede tanker på mine pigers vegne. Men det er mere håndterbart. Det handler i bund og grund om, at Merles årgang skal splittes op og der skal dannes helt nye klasser, de får de nye klasser før sommerferien, og hun er utrolig nervøs for, hvordan hun bliver placeret i alt det her. Og vi som forældre, er det naturligvis også. Neel rykker op i mellemtrinnet efter ferien, og får helt nye lærere. Så også her, er vi meget spændte….

Et helt andet issue er, at vi har piger, piger er dejlige, vidunderlige, tænkende små individer…. Men piger er også nogle gange, knap så søde ved hinanden. Og også den slags, rumsterer….. De har en alder nu, hvor man ikke rigtig længere kan “styre” hvad der sker, men man kan guide og være der og håbe, at de er stærke nok, til selv at sige til, hvis de synes noget er uretfærdigt. Det er en af de største opgaver vi får som forældre, at være der, som den trofaste klippe, der altid er her til at lytte, guide og råde. Og vi er nået her til nu, hvor vi langsomt, skal slippe nogle af de små tøjler, og lade dem finde ud af tingene selv. Det er svært, for pokker det er svært, for man vil altid gerne, at ens børn er glade og tilpas, men det er umuligt, at gå problemfrit gennem livet. Sådan er det bare…. Men jeg må sande ordene “små børn små problemer, store børn store problemer”. Det er vitterligt HELT andre bekymringer man får jo ældre de bliver.

Men i dag, har jeg danset, drukket vin og ladet tankerne flyve. Jeg har gået en lang tur og nydt skyerne danse på himlen. Det hele føles lidt som om, at jeg er født på ny….. Så lettet og glad…. Alt det andet, det er jeg sikker på, vi nok skal håndtere…… Men det bliver naturligvis rart, hvis man kan gå sommerferien i møde, og pigerne er lettede om hjertet, med de valg der er truffet på deres vegne.

Tak fordi I læste med, for alle jeres tanker og hep på vegnen. Nu kan den sommer bare komme an….