Mit liv

AV min arm !!!! & status pt…..

5. juli 2021
Min smukke top er fra UNUM, som forhandler et af mine yndlingsmærker Sea NY

Ja det ku snilt være en kommentar fra Matador, kan I huske det, der var en stuepige hos familien Varnæs, der konstant sagde “av min arm”….. Overskriften er dog ikke en reference til hende, men til en historisk dag i mit liv.

Den forgangne uge har været stille, det beklager jeg. Pigerne gik på ferie, og oven på mit seneste indlæg, om de mange følelser de begge gennemgår lige nu, havde vi brug for lige at mærke efter, hvordan det hele sådan ligger. Oven i det, var de begge på camp i sidste uge. Neel fra mandag til onsdag, og Merle fra onsdag til fredag. Det betød alene tid med hvert barn, masser af gode snakke, lidt forkælelse, livretter, gå ture og masser af ro, til at lade den forgangne tid bundfælde sig.

Af hjertet TAK, for alle de gode kommentarer jeg har fået på indlægget omkring de mange følelser og bekymringer, man udvikler i takt med at forældre rollen vokser. Jeg fik en enkelt kommentar, hvor en pointerede, at jeg skulle passe på med ikke at negligere hvor stort problemet også føles, for en mor der står med et spædbarn der ikke kan sove….. Det var aldrig min hensigt, slet ikke….. Men, jeg synes alligevel ikke, at bekymringen om man får søvn nok, helt kan sidestilles med de problematikker, som unge mennesker møder når de vokser. Mobning, holden udenfor, sociale medier, presset osv. Og når man har fået sig to piger, så handlede det i bund og grund om, at det kræver en vis form for hård hud, at observere, guide og råde i forældrerollen. For når de rammer den her alder, i hvert fald Merles, så kan man ikke gøre så meget mere, så skal de gerne selv kunne tage lidt affære også. Men det er hårdt, og det vil det nok også fortsætte med at være en rum tid endnu.

Hvis I ikke helt ved hvad jeg snakker om, så er det indlægget HER, som jeg skrev i sidste uge.

Lige nu, er der faldet mere ro på, de har givet den gas med gymnastikken, og ellers bare fundet en noget mere ferie agtig rytme. Der bliver allerede sovet lidt længere, de vågne timer er forlænget, og vi som voksne, kører en skarp nedtælling til ferien, hvor vi alle 4 tjekker ind. Imellemtiden er der heldigvis fyldt godt op med gode oplevelser. I går var vi i Tivoli friheden, for nogle uger siden var vi på Holstebro Museum og på fredag drager vi på en overnatning på Hotel Tivoli i København.

Men tilbage til dagen i dag. Den startede nemlig med, at Merle fik sin anden vaccine mod HPV, og jeg, har fået min første vaccine mod Corona. En dag, man for halvandet år siden, aldrig havde troet skulle finde sted. Min mand fik den første i torsdags, så hvis EU corona passet holder, så er der gået 14 dage for os begge, efter første stik, når vi ruller over grænsen til Italien. Det er føles på en eller anden måde historisk, og lidt uhyggeligt, at et prik i armen, lige pt. er vejen til “friheden”….. Men som jeg snakkede med en veninde om i sidste uge, så er man alligevel så autoritets tro, at man lytter til anbefalingen og tager sit stik. Dog er jeg ret tilfreds med, at man har fjernet de to mere alarmerende vacciner fra det danske marked, dem var jeg på en eller anden vis, simpelthen ikke tryg ved. Nu skal Merle også tilbyde den, fra 12-15 år, det ville jeg gerne have ventet lidt med, og eftersom hun liiiiige har fået HPV i dag, så tror jeg også vi skubber den en smule ind i efteråret. Hvordan har I det med den, jer med børn i samme alder???

Anyway, sommervejret synes at være blevet noget ustabilt, så alt er vel som det plejer på den front. Så snart børnenes ferie starter, så stopper solen med at skinne, og så tænder den igen, når de starter midt i uge 32…. Jeg håber, som altid, at det ændrer sig, men pt ser det ikke helt sådan ud, men vi nyder de tørre dage, og så knokler jeg lidt ekstra på de våde dage :-)…. Og lige pt, så håber jeg bare jeg kan nøjes med ømhed i armen, og ikke feber eller andet hejs….. :-/

  • Reply
    Fru-optimist
    5. juli 2021 at 16:55

    Så smukke piger du har ❤️

    • Reply
      Mernee
      5. juli 2021 at 20:33

      Tusind tusind tak, der ramte du mig i mit stolte moder hjerte 🙂

  • Reply
    Rikke
    5. juli 2021 at 17:37

    ❤️Dejligt med ro på hjemme hos jer igen. Og jeg kan SÅ godt relatere til de tanker der er hos os med teenagere(eller de som nærmer sig) der er virkelig meget der skal tages stilling til for både dem og os.
    Ifht vaccinen til mine unger(13 og 15)dp er jeg lidt i tvivl om jeg tør, men Mikkel(15)har selv sagt at han gerne vil ha den, det gir mig en smule ro, for så har han jo selv været med til at bestemme.
    Ha en fantastisk sommer, glæder mig allerede til at se masser af billeder fra skønne Italien.

    • Reply
      Mernee
      5. juli 2021 at 20:32

      Kære Rikke

      Tak, for dine søde ord, og ja, det er virkelig rart, med nogle rolige rare dage, hvor der ikke er alverdens ting at forholde sig til, bare for en lille stund. Det trænger vi alle til 🙂

      Men ja, det er nok egentlig meget rart, at han selv har taget stilling. Jeg tror dog, vi lige snakker med en læge om, hvor længe de synes der skal gå mellem HPV og den anden vaccine her, for jeg synes altså ikke hun skal fyldes alt for meget i den lille krop.

      Og tak, jeg glæder mig stort til at dele også 🙂

      Rigtig go sommer også til jer

  • Reply
    Malene
    24. juli 2021 at 19:58

    Sikke nogle smukke unge mennesker du har dig, Louise 🙂 Det lyder som om I har en god sommer i vente.
    Jeg har 2 drenge på 10 og 13 år, og ingen af dem skal have vaccinen – jeg selv eller min mand heller ikke… jeg har stor forståelse for de som vælger den “til” og jeg står med 110% vagt om alles frie ret til selv at vælge, være frue/herre over egen krop. Da vaccinerne er så nye og uden dokumentation af langtids(bi)virkningerne, sammenholdt med det faktum, at der er 98,8% chance for overlevelse HVIS man blev syg med covid-19… ja, så har vi valgt at takke nej.
    Beslutningen har været nem for os, men konsekvenserne deraf er svære… både på det sociale og personlige plan.
    Rigtig dejlig sommer til jer,
    Mange hilsner Malene

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar