En uge der endte med at være fyldt med følelser….

Søndagsrefleksionen kommer til at handle om noget, jeg for en uge siden ikke havde nogen anelse om. Men som fra midt på ugen, endte med at fylde det meste af vores tanker….

Vinduet på billedet herover, vender ud mod vores carport….. For nogen af jer, vil der ikke være nogen forskel fra når jeg normalt poster det, udover måske noget andet dims i vindueskarmen. Men for os, et det meget meget mærkeligt, at der udenfor vinduet, ikke længere står et stort smukt prydtræ, af kirsebær sort.

Da vi købte huset for 15 år siden, var det noget af det aller første vi gjorde. Vi satte 5 af de træer. To foran vores hus, to langs carporten og et ude i haven.

Med årene, voksede de sig store og smukke, og særligt i foråret og efteråret, gør de sig voldsomt bemærket. De står helt snehvide, med et helt dækket tæppe af blomster når de springer ud, og i efteråret, skifter den farve fra grøn, til orange til knald rød for til sidst at tabe sine blade. De er så sindssygt flotte, og er noget af det vi elsker aller mest i vores have.

Af underlige årsager, har de to ude ved vejen, med tiden, dog taget aller bedst ved. Deres kroner har de sidste år stået meget flottere end de tre andre. Men ikke sådan, at vi har tænkt at de ikke var fine, bare ikke lige så fine.

Vi har også været nødt til at beskære lidt på dem, særligt dem langs carporten, fordi de ragede langt ud i “kørebanen” i carporten og ligeledes ret meget ind til naboen. Og det har selvfølgelig også gjort, at de ikke har kunnet udvikle sig til store runde kroner, ligesom dem ude foran.

Det har den i haven dog sagtens kunnet, men den har bare aldrig rigtig gjort helt så meget væsen af sig.

Pludselig opdager jeg så, at den i haven, faktisk er gået ret meget ud, inde i midten, og helt op i toppen. Og der kommer store ulækre plamager ud af den.

Jeg panikkede totalt, og gik straks igang med at studere de andre 4, om de også var på vej til at gå ud. De to i carporten havde tendenser, men de to ved vejen, stod stadig super smukt.

Jeg rådførte mig med mine følgere på instagram, og langsomt men sikkert, gik det op for os, at vores træer nok desværre led af bakterie kræft. En sygdom, som ofte rammer frugttræer og prydtræer. Jeg havde aldrig hørt om det før, men jeg må bare sige, det er noget af det værste man kan ønske sig for sine træer, for det smitter og det tager livet af dem…..

Vi tog en rask beslutning, den i haven røg med det samme, og to dage efter, tog vi også dem i carporten.

AV AV AV…. Siger jeg bare. 15 år gamle træer, som havde så meget historie med sig, i hvert fald for os, måtte nu lade livet. Merle og jeg fik et helt sug i maven, da kronerne gik til jorden.

Men vi turde simpelthen ikke andet….. Lortet smitter, og jeg ville være helt ødelagt, hvis de to ude ved vejen, ender med også at få den her sygdom. Derfor valgte vi, at vi hellere ville miste 3 nu, end 5 på sigt.

Allerede lørdag handlede vi 2 nye træer, som vi hentede i dag. Vi har sørget for at grave så meget jord væk som muligt, således de nye træer, ikke kommer i berøring med de gamle rødder. Vi har også købt jordforbedring, som de er plantet med. Så mente gartneren i plantorama ikke, at vi kunne gøre mere.

Sidste år, satte vi en kugle akacie ude i vores indkørsel, og det har egentlig stået lidt mystisk der, som den eneste sort, imellem de 4 andre. Men den gang, hvor vi synes det manglede, kunne man ikke købe de kirsebær træer, som vi havde i forvejen. Nu har vi så købt 2 kugle akacier mere, således hele carport siden har 3 ens træer.

Lige nu, er de selvsagt meget klejn at se på, i forhold til det der var. Men den vi satte sidste år, er allerede 3 gange så stor i år, så det er heldigvis et træ, der udvikler sig godt, og som står med den smukkeste grønne krone.

Det er selvfølgelig ikke samme sort, som står og blærer sig med alle sine farver i løbet af årstiderne, men pyt også med det. De her har ikke samme mulighed for at blive smittet, og det var vigtigt for os.

Det hele har resulteret i, at haven har fået et ordenligt ryk med beskæring her i weekenden. Vi er typerne, der gennem årene, næsten har været uvenner med naboerne, fordi vi bare IKKE vil have hækken klippet ned og træer fældet og beskåret. Vi har elsket den her hule feeling, som alt det grønne giver vores lille have.

Men lige nu, hvor vi ved, at den bakterie, trives rigtig godt i fugt, har vi set det nødvendigt, at køre en hård beskæring hvor det var muligt. Det har givet en hel del nye fine solstråler i haven, som forhåbentlig vil være behjælpelig med at rette op på havens balance. Og sørge for, at vi med det kommende forår, får en mere sund og veludviklende have.

Det er en hård proces den slags. Det gør virkelig ondt på mig, at skære store smukke træer ned. Jeg hader det. Jeg elsker at se ting blive vilde og grønne. Vi har også en stor “vin” på huset, som gror rundt på vores soveværelse. Vi er IKKE enige om, hvor meget den må tage fat, også fordi den ødelægger husets sten på sigt, men hvor er det bare hyggeligt, at se ud igennem den fine plantevækst…..

Jeg vil sige, selvom vi nu har haft have i 15 år, så har jeg stadig virkelig meget at lære, og det er stadig ikke helt lykkedes mig, at finde ud af at sætte blomster og stauder, som kan overtage hinanden, således man har blomster i haven hele sæsonen. Hos os er det klart smukkest i foråret…. Det er næsten kun høst anemoner vi har nu, som sådan står ægte i blomst.

Jeg drømmer om en gang at vinde en stor have forvandling, hvor nogen kunne hjælpe med det, og sørge for, at vi kom af med alt det rådne skvalderkål….. SUK…..

Men lad mig vise jer, hvordan det nu ser ud, i carporten, med de nye træer….. De er ikke så store i volume, jeg ved det godt, og de bærer også præg af, at de virkelig trængte til at komme i jorden, og få lov til at udvikle sig. Men jeg ved heldigvis, at de bliver super smukke næste år, for som sagt, den på hjørnet, var meget meget lille i sin krone da vi satte den sidste år, og se nu alligevel, hvor fin den er i år…..

Med sådan en omgang, har vi også besluttet, at det skal være nu, at der skal laves nyt hegn ind til naboen her i indkørslen. I øjeblikket er min mand ved at regne på priser. Men vi er blevet enige om en super fin løsning med naboen, og jeg glæder mig sådan til det står færdigt….. Det er planen, at det skal nåes her ind i efteråret, så det satser vi på. Det skal jeg nok vise meget mere af, når vi kommer der til….

Men nu ved I det, bare hvis I tænkte, at det ser lidt sørgeligt ud nu, det ved vi godt, det har set sådan ud i alle årene vi har boet her, har bare ikke været en prioritering, og de store gamle træer, dækkede alligevel fint for det…. Men nu, hvor de ikke er her, så blev behovet alligevel lidt mere akut……

Ellers har vi høstet årets sidste rabarber, og selvom vejret ikke er prangede, er dørene stadig åbne til sent, og man nyder en form for sensommer brise, inde fra….

Jeg lever stadig i håbet om, at der vil komme en lun periode med gyldne glimt ind over os…. Det er da set før, at september kan byde på den slags….. Jeg er ikke officielt HELT klar til at gå direkte ind i efteråret endnu, omend, duften er der nu, jeg kan mærke den om morgenen….. Sådan en lidt mere kølig, våd duft…. Det føles bare anderledes, end det gjorde for et par uger siden.

Men således, var det et definitivt punktum for en tilgroet have med masser af pryd træer, nu prøver vi en noget mere beskåret variant af….. Med nye træer…. Og så krydser vi alt hvad vi har, for at vi ikke ser mere til den frygtelige bakterie, der tager livet af de smukke træer…..