Ja…. Så er vi godt nok igang igen…..
Forstår på ingen måde, at det allerede er en uge siden, at jeg sad her ved tasterne sidst. Jeg har haft masser af gode ideer om indlæg jeg ville skrive, men den ene dag har ædt den anden.
WOW….. Hverdagen har ramt os, for fuld hammer. Aulas notifikationer blinker som aldrig før, skoledagene er lige steppet op i tid, og gymnastikken er også sat fuldt ind.
Faktisk har den her weekend budt på opvisninger både fredag aften, og her søndag eftermiddag. Godt nok udendørs, men vi har været afsted, der har været sommerfugle i maven og masser af drøn på.
Forældremøder, klassearrangementer og et utal at datoer, der skal i kalenderen til det kommende år… Faktisk har vi næsten ikke en weekend ledig før efterårsferien, det ved vi allerede nu.
Hold da op…. Jeg ved godt, det altid er hæsblæsende her til skolestart, og man liiige skal i omdrejninger igen efter en sommerferie. Men denne gang, har man jo været nede i gear, stort set siden før jul. Og vi, som forældre, har ikke måttet deltage i noget som helst i halvandet år. At sidde i en hal i torsdags, og se pigernes træning, det var så uvirkeligt, og slet ikke til at forstå, at det er SÅ længe siden sidst.
Da vi stod til opvisningen, fredag aften, her i vores egen by, var der mødt et enormt antal af mennesker op, byen summede af liv og glade stemmer. Afsluttet af fyrværkeri på fineste vis. Sådan er det altid, men der var nu alligevel noget helt særligt over det i år, fordi folk stod der, side om side, skålede med hinanden, var glade og tilpasse…. Det var en helt ukendt og alligevel så velkendt følelse, som man ikke har været i kontakt med i evige tider.
Alle man møder, er nervøse for efteråret, og grundet vejret, føler man lidt, at man allerede er godt på vej ind i det. Kommer der en ny bølge, skal vi hjemsendes igen…. ÅH NEJ, og HVAD SÅ NU!!!. Jeg er der også selv, for lige nu, der smager vi til livet, til samværet, til nærværet, og jeg er IKKE parat til at give det op igen.
Jeg nyder det…. Samtidig med jeg er dybt forpustet. SÅÅÅÅÅ who ever det er, der sidder på speederen i mit liv, du må godt liiiiige lette den ene balde, så vi også kan følge med rent mentalt. Men så alligevel, så er jeg også bange for ikke at få det med….. Hvor hvad nu hvis!!!….. Vi må nok bare prøve og nyde, det hele….
Pigerne skal en masse, de glæder sig til forskellige arrangementer med skolen. Næste weekend byder på et par spændende dage med gymnastikken, og om ikke så længe, har vi også en forlænget weekend i Sverige, som vi glæder os uhørt meget til at vende tilbage til.
Lørdagen, var rolig, jeg sov mange af dagens timer væk, tror simpelthen bare lige det hele overvældede mig lidt, Neel er også træt, og Merle har allerede raget sin første forkølelse til sig. That’s life…. Det er her nu, både på godt og ondt….
Lørdag aften lavede vi lækker salat med alle favoritterne, vi spiste foran fjernsynet og så film som pigerne havde bestemt. Pigerne havde også lavet oreo sushi, noget de havde set på tik tok, og jeg kan godt afsløre, at det smagte overraskende godt….
Det var lige præcis hvad vi trængte til, for næste weekend er de her som bekendt ikke, og alle den kommende uges aftener – undtaget tirsdag og fredag, byder på spring…..
Ude i haven…. Har vi – som jeg beskrev sidste weekend – virkelig skåret ned, og det betyder, at der kommer en del mere sol ind i vores lille drivhus. Det skulle vi naturligvis ha gjort noget før, for det har slet ikke givet de agurker og tomater som de plejer. Vinen er heller ikke groet sig så vild som normalt….. Desværre, og så har vi været lidt ramt at snegle der inde….. AD….
Men lige nu, der hænger der dog et par klaser i taget, som jeg ikke nænner at plukke…. Og så håber vi, at vi ved at holde buske og træer mere nede næste år, kan høste noget mere i det fine glashus….
Er det mon det samme ude hos jer, har hverdagen også ramt som en hammer??? Sidder der en lille tyk mand på speederen i dit liv??? Eller det mon bare mig, der føler den lidt ekstrem disse dage!!!??
Ingen kommentarer