Fødselsdag Hverdag Mit liv Søndagsreflektion

Ferie, kreativ uhygge, masser af fejring…. Tankespind og kærestetid….

17. oktober 2021

Søndag aften, ugen er fløjet afsted, vi har fejret Merle der fyldte 13, sådan helt officielt teenager. Hvilket hun er meget stolt af. Jesper, der dagen efter fyldte 41. Huset fyldt med med gæster begge dage, masser af mad, og masser af kage. Flag og støv i alle kroge….. Og til slut, en lidt træt mig…..

Jeg forstår det ikke, det der med, at 13 år er gået, siden jeg blev mor for første gang. Jeg kan godt se på billeder, at der er kommet et lidt ældre udtryk til, og Merle, ja hun er selvsagt pænt forandre på 13 år. Men det var jo lige igår, at det skete!!! Var det ikke?? Jeg synes altid, er der opstår et særligt vemodigt tankespind, forbundet med en fødselsdag. For årene der er, imellem dem alle, de bliver kortere og kortere. Sådan i mental forstand.

Nu er efterårsferien tjekket ind, hvor Merle plejer at have fødselsdag, kan nogen i øvrigt forklare mig, hvordan det kan ske, at hendes dag, falder så langt udenfor uge 42 i år? Jeg forstår mig ikke på den slags.

Fredag aften, var sådan en rar aften. Der er noget særligt over den første aften i en ferie. Den aften trækker man så længe som muligt, fordi følelsen af den, er så speciel. Det er dog kun pigerne der har ferie, men det føles alligevel lidt sådan for os også, når der ikke er noget ur der skal ringe, ikke er nogen madpakker der skal smøres, og dagsordnen, er en vi sætter selv.

Pigerne trak sammen på Merles værelse, de hørte musik, og lavede fine kreationer. Neel løb ud i carporten efter noget hele tiden, som vi ikke måtte vide hvad var, indtil hun stolt kom ned, og præsenterede 4 uhyggelige lanterne, som hun havde siddet og lavet. Nu står de og byder “u”hyggeligt velkommen i vinduet.

De valgte endda, at blive der oppe, i fordybelsen, sammen med deres fredags snolder. Kl. sent gik de i seng, og vi sov alle, lige indtil vi vågnede lørdag morgen….. Eller i hvert fald indtil Balou var tilpas sulten, og mente at vi skulle til at vågne…. ha ha.

Smukke fine Merle på sin 13 års dag
Elsker pynt og festlige stunder….
Fødselsdagsstemning
Kreastund og feriestemning
Det lidt trætte look 🙂

Lørdagen tilbragte vi i den fine gamle have i Århus, nemlig Tivoli Friheden (Reklame, da vi har et samarbejde med dem)…. I øjeblikket kører de deres Halloween Tema, som vi alle havde set stort frem til. Hvis man er til Uhygge, kreativ hygge, forlystelser og masser at gøgl, så anbefaler jeg, at I tjekker deres side ud lige HER, for alle de arrangementer og events der foregår her i oktober måned. Der er noget for både store og små, det lover jeg.

Der er nu noget særligt magisk over, når mørket falder på, og alle de oplyste uhyggelige tiltag rigtigt kommer til sin magt 😉

Magisk stemning
Churros, yndlings godter…..

Da vi sent trillede hjem fra den fine gamle park, afleverede vi pigerne hos mine forældre til en lille mini ferie. Sådan et par dage med ægte forkælelse og fuld opmærksomhed, som er højt værdsat af både børn og bedsteforældre….

Og ligeså, hos os forældre. Selvom vi jo ikke er der, hvor vi har brug for pause for vores børn mere. De er pænt selvkørende, og det der med pasning, er stort set ikke noget vi har brug for mere, medmindre der er overnatning involveret.

Søndagen har vi brugt på rigtig go rengøring, havemøblerne er blevet taget ind, der er sat årets sidste stauder, og så har vi været en tur i biografen. Vi så James Bond, og valgte den ok tidligt, eftersom det er en pænt lang film. Så fik vi nemlig også mulighed for lige at nyde et par timer hjemme i sofaen, inden vi takker af for idag.

Kærestetid, alene tid, partid…. Kald det hvad man vil. Men det er stadig vigtigt, selvom børnene er store. For selvom de er selvkørende, og vi elsker at gøre alt sammen med dem, særligt nu, hvor man virkelig kan mærke, at ens børn er til “låns”….. Så er det også vigtigt, at huske tosomhed, hvor man tillader sig at gå hånd i hånd, kysse lidt, drikke et glas vin sammen, og have de lidt dybere samtaler. Vi er gode til det, Jesper og jeg. Selvom jeg også synes, vi kan blive bedre, så ved jeg, at vi husker at gøre det….. Og det værdsætter jeg ganske højt.

Imorgen kommer pigerne hjem igen, og onsdag drager de på tumbling camp. Det glæder de sig meget til…

Og således, gik der endnu en uge….. Og en ny kan begynde…. Håber I har haft en dejlig weekend.

Vores julehjem på denne måneds forside af Boligmagasinet.

Og hey forresten, vores julehjem 2020 er i denne uges Bolig Magasinet, vi har endda fået en forside…. Pænt og ydmygt tak her fra :-). Og så er der mange fine billeder inde i bladet også 🙂

    Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

    Svar