Fuldstændig ventet, og så alligevel ikke. I Neels klasse har kun været 6-7 stykker i skole i den her uge, resten er enten syge. hjemme pga positive tests eller nærkontakt. Det væltede pludselig ind med aula beskeder slut på sidste uge, så vi tog en pcr fredag for en sikkerheds skyld.
Lørdag havde vi – som jeg nævnte i sidste indlæg – et lækkert arrangement med gode venner i kalenderen, vi havde bestilt super god mad, alle vores børn sov sammen et andet sted, der var gjort klar til en rigtig god aften.
Men lørdag eftermiddag, kom der sgu svar på alle 4 tests, Merle og Neels sagde “påvist”…. What, det var en syret feeling at stå med. Neel begyndte at græde, hun følte det hele var hendes skyld, og så gik virkeligheden også op for dem, at de nu ingenting måtte de næste mange dage – ude i virkeligheden. Her trådte forældre rollen i kraft for fuld udblæsning. INGEN har skyld for det her, og så måtte vi bare igang med forkælelse og hygge det bedste vi kunne. Der var ingen symptomer, så det var enormt svært at forholde sig til.
Sidst på lørdagen kom kokken med den lækre mad, nu delt op i 3 portioner, en til hver husstand af de par vi skulle ha haft besøg af. Vi skålede udendørs med vores venner, mens de kom og afhentede deres mad, og efterfølgende sad vi så i hver vores hjem, med alt for go mad og en ret tom fornemmelse.
Merle fik lidt hovedpine lørdag aften, og er snottet nu. Neel blev lidt snottet søndag, men det er også begyndt så småt at aftage nu. Så jeg tror, vi kan gå under kategorien “meget milde symptomer”. Til weekenden er de ude af isolation og tilbage i virkeligheden.
Men hvor er det godt nok en tarvelig feeling at befinde sig i. Vi får naturligvis det bedste ud af det, går nogle gode ture, får lidt ekstra godt at spise – Merle er stort set online i alle hendes timer – hvor Neel keder sig noget mere. Men den der fornemmelse af, at folk holder et hvidløg op foran en, som om man er bærer af vampyr gener i særlig grad. Den er ikke rar. Til det, er jeg faktisk glad for, at de er så mange i Neels klasse, de er stort set alle i samme båd, ingen vil blive set skævt til, for de har næsten alle lige været der.
For vores vedkommende, håber jeg godt nok også hurtigt det er glemt igen. Vi har fået taget pcr test i søndags, som var negativ, så har vi fået igår (4 dag), som var negativ. Og så får vi den sidste torsdag. Det er spændende på den ufede måde, mens man går og venter på de her svar.
Mange har skrevet til mig, at selvtest, ikke måler for om man har corona, men om man smitter med corona. Ingen af vores piger har på noget tidspunkt testet positiv på dem, så vi kan da håbe, at vi går fri, fordi de så ikke smitter så meget. Det må tiden vise.
Vi tager en dag af gangen, og så glædes vi over, at vi lige om snart, kan vinge det test ræs af for en stund……
Oven i det, er jeg i øjeblikket i gang med at hele. Jeg har fået fjernet 2 modermærker under hver arm. Faktisk et lidt træls sted, at få fjernet den slags. Man opdager hurtigt, hvor meget man sådan er i bevægelse i løbet af en dag. De er kun kosmetisk fjernet, ikke fordi de var alarmerende. De er naturligvis sendt ind, og svarene kender jeg ikke endnu. Men bare lige for at sige, at det er helt frivilligt, at de er blevet fjernet. Det var sådan nogle store “rosiner” – som jeg plejer at kalde dem. Og hvorfor jeg ikke har fået taget mig sammen før, det ved jeg faktisk ikke, men nu er de i hvert fald væk….. Og der er flere, til en anden go gang.
Ugen er startet med fuldmåne på himlen, og en storm, der har blæst de første dage fri for skyer. Det er skønt, med det dejlige lys ind af vinduerne, det vidner om foråret der venter….. Om lysere timer og mange flere af dem. Omend min søvn er ret forstyrret, når den der smukke måne, hænger højt og tydeligt på himlen. Hvilket jeg kan forstå, jeg langt fra står alene med. Hvor er det mærkeligt, at sådan en lille ting, kan have så stor indvirkning på ens søvn.
I dag har vi onsdag…. Den er præcis magen til igår…. Det hele flyder lidt sammen i øjeblikket. Føles ikke som en forlængelse af juleferien – kan jeg godt afsløre….. Og så er vi også ret nervøse for, hvordan reglerne for Østrig efterhånden tegner sig, for det var planen, at vi skulle der ned lige om snart. Men igen, det bliver en dag af gangen. Lige for tiden, ved man ikke om man er købt eller solgt i sin egen eksistens. Og hold da op, hvor er vi mange der går rundt i det her test cirkus og uvidenhed…. SUK….
Nå, men det var bare det….. Hej Hej
Ingen kommentarer